Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Del med…Regnskove
Ca. 3 % af landjorden er dækket af tropiske regnskove, men hvor længe? Tema er opdateret 12.02.2010.
Part 1
Indledning
.
Det er en kendt sag, at man skal udnytte den tropiske regnskov med stor forsigtighed, hvis ikke den skal forsvinde. Sagen er taget op af adskillige græsrodsorganisationer, og man søger at øge forbrugernes bevidsthed om regnskovenes problemer med mærkningsordninger og kampagner. Hvad er fakta, hvad er myter?
Bemærk siden med supplerende billeder fra den tropiske regnskov på Borneo.
Hvor finder vi skoven?
.
Der kan foretages flere typer afgrænsninger af skove. Den i Danmark mest kendte er nok fra den danske geograf Martin Vahls inddeling af Jorden i klima- og plantebælter. Se grafik.
Bemærk at der i Vahls system klassificeres 3 slags regnskove:
- Tropisk regnskov - den mest udbredte
- Subtropisk regnskov
- Tempereret regnskov - kun sydlig halvkugle.
Med nutidens øgede fokus på økologi og bæredygtighed kan man også foretage en klasssifikation som den, der findes på nedenstående interaktive kort.
Der er tale om en online GIS om Jordens skove. Verdens skove inddeles i 3 kategorier:
- Frontier forests = upåvirket skov
- Current Non-Frontier Forests = påvirket skov
- Original Forests = oprindelig skov.
Kortene kan i øvrigt gratis downloades som shapefiler til eget GIS-program. Oversigt over kort.
Hvad er regnskov?
.
Regnskove er meget forskellige, men grundlæggende afhænger regnskovenes udseende af fire parametre:
- Temperatur - niveau og udsving
- Nedbør - mængde og stabilitet
- Jordbunden
- Skovens alder
Afhængig af disse parametres variation vil der udvikles forskellige skovtyper. I den frodigste tropiske lavlandsregnskov gælder som regel følgende:
- Temperatur året rundt mellem 24 og 28 grader C
- Nedbøren er mindst 2 meter og der er kun meget korte tørre perioder
- Jordbunden er som oftest fattig på næringsstoffer
- Skoven har udviklet en stor artsdiversitet over mange millioner år.
Saglig besked på dansk om regnskove kan fås hos Randers Regnskov
- Regnskoven - kort fortalt, 4 sider pdf (4-10.kl.)
- Regnskovens udnyttelse, 30 sider pdf (8-13. kl.)
Kortmateriale om regnskove
.
TREES - TRopical Ecosystem Environment observation by Satellite - siten er flyttet, ny adresse på vej (14.6.09).
Det europæiske Joint Research Centre udarbejdede i 1990'erne på baggrund af satellitfotos en flot serie kort over de tropiske skove. I kortene, der dels kan hentes i en lille version til skærmbrug, dels i en version til udskrift af plakatstørrelse (fx 8000 x 5000 pixels), kan man se skovenes mangfoldighed og områder, som er overgået til anden anvendelse. Kortene er i målestoksforholdet 1:5.000.000. Bemærk også kortene, der viser arealer brændt i løbet af 1990'erne.
Regnskove og kulstofkredsløbet
.
Kulstofkredsløbet og regnskovene
Betyder afbrænding af regnskove at kulstofkredsløbet ændres? Fx ved at der tilføres mere CO2 til atmosfæren?
UNEP - United Nations Environmental Programme stiller grafikker til rådighed, der kan give nogle af svarene.
Bemærk pilene for "Change in land use"
Hvad antyder grafikken som forklaring?
Industrielt betinget CO2-udslip
Hvem er mest skyldig?
CO2-udslip som følge af ændret arealanvendelse
Hvem er mest skyldig?
Sammenhold de to sidste figurer. Bemærk skalaforskellene i figuren.
Undersøg flere figurer hos UNEP: Vital Climate Graphics
Film om klima, CO2 og regnskoven i Cambodja
Skov & Landskab stiller i en film fra 2009 skarpt på sammenhængen mellem klimaforandringer, CO2 og verdens regnskove. Filmen følger udviklingen af et skov-klimaprojekt i Cambodja, hvor forskere ved Skov & Landskab samarbejder med lokale NGO'er og Cambodjas skovadministration om at beskytte landets sidste intakte lavlands-regnskov. Det gør man ved at opkøbe de nuværende tømmerkoncessioner og finansiere handlen ved salg af CO2-kreditter fra den bevarede skov. Film kan downoades til QuickTime.
Følg regnskovene fra satellit
.
INPE i Brasilien - oversigt over satellitdata m.m.
National Institute for Space Research (INPE) har oversigt over datasæt, som kan hentes på internettet..
.
Regnskoven i tilbagegang i Brasilien.
På disse satellitfotos fra NASA kan man se, hvordan kolonisation gør indhug i skoven fra år til år.
Tilsvarende i Para, Brasilien.
Disse satellitfotos viser, hvorledes Borneo og Sumatra koloniseres disse store øer med stor hast af indonesere udvandret fra det meget tæt befolkede Java. Bemærk de mange afbrændinger af regnskov. Prøv at skelne mellem skyer og røg fra brande.
Eksotiske frugter, også fra regnskoven
EMUens website om eksotiske frugter har ca. 100 opslag om især tropiske frugter. Hver frugt er beskrevet med disse indgange:
Generelt
Historisk
Beskrivelse og produkter
Klima og vækst
Blomstring og pasning
Høst og pakning
Transport og opbevaring
Amazonindianere i Peru
En EMU-side under den tredje verden, som med udgangspunkt i flotte fotos kommer ind på levevilkår for regnskovens beboere.
Regnskove med Google Earth
.
Et suverænt værktøj til at betragte jorden, herunder den tropiske regnskov. Kan downloades gratis. Bemærk hvordan man rigtig mange steder, i Amazonas, i Dem. Rep. Congo og på Borneo kan komme ret tæt på og identificere udnyttelsesmønstre.
Tømmerhugst i regnskoven
.
Store stammer af Dipterocarp-træer køres ud af Borneos regnskov; her nær Danum Valleys skovreservat i Sabah. Om træerne, se nedenfor.
Tømmerhugst - hvordan og hvad så?
.
To måder - nænsomt og voldsomt
Tømmerhugst i regnskoven kan være både nænsom og voldsom. Ofte vil de koncessioner, som tømmerfirmaerne har fået, være skruet således sammen, at skoven skal udnyttes hurtigt og voldsomt for at tjene mange penge.
Men nænsom skovhugst - reduced impact logging - er ved at vinde frem, især hvis tømmerkoncessionerne gøres langvarige og de belønnes med mindre spild og højere priser.
Se en sammenligning af de to måder i oversigtsform (eng.)
ITTO - International Tropical Tmber Organization
Denne organisation varetager tømmerindustriens interesser og informerer om skånsom skovhugst.
DLH - et stort dansk tømmerfirma tager hensyn til naturfolk inden de fælder skoven.
WWF - Kampagne mod illegal skovhugst
Verdensnaturfonden har startet en kampgne mod illegal skovhugst. Vurder deres Government Barometer, hvor lande hænges ud.
Genplantning
Som ovenstående billede viser, er der nogen der tænker på fornyelse af skovene. I planteskolen på Borneo, drives frø fra Dipterocarp-træer (skovens bedste træ, op til 70 m høj) frem til små planter, der senere udplantes i rydninger. Over planterne hænger skyggefulde sejl, da planternes naturlige miljø er i bunden af regnskoven.
Se talrige billeder med Google af Dipterocarp-træer m.m.
FSC-certificering
.
Nepenthes om FSC-certificering
Nepenthes er en dansk miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig brug af verdens skove.
FSC betyder Forest Stewardship Council = Rådet for omhu med skovene. Mærkningsordningen er ved at vinde frem i Danmark og andre lande, og ordningen bruges ikke kun til tropisk træ.
Dette er et af Nepenthes' initiativer, tre lister hvor danske møbelfirmaer placeres på henholdsvis en grøn, en gul og en rød liste. Grøn betyder 100 % FSC-certificeret træ i denne virksomhed. Prøv at gennemtænke kampagnen og vurder om den har gennemslagskraft og om sådanne kampagner er brugt eller kan overføres til andre produkter?
Oplysning til skovejere, tømmerkøbere m.fl. om FSC-certificering. Man kan bla. læse om kravene, der skal være opfyldt, for at ens egen skov kan få FSC-mærket.
Havemøbler med god samvittighed er en vejledning til forbrugerne før køb af havemøbler.
Alternativer til skoven
.
Boykot => skoven forsvinder
Hvis man ville forsøge at redde skoven ved fx at boykotte træ fra regnskoven ville der helt sikkert opstå store problemer. Så ville lokalbefolkningen jo opleve, at skoven ikke var noget værd. Så væk med den og ind med oliepalmeplantagen. I oliepalmeplantagen findes stort set kun en art, nemlig oliepalmen. Og olien kan laves stort set alt. Sæbe, madolie, plastvarer med mere, ting som så kan give en alternativ pengeindkomst. Store dele af Malaysia består i dag af oliepalmeplantager.
Agfroforestry = Skovlandbrug
Læs engelsksproget introduktion til skovlandbrug. Adgang fra dette website til regionale afdelinger verden rundt.
Se også Case Studies fra hele verden på agroecology.org.
Debat om regnskov og klima
.
Klimapolitik: Vi kan godt selv passe på Amazonas
Således var overskriften på en artikel af tre brasilianske ministre, bl.a. miljøministeren. Artiklen blev bragt i Politiken d. 4. november 2006, og den kan ses som en kommentar til de rige landes dobbeltmoralske klimapolitik. Find artiklen på SKODA.
Citat fra artiklen:
De velmenende mennesker, der af gode grunde er bekymrede for planetens klima, bør lægge pres på deres egne regeringer for at få dem til at ændre ikkebæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre og til at bruge vedvarende energikilder. På dette område har Brasilien meget at tilbyde i form af viden og teknologi.
Vi tager hånd om Amazonas med udviklingsmodeller baseret på bæredygtighedsprincipper defineret af det brasilianske samfund. Amazonas er en arv til det brasilianske folk, og det er ikke til salg.
Miljøorganisationer med regnskove som fokus
.
En dansk miljøorganisation
.
En international miljøorganisation med dansk afdeling, som blandt andet tager sig af skovene.
.
International græsrodsorganisation grundlagt 1991. Har programmer i flere regnskovslande.
.
International græsrodsorganisation fra 1980'erne, der arbejder for biodiversitet og bæredygtighed. Se fx Forest Facts.
.
Nyhedsportal om jordens regnskove, en del af EcoEarth Environment Portal.
Aktuel forskning m.m. i Amazonas
.
CSIRO Sustainable Ecosystems - Rainforest Research
En af mange forskningsinstitutioner med forskning i regnskove. Mulighed for at downloade flere rapporter.
Amazon-floden har løbet den anden vej
Geologiske studier af sedimentære bjergarter har afsløret, at Amazonfloden engang løb fra øst mod vest, altså modsat nutidens retning. Pladetektonik med dannelsen af Andesbjergene har tvunget floden til at løbe den nutidige vej fra vest mod øst.
Brasilien freder store områder i Amazonas
Det sker i den nordlige del af regnskoven, som i forvejen er mindst udnyttet. Det er godt nyt for forskningen og miljøet. Men er det nok?
Verdensbanken laver rapport om regnskovsfældning
I oktober 2006 udsendte Verdensbanken denne fyldige rapport "At Loggerheads" om, hvordan landbruget breder sig på regnskovens bekostning. "At Loggerheas" betyder "så splid mellem …".
Rapporten, som er en meget velillustreret publikation (12 MB pdf) kan downloades gratis her.
Hurtig omsætning af næringsioner
.
Mycorrhiza er betegnelsen for det symbiotiske forhold (samliv) mellem svampe i jorden og planterødder. Dette forhold muliggør en meget hurtig omsætning af næringsionerne i regnskoven.
Grundig gennemgang, bl.a. med slideshow, der kan downloades.
Part 2
Part 3
Rondonia med eduspace
.
Flot undervisningsmateriale på dansk med baggrundsinformationer om regnskove, afbrænding og selve Brasilien. Der er grundige øvelser med satellitfotos og links. Øvelserne går ud på analyse af satellitfotos med det gratis program LeoWorks.
Rondonia med COURSE
I dette danske webmateriale fra Colleagues Using Remote Sensing in Education indøves analyse af satellitbilleder med Rondonias regnskovsområde som eksempel.
Se også grundbogen i jordobservation, der forklarer, hvordan satelitter fungerer og billedernes opbygning.
Det globale miljø om regnskove
Website med god besked om regnskovene og deres udnyttelse. Der er fremlagt en række artikler, nogle videoer, en online debat og endelig opgaver til brug i undervisningen.
Økoturisme - et simpelt spil om udnyttelse af regnskoven
.
Økoturisme - et simpelt spil om udnyttelse af regnskoven.
Sæt dig i en indianerstammes sted. Overvej hvordan du vil indføre økoturisme hos et naturfolk i regnskoven.
Det simple spil, som er på engelsk og fra 1996, stiller spilleren overfor et par relevante og realistiske valg. Afhængig af spillerens beslutninger går det godt med regnskoven og/eller indkomsten til indianerne.
Der er slet ikke tale om et moderne spil, men hvis eleverne tænker sig om undervejs, vil de nok forstå ngle ting bedre.
Orangutang = skovens mand
Den store orange abe er truet med udryddelse. Flere organisationer forsøger at redde orangutangen ved at lave beskyttede skove (reservater), hvor moderløse unger passes til de når voksenstørrelse og i en rimelig grad kan klare sig selv. På billedet ovenfor er det Sepilok Orangutang Sanctuary på Borneo. Selv om aberne i reservatet vænner sig til mennesker og i nogle tilfælde kan håndfodres, så kan de efter reservatets vurdering sagtens klare sig selv senere ude i den rigtige regnskov; når altså bare regnskoven er stor nok og uforstyrret.
Læs mere om Økoturisme - et simpelt spil om udnyttelse af regnskoven…
Regnskov - klima og miljø
I forbindelse med Galathea 3-ekspeditionen er der lavet denne gode temaside om den tropiske regnskov. Overskrifterne er:
- Hvad karakteriserer en tropisk regnskov
- Hvor ligger de tropiske regnskove?
- Hvordan indgår de tropiske regnskove i kulstofkredsløbet?
- Hvilke alvorlige miljøkonsekvenser diskuteres i forbindelse med regnskovsrydning?
Nepenthes har lavet skoleopgaver
.
Henvendt til 13-17 årige har Nepenthes lavet materiale til skoleopgaver om regnskoven, de indfødte, FSC og Nepenthes. Området er under udbygning.
Dilemmaet om næseaberne
.
Dilemma - hvad vil du gøre?
Ovenfor ses et billede af næseaber på Borneo. De holder til i kolonier med en dominerende han, en 8-10 hunner og et mylder af unger. De sidder i trætoppene og skaffer sig det meste af føden deroppe, og de lader sig ikke forstyrre synderligt af mennesker. Egentlig udgør de ikke noget problem!
Men alligevel er de truet. For næseaberne er en turistoplevelse af dimensioner. En mindre flåde af turistbåde - lange kanoer med motor - sejler hver dag op ad Kinabatangan-floden og ind ad en flodarm til næseabekolonien.
Flodarmen er smal og fuld af fisk og derfor har den traditionelt været kilde til indkomst for adskillige fiskerfamilier langs floden. Og fiskerne har sat net tværs over floden!
Den nye turistindustri kan ikke navigere på flodarmen med fiskenettene tværs over, så der har været sammenstød mellem turistoperatørerne og fiskerne; bl.a. er nettene blevet skåret over ved flere lejligheder.
Det desperate svar fra fiskerne har været at forsøge at skyde alle næseaberne, så der ingen turistattraktion er at komme efter! Det er ikke lykkedes at skyde alle endnu, men næseaberne er blevet sværere at finde, og turisterne er ikke interesserede i fiaskoer - altså ture uden gevinst.
Hvad synes du at man skal gøre i sådan et dilemma. Opstil en række muligheder. Vurder sandsynligheden for, at de kan gennemføres med held. Vil næseaberne kunne betragtes om 20-30-40 år?
Ekskursion til Randers Regnskov m.m.
.
Vurdering af ekskursion til Randers Regnskov i kombination med besøg i Århus Universitets Væksthuse.
