Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Unge Forskere og Opfindere

 

Konkurrencer

Unge Forskere og Opfindere

Formålet med Unge Forskere er blandt børn og unge i Danmark:

  • At stimulere og øge interessen for naturvidenskab, miljø og teknik
  • At inspirere til innovation og kreativitet
  • At øge forståelsen for naturvidenskabens, miljøets, teknikkens og innovationens betydning for samfundsudviklingen

Unge Forskere afholder flere konkurrencer om året. Heraf er én af interesse for gymnasieelever, nemlig
 Unge Forskere og Opfindere .

Man kan deltage i Unge Forskere og Opfindere med teoretiske projekter, spændende forsøg og opdagelser, nye opfindelser eller en kombination. Har en elev for eksempel lavet et rigtig godt studieretningsprojekt, kan det måske strammes lidt op og sendes ind. Mange studeretningsprojekter har vundet præmier i tidens løb.

En elev kan godt arbejde alene, i en gruppe - også gerne på tværs af klasser og klassetrin - eller hele klassen kan gå sammen om at løse et bestemt projekt.

Der skal indsendes en rapport med en beskrivelse af projektet - gerne illustreret med tegninger og/eller fotos, og hvis der er tale om en afhandling, indsendes en kopi af hele afhandlingen.

Alle indsendte besvarelser skal desuden indeholde en kortfattet beskrivelse (et abstrakt) på max. to A4-sider.

Deltagere må ikke være fyldt 21 år ved finalen for Unge Forskere.

Der bliver inviteret ca. 12 projekter til finalen. Alle finaleprojekter bliver screenet for evt. patenterbare ideer og opfindelser.

Unge forskere er desuden udtagelseskonkurrence til flere internationale konkurrencer og begivenheder.

Læs mere på www.ungeforskere.com