Naturgeografis metoder

Indledning

Naturgeografifagets metoder fremgår mere eller mindre direkte af læreplanerne for C- og B-niveauerne. Se især afsnittene 2.1 om de faglige mål og 3.1 om de didaktiske principper. Læreplanerne

I forbindelse med Almen Studieforberedelse (AT) og Studieretningsprojekter (SRP) stilles der krav til elevernes metodebevidsthed og anvendelse af metoderne.

Her vil der blive gjort et forsøg på at henvise til tekster og andre materialer, som især har fokus på fagets metoder, og til en vis grad også fagets videnskabsteori. Målet med denne side er, at fagets undervisere kan henvise deres elever til at søge hjælp her i forbindelse med især AT og SRP.

Der skal herfra lyde en KRAFTIG opfordring til at hjælpe redaktøren med respons og ideer til forbedring af denne side.

Litteratur om metoder

AT-håndbogen, Systime 2009
Her findes der en overskuelig (3 sider) oversigt over naturgeografis metoder. Oversigten er skrevet af Agnes Witzke. Overskrifterne i afsnittene er:

• Observationer og målinger (herunder induktiv, hypotetisk-deduktiv og abduktiv metode)
• Naturens historie
• Feltarbejde og eksperimentelt arbejde
• Kortanalyse og billeder
• GIS
• Modeller
• Casen

Geofaglighed som kompetencer, Tunet 2008
I denne bog, redigeret af Pernille Ehlers og Glen Volkers, skriver redaktørerne og Vincent F. Hendricks om naturgeografis metoder. Overskrifterne er:

• Observation og fortolkning.
• Deduktion
• Induktion
• Hypotetisk deduktion
• Abduktion
• Metodologisk pluralisme

Geografiske Verdensbilleder, Gyldendal 2000
Denne grundbog redigeret af Jens Dolin m.fl. indledes med to kapitler: Hvad er geografi og Geografiske metoder. Trods det at bogen er skrevet til geografi og ikke naturgeografi, er disse kapitler stadig aktuelle. Se fx afsnittet om Databehandling.

Naturgeografisk metode (pdf)
På Skive Gymnasium har man lavet en sammenskrivning af de relevante kapitler i Geofaglighed som kompetencer og Geografiske Verdensbilleder. Sammenskrivningen giver en god lille oversigt.

Hvorfor studere Jorden?

Hvis man står og mangler en række letforståelige begrundelser for geo-videnskabernes berettigelse, så kan den følgende liste bruges:

1. Jorden er den planet du bor på.

2. Jorden er en aktiv planet som udsættes for enorme jordskælv, vulkanudbrud, oversvømmelser, jordskred og andre processer, der konstant omformer Jordens overflade, af og til med omkostninger i form af menneskeliv og værdier.

3. Jorden er kilde til energiressourcer som er forudsætningen for vores levestandard: olie, naturgas, kul, uran..

4. Jorden har et forråd af vand, der giver mennesket vand til husholdning, kunstvanding, industrielt brug, vandkraft og rekreation.

5. Jorden er kilde til råvarer til fremstilling af metaller, plastik, byggematerialer, ædelsten m.m.

6. Jorden udviser utallige forskellige overfladeformer, som danner grundlag for utallige økosystemer på kontinenter og i havene.

7. Jordens landmasser har et tyndt lag jord som understøtter en rigdom af naturlige vækster og landbrugsmæssig rigdom.

8. Jorden er en planet, der giver os mulighed for at sammenligne og kontrastere udviklingen af andre planeter og de processer, der formede dem.

9. Jorden tilbyder fantastiske og smukke landskaber og havområder, som inspirerer til spørgsmål som:

• Hvordan er planeten opstået
• Hvad består planeten af?
• Hvordan fungerer planeten?

Kilde: Smith & Pun: How Does Earth Work, Pearson 2005, USA (oversættelse: LWO)

Geofaglighed som kompetencer

Den ovenfor omtalte bog har flere kapitler med videnskabsteoretisk og -historisk stof. Læs fx:

• Jens Morten Hansen: Geologi - historien om de levende tegn i de døde ting
• Frank Hansen og Kirsten Simonsen: Geografi som videnskaben om det kontekstuelle
• Henrik Gutzon Larsen: Geografi som det konkrete videnskab

Disse titler vidner om fagets fokus på Jorden og de processer, der foregår på og nær dens overflade.

Læs mere om Geofaglighed som kompetencer…

Geografididaktik - bidrag til debat

I bogen, der udkom på Geografforlaget 2002, findes bl.a. et kapitel af  Frank Hansen, som hedder følgende:

Tanker om geografifagets idehistorie og filosofi

af Frank Hansen, lektor ved Geografisk Institut, Københavns Universitet
Det beskrives således:

Denne artikel består af tre dele. I den første del fremstilles geografien ikke som en syntese, men som fem overlappende emnekredse med hver deres angrebsvinkler/perspektiver. Geografi ses heller ikke som en tværvidenskab, men som et fag karakteriseret af flervidenskabelighed, en flervidenskab hvor de forskellige angrebsvinkler på samme del af virkeligheden sikrer overlappet og familieligheden. Anden del går lidt mere i dybden med en af emnekredsene: de kulturelle værdiers geografi. Dette gøres for at give et bidrag til en diskussion af, hvordan vi får skabt en post-etnocentrisk og post-vesterlandsk geografi. Den tredje del tager fat på en idéhistorisk gennemgang af fire væsentlige begrebsdiskussioner i faget: den om natur-kultur, den om rummet, den om erkendelsens objektivitet og den om præsentationen af de "fremmede". Hensigten er her at vise, at der har været bevægelse i opfattelserne, og at der er mulighed for at indtage "tredje" standpunkter, der i mine øjne kan overskride tidligere dikotomier og bringe faget lidt videre!
Citeret fra red. Grethe Heer m.fl.: Geografididaktik – bidrag til debat, Geografforlaget 2002

Google Earth

Google Earth-brugervejledning 

Her findes en gennemgang af Google Earths brugerflade på dansk. Bortset fra et par småfejl er den ganske god. Vejledningen kommer ikke meget ind på de oplysninger, der står allernederst i billedfeltet. Disse oplysninger er ellers helt centrale for en fornuftig geografisk brug af Google Earth. Det drejer sig fra venstre mod højre om:

• Optagelsesdato (år) for satellitfotoet - kan evt. kombineres med "tidslinje-funktionen (ur-ikon i menulinjen)
• Geografiske koordinater med stor præcision (ned til 1/100 af et buesekund)
• Niveau: højde over havet. Kræver at "Terræn" er aktiveret som lag.
• Øjehøjde: Fra hvilken højde er et givet landområde set. Vurder hvad det er muligt at se fra en given højde.

Se også denne side om bl. a. Google Earth. 

Figuranalyse

Centralt i naturgeografi står anvendelse og analyse modeller og figurer af forskellige typer. Her lægges op til en metodisk præsentationsform.
Erfaringer fra mange eksamener viser, at elever til fx eksamen ofte er temmelig lang tid om at komme til sagens kerne, når de sidder med et par figurer: kort, grafer, tabeller, fotos, tekstuddrag. Nedenfor opstilles derfor i en række punkter et forslag til metodisk præsentation af figurer. Alle punkter skal ikke nødvendigvis inddrages, da figurer jo har forskelligt indhold.

1. Hvilken figurtype?
Start præsentationen med at fastslå typen: grafer, kort, tabeller, fotos, søjlediagrammer, tekstuddrag. Det burde ikke være svært, og så er man kommet i gang.

2. Hvordan er den bygget op?
Vis at du kender figurtypens måde at vise forhold på. Ved et koordinat-system, så angiv hvad der er vist som forklarende og som afhængig variabel, ved et kurve-diagram, så nævn hvad de enkelte kurver repræsenterer, eller hvad farver står for, ved tabeller, så bemærk enheder, f.eks. indekstal, hele tusinder, % eller $/indb.

3. Hvad viser figuren og fra hvilket år?
Brug den sædvanligvis medfølgende figurtekst til hurtigt at fastslå, hvad der er figurens indhold. Ved en temperaturkurve over tid, så nævn område og periode, tidsintervaller, y-aksens enheder (absolut temp. eller afvigelser fra middeltemp.

4. Hvad er det typiske ved figuren?
Fastslå hvilken tendens, typisk udvikling eller hvilket hovedindhold figuren har. Ved en temperaturkurve, så nævn eventuelle cykliske svingninger, ændrede tendenser, o.s.v. Det er altså overblikket, der skal demonstreres.

5. Hvilke undtagelser er der fra reglen?
Er der tal, udsving på en kurve, punkter i et diagram, som er atypiske, så udpeg dem og giv mulige forklaringer. Pas dog på, at du ikke går i for mange detaljer hermed; husk hele tiden det overordnede spørgsmål, som du er sat til at belyse.

6. Placer figurens indhold i sammenhængen.
Alle figurer er en del af et hele. Hvis man refererer den ene figur efter den anden uden at kunne placere dem i den overordnede sammenhæng, som eksamensspørgsmålet lægger op til, så har man ikke klaret sig helt godt. Hvis man derimod forstår at kæde sin fremlæggelse af materialet sammen til et hele, hvor man udtrækker de nødvendige oplysninger fra de enkelte figurer til en flydende præsentation, så er man i top.

7. Øvelse gør mester!
Det er både nemt og svært det her. Det bør være nemt at præsentere den enkelte figur (pkt. 1-3), det er lidt sværere at uddrage det relevante indhold (pkt. 4-5) og det er temmelig svært, at få det hele til at gå op i en højere enhed (pkt. 6). På den anden side, så er der jo også forskel på at få 00-02 i karakter, eller 4 og 7 for slet ikke at tale om 10-12.

Prøv den metodiske fremgangsmåde på ovenstående figur.

Læs mere om Figuranalyse…

Sammenhæng - regression

bestemmende og afhængig variabelkorrellation samvariation, fælles forklaring på vej