• Indhold

AT 2010 - ideer med NG

Ideer til AT 2010-opgaven:

Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914

AT med NG - synopsis mm

Om

AT-ideer 2010

Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914

Hermed nogle ideer til AT-emner med naturgeografi som det ene fag:

DA+NG:
Bræen af Johannes V. Jensen og teorierne om istider

Paradigmet om istider som ansvarlige for danske landskabers dannelse slår igennem, Johnstrup, Ussing m.fl.

Materialer:
Naturen i Danmark: Geologien, Gyldendal 2006, s. 36ff, 255ff
GeoViden 2009, nr. 4, Jens Morten Hansen
http://stenfugle.blogs.ku.dk/2009/12/07/arternes-oprindelse-ved-naturlig-selektion/

NG+EN:
Darwin som geolog, inspireret af Lyell

Geologien bliver rigtig videnskabelig.

Materialer:
http://stenfugle.blogs.ku.dk/2009/11/20/darwin-som-geolog-og-pal%c3%a6ontolog/ med links
Charles Darwin: Arternes oprindelse …, ny oversættelse ved biolog Jørn Madsen 2009 omtalt her på http://stenfugle.blogs.ku.dk/2009/12/07/arternes-oprindelse-ved-naturlig-selektion/

M.h.t. Lyell: http://en.wikipedia.org/wiki/Principles_of_Geology med links til bogen

NG+HI:

Kontinentaldriftteorien, et eksempel på et paradigmeskift.
Følg videnskabens udvikling i løbet af 20. århundrede. Kæd sammen med seismologi (fx Inge Lehmann), 2VK (ubådskrig mm), rumfart (GPS.) m.m.

Materialer:
Mogens Rud: Grønlandsforskeren Alfred Wegener og de drivende kontinenter, Vandkunsten 2007
Torben Andersen, Fra kontinentaldrift til pladetektonik, Lademann 1987
http://en.wikipedia.org/wiki/Alfred_Wegener
http://www.forlagetvandkunsten.dk/107501/
http://videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/erkendelser_pladetektonikken

Alfred Wegener: Die Entstehung der Kontinente und Ozeane

NG+HI: Vulkanudbruddet på Krakatau i 1883

Udbruddet blev en videnskabeligt gennembrud for geologiforskningen. Observationer for udbruddet, mange øjenvidneberetninger og efterfølgende undersøgelser gav ny forståelse for processerne ved et vulkanudbrud. Kan være interessant i samarbejde med historie og vurdering af beretningerne fra udbruddet.
Kilder til at begynde med: http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=66982
http://www.ponty.dk/krakatau.htm Det må være muligt f.eks. at finde de automatiske vandstandsmålinger der registrerede tsunamien.

NG+HI/SA/EN: Bygningen af Panamakanalen.

Franskmændene startede i 1880, men måtte opgive pga af høj sygelighed og dødelighed og ufremkommeligt tropiske våde arbejdsomgivelser. Amerikanerne fuldendte kanalen mellem 1904 og 1914, ved at bekæmpe de lokale sygdomme og ved at sætte udgravningerne i system.
Et teknologisk gennembrud som fremmede global handel, da man slap for at sejle rundt om Sydamerika. Gav USA større magt.
Med historie, engelsk eller samfundsfag (internationale magtforhold).
Der er en god artikel i Illustreret videnskab i et temanummer om store byggerier for et par år siden.

Parallel: Bygning af Suez-kanalen – ændring af handelsruter.

NG+HI: Berlinkonferencen 1884-85 – deling af Afrika efter europæiske interesser

På foranledning af Portugal, indkaldte den tyske kansler Otto von Bismarck i 1884 de vestlige magter til en konference, der skulle forhandle spørgsmål om europæisk indflydelse i Afrika på plads. For Bismarck var konferencen en mulighed for at udvide egne tyske koloniale interesser og ambitioner i Afrika.
Konferencen åbnede 15. november 1884 i Berlin. 14 lande var repræsenterede; Østrig-Ungarn, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Holland, Portugal, Rusland, Spanien, Sverige-Norge (forenet 1814-1905), Tyrkiet og USA. Af disse 14 nationer, var Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Portugal de væsentlige aktører i Afrika på dette tidspunkt.
Konferencen varede til 26. februar 1885. De europæiske kolonimagter forhandlede i løbet af disse tre måneder om rækkevidden af deres respektive 'spheres of influence' i Afrika. Senere mundede disse indledende forhandlinger og aftaler ud i reelle grænsedragninger og krav på territorium på kontinentet.
Konferencen nåede bl.a. til enighed om, at Congo-floden og Niger-floden skulle anses som neutrale og åbne for fri handel. Denne erklærede neutralitet forhindrede dog ikke den belgiske kong Leopold i indenfor få år at gøre Fristaten Congo til sin egen personlige ejendom.
Da konferencen fandt sted, var mindre end 20% af det afrikanske kontinent under europæisk kontrol; hovedsagligt kystområder. Små 20 år senere, i 1914, havde konferencens deltagere delt Afrika imellem sig, fordelt på 50 koloniale stater.
De europæiske forhandlinger og grænsedragninger fandt sted på tværs af tusindvis af forskellige afrikanske folkeslag og lokale, historiske magtforhold - hvorfor de koloniale grænsedragninger er blevet en skæbnesvanger arv for mange af de senere uafhængige afrikanske stater. Taget fra: http://crewscut.com/index.php?title=Berlin-konferencen_1884-85

AT-ideer fortsat

NG+HI: Roald Amundsens rejser til polerne og det videnskabelige gennembrud det var for polarforskningen.

Var første mand på sydpolen og første til at sejle gennem nordvestpassagen med skib i 1903. Kan evt. bruges til at se på Danmarksekspeditionerne og Grønlands tilhørsforhold til Danmark i dag.
Danmarksekspeditionen er grundlaget for at DK kunne vinde suverænitetssagen mod Norge i 1933. Det kongelige Bibliotek havde i efteråret 2009 udstilling om geologisk kortlægning af bl.a. Nordøst-grønland.
I dag diskuteres om DK har ret til en del af Nordpolsområdet, hvis Grønland har undersøisk forbindelse til Nordpolen. Kan måske også inddrages?

NG+HI/TY/FR/EN: Udforskning af naturen, udnyttelsen af naturressourcerne

I perioden starter den store udforskning af naturen: observation, klassifikation, kortlægning med henblik på udnyttelse af naturressourcerne. Kortlægning og systematiske observationer kan give viden om f.eks. hvor regner det, hvor meget osv. Kortlægning af klimaet. Bruges ved anlæg af plantager: hvilken afgrøde skal man dyrke her. Man kortlægger også geologiske råstoffer: guldet findes i Australien i 1851? olie opdages i 1850’erne, først i Rumænien, men en ny metode anvendt i USA bliver det store gennembrud (Pensylvania).
Samarbejde med historie, engelsk/tysk/fransk (og andre) mhp kolonier.

NG+RE: Det nye natursyn:

Darwin, Lyell, Wegener er med til at ændre vores verdensopfattelse.
Der findes i Geonyt nr 4, 2009 artikler om Darwin m.fl.
Der er skrevet artikel i Geologisk Tidsskift i 2008 om Wegeners teorier og den nye geologi i Danmark i 1960’erne. Jens Morten Hansen har skrevet flere artikler om geologisk videnskab/naturhistorisk metode, men bl.a. i Geologisk Tidsskift 2007. Hvad adskiller geologi fra anden naturvidenskab og metafysik? eller se artikel i “Geofaglighed som kompetencer”.
Ændringen af det Gudskabte natursyn (religion) og det nye naturhistoriske syn (naturgeografi).

NG+HI: Meteorologi, drivhusteori m.m.

I 1905 fremlægger Wilhelm Bjerknes (norsk meteorologi og geofysiker) sine første arbejder om at man kan forudsige vejret ved hjælp af numeriske modeller. Han arbejder i øvrigt sammen med Rossby (Rossby-bølger). Deres arbejder følger efter at man som følge af et tabt søslag i Krimkrigen (hvor en flåde blev overrasket af en storm, man mener kunne være forudsagt), grundlægger meteorologiske institutter. Først i Frankrig, Norge, England og i Danmark i 1872.
Svante Arrhenius fremkom med sin drivhusteori i 1896.

NG+FR:

Byplanlægning: f.eks. byplanlægning af Paris Boulevarder i slutningen af 1800-tallet. Det blev en byplanmodel, som mange andre storbyer fulgte – trods kritik af den franske model.
Sola udtaler sig om Haussemanns byplan. Bag byplanerne ligger også tanker om naturressourcer: vand, kloakering, energiforsyning m.v.

Andre ideer:

Geologien under Europas storbyer var ikke kendt, da man begyndte at lave geologiske kort. Anlæggelsen af metrolinjer f.eks. i Budapest medførte at man pludselig fik viden om undergrunden.

Fornyelse af landbruget: Omlægning til animalsk produktion i 1880’erne og udvikling af andelsforeningerne: mejerier, slagterier m.v.

Landbrug: dræning af landskaber, inddæmning af fjorde m.v. Vand/vandforvaltning.

Bessemermetoden (Henry Bessemer) til fremstilling af stål. Udvikling under Krimkrigen. Hvor er kul og jernmalm lokaliseret? Hvor lokaliseres stålværkerne?

Skiftet fra kul til olie – teknologisk fremskridt.

Vandforsyning og vandefterforskning. En del af byernes infrastruktur.

Jernbaner – transport af råstoffer, transport af landbrugsprodukter; betydning for lokalisering af stationsbyer, industri m.v.