Klik her hvis nyhedsbrevet ikke vises korrekt.

Nyhedsbrev fra EMU
 

Gymnasiale uddannelser - Naturgeografi (10/10 2011)


Velkommen til nyhedsbrev nr. 26 fra EMU Naturgeografi. Der samles op på nyheder fra medio august 2011 til medio oktober 2011. m.v.h. Laust Wium Olesen

Naturgeografi

 

Geovidenskab A - konference 24.11 (10/10 2011)

Arbejdsgruppen bag studieretningen på forsøgsbasis med matematik A, geovidenskab A og kemi B indbyder til konference i Vejle d. 24. 11 kl. 10-16. Tilmelding senest d. 10.11.

 
 

Geografiolympiade for 2. gang med danske elever (03/10 2011)

For anden gang kan danske elever med geografi eller naturgeografi deltage i først en række nationale konkurrencer og for de fire udvalgte endelig deltage i den store internationale Geografiolympiade i Köln, Tyskland, i sommeren 2012.

 
 

Klimatopmøde i skolen (23/09 2011)

Klimatopmøde i skolen! …er et gratis, fiks og færdigt undervisningsforløb (seks lektioner) om klimatopmødet i Durban i Sydafrika i 2011. Forløbet opfylder tværfaglige mål og det er primært rettet mod samfundsfag, naturgeografi/geografi, biologi, og fysik/kemi, evt. kombineret med et sprogfag. Alle deltagende klasser kan være heldige at vinde 5000 kr.

 
 

To nye sider - skriftlighed - elektroniske tavler (18/09 2011)

På EMU Naturgeografi er der nu to nye sider, udarbejdet som led i EMUens indsatsområder for 2010-11. Siderne om skriftlighed i naturgeografi samt brug af elektroniske tavler (IWB) kan findes i menuerne. Redaktøren ser frem til at modtage bidrag til også disse sider, så de kan afspejle så mange erfaringer som muligt.

 
 

Billedserie fra geotop-kursus på Helnæs og Sønderby Klint (14/09 2011)

Et dusin geografer trodsede vejr og vind for at studere kystprocesser m.m. på Helnæs og ved Sønderby Klint. Det skete på generalforsamlingskurset i sept. 2011.

 
 

Afrikas Horn - ny temaside under opbygning (02/09 2011)

Der er oprettet en ny temaside om tørken og sulten på Afrikas Horn. Siden udbygges løbende. Lige nu er der opgaver vedrørende især de klimatiske forhold på Afrikas Horn. Redaktøren modtager meget gerne inspiration.

 
 

Bestyrelsesmøde 24.8.2011, referat (31/08 2011)

På mødet drøftedes Geovidenskab A, generalforsamlingen og det tilhørende kursus, skriftlighedsprojektet, nf-udviklingsprojektet og nye initiativer.

 
 

Nyt fra fagkonsulenten (21/08 2011)

Lars Andersens artikel til det kommende nummer af GeoNyt 73. Af indholdet kan nævnes omtale af Geovidenskab A, naturvidenskabelig faggruppe på hf og erfaringer fra sommereksamen 2011 i naturgeografi C og B. Endvidere skriftlighed og SRP med naturgeografi.

 
 

Geovidenskab på A-niveau - ny naturvidenskabelig studieretning (16/08 2011)

 De almene gymnasier kan fra 2011 udbyde en naturvidenskabelig studieretning med geovidenskab på A-niveau. Studieretningen udbydes som forsøg og skal bidrage til dansk førerposition inden for teknologi, forskning og udvikling.

Fagets kerneområder forventes at omfatte:     jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie,     klima og klimaændringer,     vand, vandressourcer og deres udnyttelse,    produktion, teknologi og energiressourcer.

 

Alle nyhedsbreve: Til- og framelding
Forside til Gymnasiale uddannelser | Naturgeografi
Om EMU

Redigeret af Laust Wium Olesen
12/10 2011. www.emu.dk © 2012.