De store årgange: Undersøgelse af fertilitet og mødres alder

De store fødselsårgange

DE STORE FØDSELSARGANGE UNDER OG LIGE EFTER ANDEN VERDENSKRIG.

Testning af en hypotese, der forklarer de store fødselsårgange under og lige efter Anden Verdenskrig.

Det ses af fig. 1, kurven over fødselspromillen fra år 18oo og frem til i dag (1975), at fødselshyppigheden groft set har været faldende siden 1890erne. I to tidsrum har denne hovedtendens været brudt. Første gang var under og lige efter FØrste Verdenskrig, hvor fødselshyppigheden først stagnerede, efter krigen tiltog ganske kortvarigt for derefter igen at falde. Anden gang der opstod en pukkel på fødselshyppighedskurven, var under Anden Verdenskrig. Kurven begynder at stige i 1941 eller 1942 og kulminerer i 1946. Derefter falder fødselspromillen igen og når et - måske foreløbigt - minimum i 1970erne, efter P-pillens frigivelse i Danmark i 1966.

Figur 1

Fig. 7. Fødselspromillens udvikling fra 1800 til 1974 i Danmark.

antal levendefødte pr. 1000 indb.

Der er givet mange forklaringer på disse udsving. Kun en af dem vil blive berørt her, den, der søger at se fødselstallets størrelse som udslag af de økonomiske og politiske forhold.

Efter Første Verdenskrig indtrådte en svag og kortvarig økonomisk opgangsperiode, der allerede i begyndelsen af 20erne afløstes af stagnation og optræk til økonomisk krise. På kurven over fødselspromillen er der ligeledes en kortvarig stigning op til 1920 - ifølge vor teori som følge af den optimisme, som prægede Danmark og hele den vestlige verden, da krigen var forbi.

Denne optimisme varede kun kort. Den tiltagende arbejdsløshed gennem 20erne og begyndelsen af 30erne gjorde det umuligt for mange unge mennesker at stifte hjem og familie. Samtidig har de ældre familier p.g.a. de økonomisk usikre tider i vidt omfang undgået at få de sidste børn i børneflokken. Vi ser netop, at faldet i fødselshyppigheden er særlig kraftigt i denne periode.

Midt i 30erne vender konjunkturerne. Der bliver arbejde at få også for de unge, som der i nogle år ikke har været brug for. De får råd til at indgå ægteskab, og man ser, hvordan fødselstallene langsomt begynder at stige. Stigningen bliver afbrudt i en årrække omkring krigsudbruddet og de første år under Anden Verdenskrig. Økonomisk utryghed i 20erne og begyndelsen af 30erne afløstes i 1939 af politisk utryghed og ængstelse for, hvad fremtiden ville bringe.

Men allerede i 1941 og endnu tydeligere i 1942 er fødselstallet i kraftig vækst. Det er en kendsgerning, at krigen bragte arbejde til de fleste. På baggrund af 30ernes krisesituation med stor arbejdsløshed var de økonomiske forhold for befolkningen relativt gode i krigsårene. Efterhånden som krigen skred frem og man kunne se, hvad udfaldet ville blive, voksede optimismen og troen på fremtiden.

Dermed er vi fremme ved den egentlige hypotese: at de børn, som gjorde krigs- og efterkrigsårgangene særlig store, var børn af forældre, som havde udsat deres børnefødsler til bedre og sikrere tider. Hvis denne antagelse er rigtig, vil stigningen i den aldersbetingede fødselshyppighed i perioden 1942-46 være størst blandt de ældste kvinder.

Fig. 2 viser de aldersbetingede fødselshyppigheder fra 1900 til 1971. Kurverne er tegnet på semilogaritmisk papir for at man, kan få det korrekte indtryk af procentvis stigning og fald i fødselshyppigheden indenfor de forskellige aldersklasser, uanset hvor stor fødselshyppigheden er.

Figur 2

Fig. 8. De aldersbetingede fertilitetskvotienter.

Antal levendefødte pr. l000 kvinder

Det ses af kurverne, at de yngre aldersklasser af fødedygtige kvinder som ventet føder forholdsvis flere børn end de ældre. undtagelsen er de 15-19-årige, som indtil sidste krig havde den laveste fødselshyppighed af alle 5-årige aldersklasser. Denne kurve siger først og fremmest noget om faldende ægteskabsalder. Ser vi bort fra denne meget specielle kurve, viser resten af figuren, at langtidstendensen er den samme for alle aldersklasser: nedgang i fødselspromillen siden århundredeskiftet og midlertidig stigning i forbindelse med de to verdenskrige. Endvidere viser kurverne, at nedgangen har været størst i de ældste aldersgrupper, svarende til at det er de sidste børn i børneflokken, der bliver "sløjfet", når der gennemføres børnebegrænsning.

Det samlede indtryk af kurverne er, at kvinderne nu føder deres børn på et tidligere tidspunkt i deres fertile periode end de gjorde ved århundredets begyndelse.
Det, der imidlertid har størst interesse i denne forbindelse, er ændringerne i de aldersbetingede fødselshyppigheder i krigs? og efterkrigsårene. Som det vil fremgå af kurverne er over-frugtbarheden i disse år større, jo ældre de fødende kvinder er, dette til trods for en forudgående langtidstendens i retning af lavere fødealder. Det er derfor rimeligt at antage, at en del af de børn, der fx ikke blev født af de 25-29-årige i 30erne, fødtes af de samme kvinder i 40erne, da disse var blevet tilsvarende ældre. På denne måde er en del af de fødsler, der udeblev under 30ernes krise indhentet i 40erne.
Da det netop er blandt de 30-44-årige kvinder overfrugtbarheden i krigsårene er størst, kan vi konstatere, at undersøgelsen støtter den opstillede hypotese.

Kilder: Statistiske Undersøgelser nr. 19. Befolkningsudvikling og sundhedsforhold 1901?60. Statis tisk Departement, Kbh. 1966, tabel VI, 12 og 15.
Statistisk Årbog div. årgange.

.

Opgave:
1. Hvilke andre forklaringer mener du, der kan være på de store krigs- og efterkrigsårgange?
2. Hvad skyldes den voldsomme tilbagegang i fødselstallet fra ca. 1966? I hvilken aldersgruppe af mødre er tilbagegangen størst?