Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Del med…Valgets geografi
Ved folketingsvalg betyder et geografisk begreb som areal en del. Se hvordan det giver "dyre" og "billige" mandater.
Opdateret 30. december 2009.
.
Folketinget.dk skriver:
Kommunalreformen medførte, at der kom en ny inddeling af Danmark i folketingsvalgkredse. Den nye valgkredsinddeling er tilpasset de nye regioner og kommuner og er ligesom de nye regioner og kommuner etableret med virkning fra 1. januar 2007.
10 storkredse
De hidtidige tre landsdele er erstattet af tre nye landsdele benævnt henholdsvis Hovedstaden,
Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. De hidtidige 17 amts- og storkredse er erstattet af 10 nye storkredse. Hovedstaden består af fire storkredse. Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland består af hver tre storkredse.
Storkredsene er i alt inddelt i 92 opstillingskredse, mens de hidtidige amts- og storkredse var inddelt i 103 opstillingskredse.
Part 2
Arealet spiller en rolle
Når det kommer til fordelingen af de 175 syddanske mandater bruges tre faktorer for at skabe en vis form for retfærdighed i fordelingen.
De tre faktorer er:
- Befolkningstallet
- Vælgertallet (>18 år, - folk uden stemmeret)
- Arealet i de ti storkredse
Den sidste faktor kan synes overraskende; hvorfor skal arealet dog spille ind?
Det skyldes Grundlovens § 31 stk. 3, hvor der står:
Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.
Det sidste har man altså valgt at få med i mandatfordelingen ved at tage udgangspunkt i storkredsenes arealer og endda ved at gange denne faktor med 20.
.
To eksempler:
| storkreds | folketal | vælgertal | areal x 20 | sum | kredsmandater |
| København | 646.986 | 482.681 | 3602 | 1.133.269 | 15 |
| Nordjylland | 577.294 | 434.390 | 158.639 | 1.170.322 | 15 |
.
Som det ses i eksemplet "indhenter" Nordjylland trods et lavere folketal/vælgertal København, og begge storkredse udløser 15 kredsmandater.
Nu kunne man så tro, at der ved fordelingen af tillægsmandater kompenseres herfor, men det er faktisk ikke tilfældet.
Tillægsmandater fordeles efter landsdele, og igen indgår arealet i beregningen. P.g.a. hovedstadsområdets relativ begrænsede areal "scorer" de øvrige landsdele en gevinst i form af mandater.
.
Se mere om fordelingen, find fx din egen storkreds og regn med. (pdf)
Part 3
Bornholmere er mest værd
EMU Naturgeografi vil naturligvis ikke betvivle rimeligheden i geografiske hensyn i mandatfordelingen; men hvis man skulle gå ind på tanken om, at det anvendte princip var uretfærdigt, så kunne man jo forfægte synspunktet:
"En mand, en stemme" og "Min stemme er lige så god som din".
Lad os undersøge dette ved at beregne, hvad kredsmandaterne koster i form af vælgere i forskellige dele af landet.
Lad det være slået fast straks, bornholmske stemmer er rigtig meget værd. Og nord- og vestjyder er mere værd en københavnere og nordsjællændere. Man ser det for sig, jyderne retter ryggen, tager en bornholmer eller to i hånden og siger: Jo, der er nu noget om det …
Studer tallene nedenfor:
| storkreds | vælgertal | kredsmandater | pris pr. kredsmandat |
| København | 482.681 | 15 | 32179 |
| Københavns Omegn | 362.041 | 11 | 32913 |
| Nordsjælland | 314.296 | 10 | 31430 |
| Bornholm | 33.340 | 2 | 16670 |
| Sjælland | 603.340 | 21 | 28730 |
| Fyn | 357.781 | 12 | 29815 |
| Sydjylland | 519.571 | 18 | 28865 |
| Østjylland | 525.237 | 17 | 30896 |
| Vestjylland | 370.799 | 14 | 26486 |
| Nordjylland | 434.390 | 15 | 28959 |
Hvorfor mon det?
Som skrevet ovenfor skyldes "uretfærdigheden" Grundloven af 1953, § 31 stk. 3. Så hvis man skal søge en forklaring, skal man sikkert tage udgangspunkt i befolkningens fordeling dengang.
Fra Statistikbanken kan man hente tal for befolkningen i henholdsvis 1950 og 2007 fordelt på landsdele (dog ikke fordelt på storkredse).
Tallene ser således ud:
1950 2007 Hele landet 4281275 5447084 København 768105 503699 Frederiksberg 118993 92234 Gentofte 87803 68672 Hovedstaden 974901 664605 Øerne (uden Hovedstaden) 1404281 2268878 Øerne 2379182 2933483 Jylland 1902093 2513601
Der kan iagttages væsentlige befolkningsforskydninger. Trods en generel befolkningsgfremgang er folketallet i hovedstaden faldet betragteligt. I 1950 udgjorde hovedstaden ca. 23 % af befolkningen mod nu kun 12 %. Og i 1950 har man måske ønsket at undgå en for kraftig dominans af valgte fra København, at sikre at vælgere og erhverv i tyndt befolkede egne også fik mange sæder på tinge. Om man ligefrem kan spore landbrugets dominerende indflydelse på dansk politik må kunne være oplagt til en nærmere analyse.
Andre materialer
På Faktalink, som kræver uni-login, ligger der en fyldig gennemgang af folketingsvalg generelt og de sidste to valg specielt. Der er også en linksamling til yderligere materiale.
Part 4
Studieretningsprojekt?
Som påvist har også valg en tydelig geografi. Måske ligger her ligefrem et område til et studieretningsprojekt indenfor samfundsfag, historie og naturgeografi, som bare venter på at blive taget op.
Et andet projekt kunne være at sammenligne folketingsvalgene i 2005 og i 2007 for at analysere om den nye kredsinddeling (og hermed også strukturreformen) betyder noget for mandatfordelingen.
Og endelig kunne analyser af den geografiske fordeling af forskellige partiers "højborge" danne udgangspunkt for en vurdering af betydning af landsdelenes erhvervsstruktur, afstand til hovedstaden, center/periferi-forhold o.s.v.
Egentlig naturgeografiske problemstillinger bliver måske lidt søgte; de vil næppe kunne læses af et valgresultat. Men klima og miljø spås jo at komme til at spille en rolle i valget, så måske …
Indbydelse
Som sædvanlig ønsker redaktøren, at andre bidrager med deres ideer. Så hermed en opfordring til at gennemtænke valgets geografi.
