Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
Del med…
Tsunami
26. december 2004 vågnede Verden til nyheden om de voldsomme tsunamier omkring Den bengalske Havbugt. Og d. 11. marts 2011 skete det så igen i Japan; denne gang med nyhedsmedierne i første række. Dette tema belyser dels disse katastrofer, dels tsunamier generelt. Der er endvidere opgaveforslag nederst.
Opdateret 10.01.2012
Om Generelt om tsunamier og tsunamien i 2004
Tsunami rammer Sri Lanka
Generelt om tsunamier
.
| Definition: En tsunami er en flodbølge, der er dannet i forbindelse med kraftige undersøiske jordskælv tæt på havbunden. Stort set tilsvarende flodbølger kan opstå lokalt ved fx bjergskred. |
.
GEUS: I hæftet Viden om Den dynamiske Jord er der et længere afsnit om Sumatra-jordskælvet og tsunamien. Hæftet kan downloades i pdf-format eller ses online i html-version. Endelig kan det bestilles gratis hos GEUS.
.
USGS har en illustreret oversigt over tsunamis. Der er bl.a. animationer i forskellige filformater.
.
NOAA har også en generel forklaring på tsunamier, samt omtale af og links til forskning indenfor tsunamier.
.
Fra University of Washington, Geofysisk Institut en oversigt over årsager, risiko, forskning m.m. indenfor tsunamies.
.
Et godt lille e-learningmodul fra BBC, fås også som pdf-udskrift.
.
DART Deep-ocean Assessment and Reporting of Tsunamis. Har bl.a. realtime-observation af tsunamies. Et NOOA-websted
.
Der eksisterer en skala fra 1-12 for tsunamier. Læs mere.
.
Oversigt over historiske tsunamier, med oplysninger om omkomne fordelt på geografiske områder. Læs mere
.
DMI har en kort dansksproget gennemgang af tsunamier.
.
"Naturens vilje", kronik af prof. emer. geol. Henning Sørensen i Politiken 26.1.2005: Kan vi varsle i tide, så geologiske katastrofer som den i Sydøstasien undgås? Måske. Men vi må holde øje med glemte vulkaner og forskellige typer af jordskælv. Søg artiklen på Infomedia.
.
Læs også om tsunami på Grønland nov. 2000, forårsaget af et fjeldskred. En grundig geologisk behandling fra GEUS.
.
Se også under fagområdet for jordskælv, pladetektonik m.m..
.
|
Kolera: En risiko for epidemi blandt de overlevende. Biologis webmaster har lavet denne side om kolera, som fx linker til websider med historien om lægen John Snow i 1800-tallets London. Det første gode eksempel på anvendelse af et geografisk informations system. . Endvidere har psykologi og religion på EMU'en behandlet emnet ud fra sorg/krise-aspekter og religøse vinkler.
|
Banda Aceh før og efter
Billedet stillet til rådighed af Digital Globe.
.
Tsunamien d. 26. december 2004
Knap 250.000 døde, heraf ca 200.000 på Sumatra, Indonesien. Ca. 50.000 døde i Sri Lanka og landene omkring Den bengalske Havbugt samt en række europæiske landes turister fortrinsvis i Thailand.
Med et jordskælv på styrke 9,1 på Richter-skalaen som udløsende faktor, et af de 5 kraftigste jordskælv i moderne tid.
.
Og så er der jo den lille gode historie midt i katastrofen, om den 10-årige Tilly Smith der havde hørt efter i geografitimerne og kunne advare og dermed redde ca. 100 personer på en strand i Thailand.
.
Geologien bag tsunamien
.
Læs mere hos USGS, som har talrige relaterede links.
.
Animation (på norsk) af pladetektonikken i forbindelse med jordskælvet samt tsunamiens udvikling. Se den
.
Nytegnet kort med alle pladegrænser i området.
.
NOAAs temaside om tsunamien 26.12
.
British Navy: Data fra et britisk flådeskib er blevet videnskabeligt behandlet og viser, at der skete voldsomme mudderskred på havbunden ud for Sumatra d. 26. dec. 2004. Læs mere, se billederne.
.
Kort, illustrationer, videoer, animationer m.m.
.
Animation af tsunamiernes udbredelse. Se den
.
En række meget gode satellitfotos mest fra Indonesien og med kommentarer samt instruktive tilføjelser er samlet på denne side: Space and Major Disasters
.
UNOSAT -satellite imagery for all: En meget omfattende samling satellitbilleder og kort fra alle de tsunami-berørte steder i Thailand. Mange af billederne er annoterede med oplysninger om skadernes omfang. Kort viser infrastruktur og befolkningstæthed i områderne. UNOSAT
.
Fra NASA en gennemgang af, hvordan satellitter kan afsløre tsunamiers udstrækning.
.
Nødhjælp, varsling
.
Etableringen af et varslingssystem for tsunamier er på vej. På denne side kan man følge arbejdet hermed. Læs mere
.
BBC: Vurdering af varslingssystemers effekt. Endvidere links til BBCs omfattende tema om tsunamien. Læs mere
.
FN koordinerede hjælpeindsatsen. Læs mere
.
Verdensbanken gør status jan. 2007 over genopbygningsarbejdet i Aceh på Sumatra. Det er en præsentation i pdf-format. Lige til at bruge trods sproget (engelsk).
.
UNEP arbejder for forebyggelse af miljøkatastrofer i tsunamiernes kølvand. Læs mere
.
Tsunami-risiko i Danmark, Færøerne og Grønland er vurderet. Der er ikke stor risiko, men hvis det alligevel sker en sommerdag, så kan det gå rigtig galt. Læs mere. Download rapport (1,25 MB pdf)
.
Langsigtede følger
.
UNEP udarbejder miljørapporter efter tsunamierne. Bl.a. viser rapporter for Maldiverne og Sri Lanka at kyster udsat for store menneskelig indgriben var mere sårbare end upåvirkede kyststrækninger. Læs mere
.
Saltvandet fra tsunamierne kan have gjort mange øer og lavtliggende områder ubeboelige i fremtiden. Læs artikel i New Scientist
Om Japan 2011
Materialer til jordskælvet - 9,0 på Richterskalaen
USGS giver den grundige information om jordskælvet med alle detaljer, kort m.v. Bemærk kort med "Historical Seismicity", hvor subduktionszonen under Japan tydeligt ses.
Japan Meteorological Association
JMA formidler detaljeret information om jordskælv i Japan.
Før-og-efter-billeder fra ABC News
Større billedsamling, hvor man med en skyder kan betragte de af tsunamien berørte områder i Japan før og efter.
DMI har samlet materiale med fokus på tsunamien og dens udbredelse.
Det amerikanske tidsskrift har lavet et online-tema om jordskælvet og tsunamien. Bl.a. er der en model for tsunamiens udbredelse i Stillehavet.
Seismogrammer fra flere stationer
Seismogrammerne viser det japanske jordskælv, som det kan spores i forskellige afstande fra epicentret. Bemærk fx forsinkelsen, afstanden mellem P- og S-bølgerne, samt skyggezonen. Pdf af seismogrammerne.
Satellitfotos, bl.a. før- og efter tsunamien, kort m.m.
Google har oprettet en nyhedskanal for jordskælvet og dets følgeskader.
Læs mere om Materialer til jordskælvet - 9,0 på Richterskalaen…
NOAA forudsiger tsunamiers udbredelse
NOAA holder grundigt øje emd tsunamier i Stillehavet. Her er deres rapport vedrørende M 9,0-jordskælvet ved Japan 11.3.11. Læs mere.
Google Earth med USGS Real-time Earthquake
Med USGS Real-time Earthquake kan man vise hovedskælv og efterskælv (samt forløbere). Et klik på cirklerne linker direkte til USGS' store datasamling. Hent filen til Google Earth.
Center for Satellite Based Crisis Information
Her er samlet og bearbejdet satellitbilleder fra de berørte områder. Billederne fås i flere opløsninger og som lag til Google Earth (kmz-fil).
International Red Cross Ressourve Center
Hjælpearbejdet kan blive koordineret af Røde Kors, men Japan er næppe så afhængig af hjælp udefra, som Haiti var og stadig er efter 2010-jordskælvet.
Youtube - videoer af jordskælv og tsunami
Mest klip fra nyhedsudsendelser. Mængden af videoklip vil givet stige i den kommende tid.
Wikipedia om Sendai jordskælvet og tsunamien
På Wikipedia (eng.) opbygges med rasende fart en omfattende artikel; den opdateres minut for minut. Der er talrige illustrationer og links til yderligere materiale.
Trods omfattende jordskælvssikring af attomkraftværker i Japan er nogle kraftværker berørt. Det internationale atomagentur - IAEA - følger situationen.
Fysik-tema på EMU om atomreaktorer
Læs mere om de japanske reaktorer i Fukushima-kraftværket og om andre reaktoruheld i historien. Endvidere om enhederne for bestråling m.v.
Vejret, herunder vindretningen, i regionen
Japan Meteorological Agency leverer korttids- og langtidsprognoser for vejret omkring de forulykkede atomkraftværker. Hvor havner eventuelle radioaktive udslip?
Se prognose for Miyagi-regionen.
Satellitbilleder af halvkuglen med Japan og Stillehavet
Der er mulighed for animation af flere billeder (skyfilm) samt skift mellem flere typer af satellitfotos.
.
.
1. Studer tsunamiernes udbredelse på dette link. Lav en beregning af flodbølgens hastighed, brug herunder dit atlas.
.
2. Undersøg v.hj.a. dit atlas samt satellitfotos (links ovenfor) topografien og infrastrukturen på de hårdest ramte lokaliteter. Hvor er kyststrækningerne mest sårbare? Falder det sammen med de strækninger, hvor der er flest omkomne? Sammenfat.
.
3. Identificer ved hjælp af dette link de forskellige tektoniske plader i området. Undersøg v. hj. af atlas samt din lærebog pladernes bevægelsesretning og hastighed. Identificer de forskellige pladerandstyper. Sammenfat dernæst årsagerne til 9.0 jordskælvet samt de mange efterskælv.
.
4. Undersøg mulighederne af varsling af tsunamier, brug bl.a. dette link. Vurder ud fra dette link, hvor en varsling kunne have hjulpet. Og vurder hvilke forudsætninger der skal til i et samfund for at varsling kan være effektiv.
.
Om Opgaveforslag
Opgave fra Virtuel Galathea 3 om tsunamier
Øvelser og materialer til tsunamier, især fokus på Banda Aceh på Sumatra - se særlig side herom.
Om Seismogram fra 26.12.2004-jordskælvet
Læs mere og se hele seismogrammet
.
Rystelserne fra jordskælvet kunne registreres på seismografer over hele verden. En seismograf er et fintfølende måleinstrument, der er designet til at registrere rystelser fra jordskælv. GEUS' netværk af seismografer har registreret jordskælvet klart og tydeligt. Som eksempel vises her registreringen fra seismografen i København. Rystelsen er kun 12½ minut om at bevæge sig fra jordskælvets epicenter til Danmark. Kilde: GEUS
