Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Haiti - 7,0 jordskælv jan. 2010

12. januar 2010 blev Haiti og specielt hovedstaden Port-au-Prince ramt af et jordskælv med styrken 7 på Richterskalaen. Dødsofrene overstiger 200.000. Talrige efterskælv samt landets fattigdom og manglende sikkerhed vanskeliggør hjælpearbejdet. Katastrofen kan fortsætte, hvis de elementære behov ikke sikres hurtigt.

Opdateret 23.09.2011.

 

Haiti - jordskælv 2010

Epicenter for 7,0 og talrige efterskælv

Jordskælvet og dets talrige efterskælv er vist. Klik her for et større billede med mere overblik.

 

Jordskælvet - materialer

Om Jordskælvet - materialer

Materialer

Detaljer hos USGS
USGS præsenterer de mest detaljerede oplysninger om selv jordskælvet. Især fanebladet med Maps er interessant. Se fx Historical Seismicity og ShakeMap.

 

Jordskælv i området siden 1973 
Hos USGS kan man definere forskellige søgninger i deres database. Her en liste over alle større (>4) jordskælv i nærheden af Haiti (et kvadrat på 5 x 5 grader).

 

ArcGIS Online - Haiti 
En lille webGIS, som viser Haiti-jordskælvenes epicentre med forskellige kortbaggrunde. Med knappen "Identify" kan man finde frem til detaljer om de enkelte jordskælv.

 

Google Earth - fremragende tema
I dette tema har Google Earth samlet talrige satellitbilleder i meget høj opløsning - brug "historiefunktionen" til at følge oprydningsarbejdet gennem det seneste år. Der er adgang til at lægge forskellige kort ovenpå satellitbillederne. Jordskælvet og de talrige efterskælv vises og temaet opdateres løbende. En guldgrube af information.

 

Hvis du får "underlig kode" efter klik på Google Earth-tema, så højreklik i stedet og gem filen, fx på dit skrivebord. Højreklik på filen på skrivebordet og vælg "åbn med" Google Earth.

 

Google Earth - placemark
Denne placemark viser epicentret for jordskælvet, der med en dybde på kun ca. 10 km og en afstand til Port-au-Prince på ca. 20 km har haft katastrofale konsekvenser. 

 

USGS + Google Earth 
På denne side kan man hente et tema til Google Earth, som viser den seneste uges jordskælv i Verden (dem over styrke 4) og særligt i USA (dem over styrke 1). Temaet opdateres løbende, farver viser skælv indenfor den sidste time, den seneste dag og den sidste uge. Pladegrænser og pladebevægleser kan vises.

 

NASA Earthobservatory
NASA stiller en række satellitfotos fra katastrofeområdet til rådighed. Billederne kan ses i meget høj opløsning. Bl.a. dette af det meste af Port-au-Prince d. 13. januar, 11 MB (5700x7500 pixels).

 

ESA - bearbejdet satellitfoto 
ESA har sørget for et satellitfoto, der viser ødelæggelsernes omfang.

 

Powerpoint fra IRIS
Incorporated Research Institutions for Seismology, IRIS, leverer undervisningsmateriale om Haiti-jordskælvet. Her er der tale om en 12 siders powerpoint med gode kort, der placerer jordskælvet i regionens tektonik, og billeder samt en Quick Time-animation. Materialet leveres i en zippet fil på knap 5 MB.

 

Wikipedia 
Der er allerede oprettet en særlig side for jordskælvet på Wikipedia. Siden udbygges løbende for tiden, forvent ikke at alle oplysninger er sikre.

 

Wikipedia: Caribbean Plate 
Artiklen viser, hvordan den forholdsvis lille tektoniske plade, fortrinsvis en oceanbundsplade, ligger i spænd mellem de meget større nord- og sydamerikanske kontinentplader. Populært sagt er det som om de store plader "smutter mandel" med den caribiske plade.

 

Se pladens afgrænsning på dette screendump fra Google Earth 
Bemærk klyngen af jordskælv ved Haiti i centrum af billedet. Klyngen af jordskælv omkring Puerto Rico og Virgin Islands skyldes, at for disse områder medtages alle skælv med en styrke på 1 eller derover. For Haitis vedkommende er det kun skælv over 4 på Richter-skalaen. Det svarer stort set til alle de skælv, som man kan mærke som person.

 

Videnskabelig artikel om pladen (pdf)
I denne artikel fra Institute of Geology, University of Mining and Technology Freiberg (Tyskland) præsenteres detaljeret kortmateriale og teorier om den caribiske plades dannelse og udvikling.

 

Galathea 3 i Vestindien 
I 2007 var Galathea 3-ekspeditionen i Vestindien, nærmere bestemt Virgin Islands - de gamle danske øer. På denne side omtales forskning i tsunamirisikoen i regionen. Der er også et forslag til en Google Earth-øvelse om vulkanisme i regionen.

 

 

Seismogrammer mm af jordskælvet

Seismogram registreret i Bad Segeberg …
 

Om Seismogrammer mm af jordskælvet

GEUS leverer et seismogram

Læs GEUS gennemgang af jordskælvet i Haiti. Og bemærk muligheden for nederst på siden at hente et seismogram af jordskælvet, registreret på Bornholm.

Hør "lyden" af jordskælvet

De seismiske bølger kan ved en særlig teknik (bl.a. tidsforkortning) omsættes til lyd. Registreringerne fra Bornholms undergrund er her blevet til en mp3-fil på 1½ minut. Læs mere på videnskab.dk.

Youtube-film med jordskælvsbølgerners udbredelse

Lille animation på 42 sekunder, der viser hvordan jordskælvsbølgerne har bredt sig fra Haiti til en amerikansk seismograf.

USGS sammenfatning

Sammenfatning på "poster" af Haiti-jordskælvet og de tektoniske forhold i den caribiske region. Posteren kan hentes i høj opløsning (2600x1700 pixels) eller i pdf-format.

 

Katastrofe i et fattigt samfund

Om Katastrofe i et fattigt samfund

Et mislykket land?

Haiti, ofte omtalt som den vestlige halvkugles fattigste land, har haft en spændende historie. Landet er opstået i kølvandet på Den franske Revolution; de tidligere sorte slaver fik frihed længe før andre i regionen, og de havde indflydelse. I de seneste godt 200 år er der dog utallige episoder, hvor politiske lederes magtmisbrug, militærkup og regulære dødspatruljer har fastholdt landet i en på alle områder elendig forfatning. Udenlandske interventioner (USA et par gange, og senest FN) har stoppet det værste; men ikke ført til varige forbedringer. 

Haiti er mht HDI placeret ca. 140 …
 

HDI - Human Development Index - måler tre parametre, velstand, middellevetid og alfabetiseringsgrad. Haiti er langt bagefter på alle områder.

 

Omfattende statistik for Haiti 
På leksikon.org kan man for stort set alle lande trække opdateret statistik. Der er mulighed for forskellige sammenligninger og ranglister.

 

Haitis historie og samfund
Der er fire lettilgængelige historiske oversigter på internettet:

 

Hjælpeorganisationer
Mange hjælpeorganisationer har særsider om katastrofen. Ofte samler de bare penge ind, mens andre fortæller mere detaljeret om, hvordan de arbejder. Se fx følgende:

 

Haitis ambassade i USA 
Her formidles det officielle Haitis budskaber, herunder bulletiner om hjælpearbejdet.

 

Se også dette:

 

Youtube

Der lægges løbende videoklip ind på Youtube, så man kan se skaderne og følge redningsarbejdet.

Ikke den eneste katastrofe

Haiti blev så sent som i sommeren 2008 ramt af flere tropiske orkaner. Haiti ligger lige på "hurricane alley" - se kortet med 2008-hurricane-sæsonen -  og værst i 2008 var "Fay", "Gustav" og "Hanna", der alle ramte landet indenfo14 dage.

Fransk på EMU

Franskfagets EMU-side har links til fransksprogede kilder til Haiti. Fransk er et af Haitis hovedsprog.

Om katastrofehjælp på EMU Udviklingslandene

Få mere at vide om katastrofehjælp generelt og om hjælpearbejdet på Haiti specielt.

 

Statistik og figurer i øvrigt

Befolkningspyramide Haiti, ung …
 
Haiti - demografiske oplysninger
 
Købekrafts-bnp, en faktor 20 til …