Fur - Fremstilling af ekskursionsguide

Lav en geologisk guide vedr. Fur

 I er udpeget af Skov- og Naturstyrelsen til at udarbejde en geologisk guide, der skal bruges til at formidle geologien på Fur til gymnasieelever, der overvejer at tage på ekskursion til øen.

Opgaveformuleringen fra Skov- og Naturstyrelsen lyder:

Udarbejd en ekskursionsguide, hvor der som minimum indgår følgende emner;
• Hvor ligger Fur?
• Molerets geologi (herunder fossiler, klimatiske forhold, pladetektonik)
• Promovering af øens geologiske seværdigheder og museum
• Egne opdagelser (Eks. illustration af fossiler, I har fundet på øen, billeder, skitser osv.)

Der skal lægges vægt både på beskrivelse og forklaring. Inddrag så meget som muligt af de praktiske undersøgelser fra Fur i guiden. Det som ikke inddrages, skal vedlægges.

Til arbejdet med guiden har Skov- og Naturstyrelsen bevilget en heldagstur til Fur (10/10-08). I turen er inkluderet indgangsprisen til Fur Museum.

Det færdige produkt skal afleveres til bedømmelse fredag d. 31/10. I må arbejde sammen to og to.

Skov- og Naturstyrelsen stiller følgende resurser til jeres rådighed (find gerne selv flere);
o Materiale på Fronter
o Fortidens vulkaner; Illustreret videnskab, nr. 11/2006; s. 72-75 (udleveret)
o Den sorte regn fra Grønland; Berlingske tidende; 11/8-98 (udleveret)
o Kopier fra Jørn Waneck; Danske fossiler, Gyldendal, 2005; s. 8-9, 15, 26, 118-119 (Udleveret)
o Kaskelot; marts 1981; nr. 47; s. 2-25 (på Fronter)
o Naturens Verden, nr. 7-8; 2008; Diatomitten og askelagene fortæller historie; s. 43-51 (Niels Bonde m.fl)
o Fur Museums udstilling
o http://www.furmuseum.dk

Tidsplan og opgaver – Ekskursion til Fur

Cirka-tider:

8-9:  Transport: Oplæg undervejs om det landskab, vi kører igennem

9-10: Jagt på fossiler i Stendal-graven (A)

10-11:30:  Profil-tegning ved Østklinten (B) + moler-opgave (C) + askelags-øvelse (D)

12-13:30: Fur Museum (E)

13:30: Hjemtransport

A: Led efter fossiler.

Forsøg at afgøre, hvilke fossiler der er tale om ved at kigge i bilag 1. Der er præmie til den gruppe, der finder det flotteste fossil. Tag de fundne fossiler med til Fur Museum; her kan vi måske få museumslederen til at fortælle os helt præcis, hvad I har fundet

B. Udarbejdelse af profiltegning, der kan danne baggrund for den geologiske guide.

Fremgangsmåde (Se bilag 2 for inspiration):

1) Først skal I have stedfæstet, hvor profilen er. Brug GPS’en – se hvordan i bilag 3. Noter koordinaterne

2) Mål med snor eller med ”1m-skridt” længden af profilet.

3) Beregn profilens højde (Se hvordan i bilag 4)

4) Når du arbejder med profiler skal du anvende en målestok. 1:1 vil betyde, at 1cm i virkeligheden gengives med 1cm på dit profil. 1:10 betyder, at 10 cm i virkeligheden afbildes som 1cm. På tilsvarende vis betyder 1:100, at 1cm på dit kort svarer til 100 cm (1m) i virkeligheden osv.
Det kan være nyttigt at arbejde med to forskellige målestoksforhold i samme tegning. Det kalder vi at arbejde med overhøjning. Eksempel: Dit målestoksforhold er 1:2000 – dvs. 1cm svarer til 20 m i virkeligheden, men på højdeskalaen svarer 1cm til 2m. Du arbejder således med en overhøjning på 10 meter. På denne måde kan du både have længden på dit profil i en realistisk størrelse, samtidig med, at detaljerne i højden ikke bliver så små, at de forsvinder eller bliver gnidrede.

5) Lav en skitse og beskriv dernæst kystprofilen. Er materialet ensartet, ler, sand, grus, kalk? Kan du se nogle karakteristiske lag? Er der forskel i sorteringsgraden af materialet. Er lagene vandrette, skrå eller foldede osv.

( Punkt 4 og 5 under profiltegning fra Marker m.fl; Naturvidenskabeligt grundforløb, Malling Beck, 2005; s. 82-83 )

C. Moleropgave

Læs nedenstående fremgangsmåde og opstil en hypotese for, hvad I forventer at der sker inden I starter på forsøget.

1) Fyld spanden op med vand

2) Kom et stykke af den medbragte tørre moler i spanden og iagttag, hvad der sker. Observer i ca. 5 minutter.

3) Noter forsøgsopstilling og resultater m.v.
.

Perspektiveringsspørgsmål:

4) Formulér en forklaring på ovenstående resultat. Kig evt. på bilag 5 for inspiration

5) Hvorfor mon moler er hyppigt anvendt som kattegrus?

6) Moler-sten er tidligere blevet brugt som mursten i huse – men er det som det inderste lag mursten eller det yderste lag? Begrund jeres svar

D. Kig på et askelag med lup.

1) Kan man se på det enkelte lag, hvad der er blevet aflejret først? – Formulér hypotese

2) Konstruer et forsøg, hvor I afprøver jeres hypotese

a. Materiale og fremgangsmåde:

1. 1,5 liters sodavandsflaske, hvor toppen er skåret af.
2. Hvad I kan finde på stranden (materialet skal være så tørt som muligt)
3. Noter forsøgsopstilling og resultat
4. Gentag gerne forsøget med forskellige typer materiale
   .

Perspektiveringsspørgsmål:

3) Hvad kan den opnåede viden bruges til? Læs bilag 6

4) Hvad kan forårsage en foldning, som vist i bilag 6. Hvad har foldet moler-lagene ved Fur?

5) Hvordan mon aflejring sker, når det ikke er vandet men vinden og isen, der er på spil? Sorteret/usorteret efter kornstørrelse? Begrund dit svar.

E. Spørgsmål til Fur Museum:

1) Hvorfra stammer askelagene?
2) Hvordan har man fundet ud af det?
3) Fra hvilken geologisk periode stammer de?
4) Hvor gamle er de?
5) Hvad forstås ved den negative og den positive aske-serie?
6) Hvor mange lag er der?
7) Hvorfor er askelagene foldede?
8) Hvordan er moleret dannet?
9) Hvordan dannes cementsten?
10) Hvordan så ”Danmark” ud i eocæn?
11) Hvorfor er fossilerne bevarede?
12) Hvorfor er de bevaret forskelligt: i nogle tilfælde som aftryk, i andre tilfælde som forsteninger?
13) Hvilket klima var der i området?
14) Hvordan er fugle-fossilerne havnet i aflejringerne?
15) Hvorfor finder man kun vingede insekt-fossiler?
16) Hvad siger plantefossilerne om vegetationen langs datidens kyst?

Bilag 1 - 3:

Bilag 1: Forskellige fossiler. Kilde: Jørn Waneck: Danske fossiler; Gyldendal, 2005; s. 118-119

.

Bilag 2: Eksempel på profiltegning. Kilde: Marker m.fl; Naturvidenskabeligt grundforløb, Malling Beck, 2005; s. 82

.

Bilag 3: GPS

Anvendelse:
GPS er en forkortelsen for Global Position System. GPS’en modtager signaler fra satellitter, der kredser om Jorden i ca. 20.000 km’s højde. Under gode modtageforhold gives en nøjagtighed som er bedre end 15 m.
Vi benytter som regel UTM-koordinater til at bestemme, hvor vi er. UTM-koordinater består af to tal, hvoraf det største (i Danmark) angiver afstanden fra Ækvator i meter.

Sådan gør du:

Start GPS’en ved at trykke på power-knappen.
Tryk på page-knappen indtil I kommer til Menu-siden
Her skal du sikre dig, at den står på ”Mark”. Hvis den ikke gør det skal du bruge piletasterne til venstre på GPS’en og derved markere ”Mark”-knappen.
Herefter trykkes Enter på GPS’ens venstre side.
Nu skal I aflæse koordinaterne nederst på displayet. (de to 7-cifrede)

Bilag 4 - 6:

Bilag 4: Beregning af profilens højde. Se figur til højre.

.

Bilag 5: Molerets struktur. Jørn Warneck; Danske fossiler, Gyldendal, 2005; s. 15

.

Bilag 6 - Grundlæggende aflejringsprincip

I geologien har man et grundlæggende princip, der er særdeles vigtigt, når der arbejdes med undergrunden. Princippet går i al sin enkelhed ud på, at det der ligger nederst også er ældst og kaldes superpositions-princippet
Lad os forestille os en flod med udmunding i et hav. Flodvandet løber til stadighed ud i havet, og med i vandet er der en stor mængde materialer – i fagsproget kaldet sedimenter. Disse sedimenter kan eksempelvis være sand eller ler. Sedimenterne bundfælder ude i havet, når flodens strømhastighed ikke længere er der til at bære sedimenterne af sted. Hvis vi nu laver en boring i havbunden ud for floden, hjælper aflejringsprincippet os. Det fortæller os således, at det nederste af profilen også er det ældste, og det øverste er det yngste.

Så simpel er virkeligheden imidlertid ikke altid. Ofte ses det at visse lag er eroderet væk – lagene er med andre ord fjernet, det kan eksempelvis være vand, der har spulet lagene væk eller is, der har skubbet rundt på sedimenterne. Derved kan der være huller i lagserien, som geologen skal være opmærksom på, når en lagserien skal analyseres.
Lagene kan endvidere blive deformeret på forskellig vis, se figur 2. Her vil det nederste lag i den viste boring ikke være det ældste, hvilket ikke altid er let at erkende ved første blik.