IT-baserede opgaver i geografi

Brug af "Reply with History" - en anden måde at bruge arbejdsspørgsmål.

Guidede ture på nettet - undgå at søge i blinde

Præsentationsopgaver - lad eleverne bruge præsentationer

Manualer til indlæring af programmer og geografi - kort "Monkey see, monkey do" - manual, hurtigt frem til geografien.

Diskussionsdatabaser - til emner, hvor holdninger er oplagte

”Reply with History” eller Svar på mail, med oprindelig mails indhold tilbagesendt"

Det er en kombination af en til timen forberedt hjemmeside med udsendelse af en mail, hvor arbejdsspørgsmålene stilles. Den er kun relevant at bruge, hvis spørgsmålene kræver netadgang.

Spørgsmål er inden timen sendt på email; eleverne skal svare med historik, hvor svarene skrives ind efter hvert spørgsmål. Lærerens respons kan så senere indføjes med yderligere et svar med historik. Fungerer især godt, hvis man anvender formateret skrift i mails. Evt. således at alle spørgsmål er sorte; alle svar er blå og lærerkommentarer er røde. Man kan ved udsendelsen af mailen allerede have forberedt elevernes blå svar ved fx at skrive ”Svar:” med blåt. Yderligere skrift på denne og følgende linier vil så også blive blåt. Hvis man i stedet vil operere med de tre skrifttypografier Normal, Kursiv, Fed (evt. understreget eller kombinationer), så kan man tydeligt se forskellene på udskrifter.

Lærerens tilbagemelding på den slags opgaver kan også være en sammenfatning, hvor de bedste eller de mest dækkende elevsvar sammenstykkes med Copy + Paste og derefter returneres med lærerkommentarer. Eller man kan finde en mellemform, alt afhængig af spørgsmåls og svars karakter og behovet for respons.

.

Fordele og ulemper:
+ Man undgår en del spildtid; fedten med papir o.s.v.; eleverne kan hurtigere komme i gang med det væsentlige, lærerens respons hænger tydeligt sammen med besvarelsen.
- Rettearbejde og kommentering for læreren kan tage en del tid.

Guidede ture på nettet

Guidede ture foregår på den måde, arbejdsspørgsmål er udlagt på nettet med links til sider, hvor spørgsmålene efter nogen læseindsats eller studium af grafiske ressourcer kan besvares.
Disse ture er at foretrække frem for at lade eleverne søge selv v.hj.a. søgemaskiner eller siderne til de geografiske fagområder. Læreren er på forkant, han har været alle de gode steder og ved, hvad man kan finde der. Han formulerer spørgsmål og dirigerer. Elevernes udbytte er mere sikkert end ved søg-selv-metoden. Det kræver dog et til tider stort arbejde af læreren, og det skal derfor kun bruges, hvis i det mindste en væsentlig del af opgaven er bedst tjent med brug af nettet. Det kan fx være at man skal se billeder, kort, satellitfotos eller animationer, som kun findes på nettet. Hvis man bruger denne metode tit vil man automatisk udvikle en dogmefilosofi omkring websiderne; lægge vægt på indhold fremfor på form (håndholdt kamera?).

.

Fordele og ulemper:
+ ingen spildtid for eleverne, inddragelse af ikke-skriftligt materiale, udbytte er sikkert, læreren ved, hvad man kan finde!
- stort lærerarbejde ved produktion af siden (eller "dogme-sider"), hovsa-oplevelsen af noget nyt og spændende forsvinder lidt; men gør det noget i en (dobbelt)time?

Præsentationsopgave

Eleverne får i mindre grupper hver en linksamling til ressourcer på nettet indenfor et bestemt område; og de skal efter at have arbejdet hermed præsentere et udvalg af disse ressourcer for klassen v.hj.a. pc og dataprojektor.

Fx har jeg brugt det m.h.t. vulkaner. Verdens berømte vulkaner er alle grundigt beskrevet på nettet med fotos, diagrammer, kort, satellitfotos og sommetider animationer og film. Endvidere en masse tekst, overvejende på engelsk. Elevernes opgave er så at studere dette materiale (mest billeder) og udvælge ca. 6 enheder (spredningskrav), som de skal fremlægge for klassen og naturligvis sætte ind i den faglige sammenhæng.
Helt urutinerede elever skal notere links og billednummer på papir og læreren skal så hjælpe lidt. Men det kræver ikke megen instruktion inden stort set alle elever er i stand til at indsætte billeder i et word-dokument v.hj.a. Copy + Paste og derefter skrive lidt tekst imellem. De mere rutinerede kan lave en PowerPoint eller en webside med links direkte til de billeder/ressourcer, som de vil vise frem.

.

Fordel og ulemper:
+ rimelig selvstændig opgave, oplevelsen af at man selv kan noget IT, giver alle elevtyper udfoldelsesmuligheder (uv-differentieringsmuligheder), hjælper til at finde de bedste / mest repræsentative billeder.
- tidskrævende set med lærerens øjne; enkelte elever reagerer mod IT-anvendelse på dette niveau, men der bliver længere og længere mellem dem. Læreren skal være forberedt på allehånde småproblemer af IT-karakter (fx filhåndtering, filformater.)

Manualer til pc-baserede aktiviteter

Hvis eleverne skal bruge et nyt fagprogram, som der skal ske en mindre oplæring i, kan dette understøttes af en manual. Det er mest naturligt at have manualen på pc’en også.
Et eksempel på en manual er undervisningsmaterialet til GIS-kurserne (www.gisgeo.dk), prøv fx http://www.gisgeo.dk/arcgis/pladetektonik/, hvor tekst veksler med skærm-dumps af det, som fagprogrammet gør/skal. Efter den nødvendige indlæring af de relevante dele af programmets brugerflade ("Monkey see, monkey do") kommer man ret hurtigt til det faglige. Manualen vil sjældent være hurtig at lave, især tilpasning af skærmdumps vil tage tid; men den kan til gengæld bruges igen og igen. Og den ligger for eleverne kun en enkelt tastekombination væk: Alt+Tab.

Fordele og ulemper:
+ genbrug, samme platform (på pc'en, lige ved hånden), opdaterbar, kombinerer træning i program med faglig indlæring
- kræver IT-teknik af læreren (billedbehandling), tager lang tid at lave

Diskussionsdatabase

Til anvendelse på  områder, hvor man kan forvente at eleverne har holdninger; nogle kun  overfladiske, andre mere nuancerede holdninger. 
 
Jeg har prøvet det i  geografis undervisning i befolkningsgeografi, hvor vi i en dobbelttime skulle  behandle indvandring og integration af indvandrere. se eksempel og se illustration nederst på denne side.
Jeg havde formuleret  8 spørgsmål i databasen, som eleverne skulle besvare. Heraf var godt halvdelen  spørgsmål af mere eller mindre politisk og holdningsmæssig art; resten drejede sig mest om kontrol af læsestof herunder nødvendige  præciseringer af emneområdets fagtermer.

Organisation:
Eleverne sad parvis  i EDB-rummet; men hvis holdet ikke er for stort kan det også gøres individuelt.  Opgaven var altså at besvare de 8 spørgsmål; og gerne med tydelige og  argumenterede holdninger, hvor det var relevant. Når et hold havde besvaret alle  spørgsmål måtte de begynde at kommentere de andre elevers svar; og da de  "langsomme" opdagede det, så fik de fart på. De ville også være med. 
Der opstår en  hektisk og glad/aktiv stemning, når eleverne opdager  mulighederne. Udbyttet er størst, hvis eleverne bruge selvfundne dæknavne; det gør argumentationen mere fri og det pirrer deres nysgerrighed - hvem er?
Det lykkedes alle at blive færdig med de 8  spørgsmål samt få læst og kommenteret flere af kammeraternes svar. Databasen holder orden på spørgsmål, svar, replikker og kommentarer i "trådet" form, se illustration nederst på siden.

Kritik og  tips:
Selvfølgelig kunne  der godt have været færre "pligtspørgsmål", så debatten kom hurtigere i gang.  Nogle gange brugte flere af eleverne for lang tid på besvarelsen af de 8  spørgsmål.  
Og ikke alle elever  er lige seriøse; men det er rart at se, at de mest useriøse bliver fanget af  kammeraters modspørgsmål. Det er som om eleverne tør lidt mere, når de skal  skrive i debatten frem for at de skal sige noget imod de andre i  klassen. Eleverne synes det er skægt.
 
Efterfølgende er det  lidt bøvlet for eleverne at få debatten samlet op. Holdene (som oftest 8-10 hold) har i løbet af  dobbelttimen produceret 120-150 indlæg; og hvert indlæg vil ved udskrift fylde 1 ark. Jeg har derfor brugt yderligere en lektion til at eleverne samler op på alle indlæg under eet spørgsmål; de skriver altså en sammenfatning på een side, klar til udskrift. 

Diskussionsdatabasen er designet i Lotus Notes - se eksempel, men den kan også oprettes på servere ude på nettet, som giver mulighed for oprettelse og tilpasning af gratis eller meget billige fora for diskussion.