Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Regnskovsbilleder

Supplerende fotos til temaside om regnskove.

Regnskove

Om

Dyreliv ved floden

En 1,5 meter lang øgle

En øgle - Monitor Lizard - på 1,5 meter er dykket ud af Kinabatangan-floden på Borneo for at varme sig lidt i aftensolen.

Regn til tiden

Kl. 16 står det ned i stænger

I den meteorologiske teori står der, at den tropiske regnskov er delvs selvforsynende med nedbør. Og man ser da hyppigt det typiske dagsforløb:

  • Morgen - solen står op, klar himmel, der hænger dis over regnskoven
  • Formiddag - disen bliver til vanddamp, det klarer op efterhånden helt op, som solen kommer højt på himlen
  • Eftermiddag - tiltagende varme, skyer begynder at tårne sig op
  • Kl. 16 - skydækket er tungt og sammenhængende, der udløses et sandt skybrud i en times tid
  • Aften - regnen stilner af, skoven er fygtig, det drypper overalt

Det passede i hvert fald den dag i oktober 2000 på Borneo.

Læs mere om Regn til tiden

Tigeriglen - regnskovens værste?

Deres udsendtes støvler med tigerigle …

Regnskoven er fuld af store og små dyr. Der er konstant støj fra aber, fugle med flere. De største dyr er elefanter, nogle af de mindste er igler! Og det er iglerne, der får en til at gyse.

Når man går i regnskovens bund ser man overalt på jorden og på vegetationen 3-6 cm lange og 3-5 mm tykke ormelignende væsener, der "vejrer" efter varmblodede dyr. Når et sådant strejfer iglen suger den sig fast og begynder at opsøge et sted, hvor den kan komme til at suge blod fra det varmblodede dyr.

Her er den stribede tigerigle på vej mod deres udsendtes underben, men en snarrådig og heltemodig indsats forebyggede det barske angreb.

Ikke alle var så hurtige, nedenfor ses Jens' ben med igler, der har bidt sig fast.

Foto: Jens Korsbæk Jensen

Når først skaden er sket - og det er trods alt ret smertefrit - så står man med et blødende trekantet sår, der har meget svært ved at lukke sig igen

Læs mere om Tigeriglen - regnskovens værste?

En skildpaddeunge med orienteringssans

En skilpaddeunge ved øen Mandukin …

I det sydkinesiske hav mellem Borneo, Filippinerne, Kina og Vietnam er der enkelte steder gode livsbetingelser for skildpadder. På øen Mandukin kan de store havskildpadder rimeligt uforstyrret lægge deres æg i strandsandet om natten. Nogen tid senere klækkes æggende i det varme sand og skildpaddeungerne skal så begive sig fra land til vand. Denne morgen var stranden også beboet af danske geografer i dykkerudstyr. En enkelt unge fik en pause på hånden.

Læs mere om En skildpaddeunge med orienteringssans

En regnskov på et højt bjerg

Regnskoven på Mt. Kinabalu

Det 4100 meter høje Mount Kinabalu har som ringe om bjerget flere forskellige klima- og plantebælter. Her i ca. 2500 meters højsde er det en diset, tjavset og lidt tynd bjergskov.

Læs mere om En regnskov på et højt bjerg