Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top

Generelt

I. Generelt
§ l.
Foreningens navn er
„GEOGRAFILÆRERFORENINGEN FOR GYMNASIET OG HF"
§ 2.
Foreningens formål er:
At virke til gavn for undervisningen i geografi og naturgeografi ved de gymnasiale uddannelser.
Stk.2. At medvirke til efter- og videreuddannelse af foreningens medlemmer.
Stk.3. At få artikler af betydning for faget publiceret og at fremskaffe andre hjælpemidler til brug ved undervisningen i geografi og naturgeografi ved de gymnasiale uddannelser.
Stk.4. At fremme kommunikationen mellem foreningens medlemmer.
Stk.5. At varetage medlemmernes øvrige faglige interesser og de hermed forbundne økonomiske interesser gennem GL.
Stk.6. At formidle kontakt til andre faglige foreninger samt at repræsentere medlemmerne over for organisationer og myndigheder inden for de i stk. l-5 anførte områder.
§ 3.
Som medlem af foreningen kan optages enhver som underviser i geografi og  naturgeografi ved de gymnasiale uddannelser.
Stk.2. Bestyrelsen kan - efter skriftlig anmodning - optage andre interesserede som medlemmer.
Stk. 4. Kontingent opkræves af foreningens kasserer. Der fremlægges og udleveres revideret regnskab skriftligt til de fremmødte på generalforsamlingen.
§ 4.
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
Stk.2. På generalforsamlingen kan ethvert fremmødt medlem, der ikke er i kontingentrestance, afgive sin stemme. Afstemningen er skriftlig, såfremt ét medlem ønsker det.
Stk. 3. Foreningens daglige ledelse varetages af en bestyrelse på syv medlemmer.
§5.
Foreningens adresse er formandens adresse.

Ordinær generalforsamling

§ 6.
Stk.1. Generalforsamlingen skal afholdes én gang om året i efterårssemestret, og indkaldes med mindst l måneds varsel ved opslag på foreningens hjemmeside og gennem foreningens blad/nyhedsbrev.   
Stk.2. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse.
Stk.3. Endelig og revideret dagsorden skal være tilgængelig for medlemmerne på foreningens hjemmeside senest l uge inden generalforsamlingens afholdelse.
Stk.4. Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:
a. Valg af dirigent, stemmetællere og referent.
b. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning.
c. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.
d. Indkomne forslag, jfr. stk.2.
e. Opstilling af kandidater.
f. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
g. Valg af revisor og revisorsuppleant.
h. Fastsættelse af kontingent.
i. Eventuelt.
Stk.5. Godkendes formandens beretning ikke og/eller godkendes regnskabet ikke, skal bestyrelsen stille sit mandat til rådighed og dirigenten indkalde til ekstraordinær generalforsamling.
Stk.6. På generalforsamlingen skal der foreligge en revideret medlemsliste.
Stk.7. Referat af generalforsamlingen skal være tilgængeligt på foreningens hjemmeside senest 3 uger efter generalforsamlingen.

 

Bestyrelsen

III. Bestyrelsen

§ 7. Valg af bestyrelse
Stk.1. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen blandt de stemmeberettigede medlemmer.
Stk.2. Ved valg af bestyrelse har hvert medlem lige så mange stemmer, som der er bestyrelsesposter på valg. Der kan kun afgives én stemme på hver kandidat.
Stk.3. Medlemmerne vælges for to år, således at 3 vælges i år med ulige årstal og 4 i år med lige årstal.
Stk.4. Er flere end hhv. 3 og 4 af bestyrelsen valgt samtidigt, trækkes der lod om, hvilke medlemmer der skal gå på valg efter stk. 3.
Stk.5. De ved valget opstillede, men ikke valgte bliver suppleanter i den rækkefølge, stemmetallene angiver.
Stk. 6. Hvis der ikke er opstillet flere til bestyrelsesvalget end antallet af ledige poster, kan generalforsamlingen beslutte, at der skal vælges et antal suppleanter.
§ 8.
Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Stk.2. Et medlem kan kun være formand i 4 på hinanden følgende år.
Stk. 3. Bestyrelsen kan supplere sig gennem nedsættelse af udvalg til behandling af særlige opgaver.
§ 9.
Formanden indkalder skriftligt til bestyrelsesmøderne med mindst l uges varsel.
Stk.2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 4 medlemmer er til stede.
Stk.3. Ved bestyrelsesmøderne føres et beslutningsreferat. Dette offentliggøres på foreningens hjemmeside.
§ 10.
Bestyrelsen orienterer medlemmerne mindst én gang i kvartalet ved opslag på foreningens hjemmeside eller gennem foreningens blad/nyhedsbrev.
§ 11.
Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes enten af bestyrelsen eller af dirigenten på den ordinære generalforsamling.
Stk.2. Bestyrelsen skal indkalde, når 1/10 af medlemmerne skriftligt har rettet henvendelse herom til bestyrelsen, med angivelse af emne for forsamlingen.
Stk.3. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 6 uger efter at bestyrelsen har modtaget anmodning herom, jfr. stk.2, eller senest 6 uger efter den ordinære generalforsamling, jfr. § 6 stk.6.
Stk.4. Indkaldelse skal ske i overensstemmelse med tidsfristerne i § 6 stk.3 og 4.
Stk.5. Referat af den ekstraordinære generalforsamling skal være tilgængeligt på foreningens hjemmeside senest 3 uger efter generalforsamlingen.

 

Ekstraordinær generalforsamling, lovændringer, regnskab

§ 11.
Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes enten af bestyrelsen eller af dirigenten på den ordinære generalforsamling.
Stk.2. Bestyrelsen skal indkalde, når 1/10 af medlemmerne skriftligt har rettet henvendelse herom til bestyrelsen, med angivelse af emne for forsamlingen.
Stk.3. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 6 uger efter at bestyrelsen har modtaget anmodning herom, jfr. stk.2, eller senest 6 uger efter den ordinære generalforsamling, jfr. § 6 stk.6.
Stk.4. Indkaldelse skal ske i overensstemmelse med tidsfristerne i § 6 stk.3 og 4.
Stk.5. Referat af den ekstraordinære generalforsamling skal være tilgængeligt på foreningens hjemmeside senest 3 uger efter generalforsamlingen.

V. Lovændringer
§ 12
Vedtægtsændringer kan kun vedtages på en generalforsamling, hvis ændringsforslagene er blevet offentliggjort samtidigt med indkaldelsen til generalforsamlingen.
Stk.2. Vedtægtsændringerne kan kun vedtages, hvis mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for ændringerne.

 

VI. Regnskabet
§ 13.
Foreningens regnskabsår er 1. juli til 30. juni

 

VII. Foreningens opløsning
§ 14
Foreningen kan opløses, når vedtagelse herom er sket på en ordinær generalforsamling med efterfølgende urafstemning.
Stk.2. På generalforsamlingen skal mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer være for opløsningen.
Stk.3. Urafstemning kan tidligst finde sted efter at referatet af generalforsamlingen er offentliggjort.
Stk.4. Urafstemningen skal dog senest finde sted 2 uger efter, at referatet af generalforsamlingen er offentliggjort.
Stk.5. Stemmesedler skal udsendes til ethvert medlem, der ikke er i kontingentrestance.
Stk.6. Stemmetællerne valgt på den ordinære generalforsamling træder også i funktion i forbindelse med urafstemning i perioden frem til næste ordinære generalforsamling.
Stk.7. Resultatet af urafstemningen skal offentliggøres senest 1 måned efter at resultatet af afstemningen foreligger.
Stk.8. Et forslag er vedtaget ved urafstemning, når mindst 2/3-delen af de indsendte gyldige stemmer er for forslaget.
Stk.9. Den sidst valgte bestyrelse drager omsorg for at foreningens eventuelle aktiver anvendes i bedst mulig overensstemmelse med foreningens formål.
 
Disse vedtægter er vedtaget 8. september 2009 i Fredericia