Del med…
Skriftlighed i naturgeografi
Dette vigtige indsatsområde for hele gymnasiets fagrække har hermed fået en særskilt side for naturgeografi.
Opdateret 21.05 2012.
Om Generelt om skriftlighed.
STX-bekendtgørelsens bilag 4
Bilag 4 i STX-bekendtgørelsen omfatter Elevernes studieforberedende skrivekompetencer – stx, juni 2010.
Og i fagbilaget for naturgeografi B står der:
"Skriftlighed i fag omfatter arbejde med fagets forskellige skriftlige genrer og er en væsentlig del af læreprocessen. Det skriftlige arbejde omfatter blandt andet følgende:
– journaler over dataindsamling, eksperimentelt arbejde og feltarbejde
– rapporter udarbejdet på baggrund af journaler
– forskellige opgavetyper
– andre produkter som f.eks. præsentation, posters og projektrapport.
Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer."
Om Eksempler på skriftlighed i naturgeografi
Oversigt over skriftlige produkter
Nedenstående er en lidt forenklet udgave af et større skema bragt i Geo-Nyt 73, sept. 2011.
| Opgavetype | Kompetencer | Bedømmelseskriterier |
Metodeovervejelser/refleksion |
Kommentarer |
|
Resume af dagens tekst |
At finde den faglige essens |
Kan evt. afleveres et par gange i løbet af semestret – der vurderes på det faglige indhold |
||
|
Arbejdsseddel til dagens lektie med supplerende figurer og grafer |
At kunne bruge den nyligt indlærte viden |
God hjælp til rigtig mange elever – de får på denne måde styr på det læste. Vigtigt, at det kobler og udfordrer og tilfører ny viden. |
||
|
Logbog portfolio |
At kunne reflektere over dagens modul/time |
Primært elevens egen. Med mindre man vælger at lave en ”klasse”-logbog, der på skift udfyldes af de forskellige elever i klassen. I de sidste tilfælde kan man vurdere indholdet. |
Når først logbogen er ’accepteret’ opleves logbogskrivning som en god måde at reflektere og huske på |
Når det først ’kører’ bruges max 5 minutter sidst i timen – går logbogen på omgang kan hvert modul starte med oplæsning af sidste moduls log. |
|
Naturvidenskabelig journal |
Kort og præcist at’gemme’ oplysninger om et forsøg/feltarbejde |
Primært rettes de ikke – de er elevens egne |
Det er en stor hjælp hvis man hjælper eleverne i gang med den/de første journale(r) ved at gennemlæse og kommentere disse |
|
|
Naturvidenskabelig rapport |
At beherske rapport-genren. Kunne formidle hypoteser, fremgangsmåde og resultater præcist |
De tre med kursiv markede dele (se næste rubrik) ligger til grund for bedømmelsen. |
Rapporten har flere dele i sig: Hypotesen Teori, fremgangsmåde m.m. Resultater Resultatbearbejdning Diskussion og refleksion. De med kursiv indebærer refleksion over den benyttede naturvidenskabelige metode og det udførte forsøgs resultater |
Efterhånden som eleverne får udarbejdet flere og flere naturvidenskabelige rapporter, vil en del af arbejdet ’ligge på rygraden’. Bemærk: Det er vigtigt at de naturvidenskabelige fag benytter nogenlunde samme skabelon – ellers forvirres eleverne |
|
PowerPoint At |
At kunne udarbejde et godt ppt-show |
Layout Teksten Teksten/slidet ift. den mundtlige præsentation |
Man kan evt. lade eleverne aflevere et powerpoint med kommentarer |
|
|
Posters |
At kunne formidle viden komprimeret på en poster |
At kunne formidle viden kort og præcist og med fængende og uddybende illustrationer |
Metoden kræver arbejdstid! Især fordi der skal reflekteres kraftigt over hvad der skal med og layout og hvem modtageren er. Eksemplificer mindst ét af de fravalg I har lavet |
DTU har på deres hjemmeside for Biotech Academy en god vejledning til posters. |
|
Artikellæsning |
At forstå det geofaglige sprog formidlet af fagfolk og journalister |
Velegnet som forberedelse til den mundtlige eksamen |
||
|
Artikelskrivning – til forskellige målgrupper |
At kunne skrive journalistisk. At kunne formidle til forskellige målgrupper |
Der bedømmes i forhold til kravene. Sprogligt |
||
|
Pjece (fx om et geofagligt udflugtsmål) |
At formidle til en målgruppe, som ikke er ’specialister’ |
Opsætningen Sproget Brugen af fagbegrebet Er alle nødvendige oplysninger med? |
Flyer: Steens hjemmeside om flyers: http://www.hgit.dk |
|
|
Science Con Sensus – udformning af slutdokument til eksempelvis politikere |
At kunne sælge sit budskab uden at give køb på fagligheden. At være opmærksom på hvem målgruppen er |
At kunne formulere og fremføre spørgsmål og holdninger. Er de forskellige krav til en sådan skrivelse opfyldt? Fx kort præcis indledning med budskabet – begrundelsesdel – og afsluttende afsnit. |
Toulmins model: Læs nærmere her: |
God til komplekse faglige områder og til www.climateminds.dk |
|
AT-synopsis |
Den naturgeografiske metode (den naturvidenskabelige metode) retteark |
|||
|
Jans ’billedbog’ |
At finde figurer og kommentarer til punkter i læreplanen |
|||
|
SRO SRP |
At kunne se et emne/tema i en tværfaglig og geofaglig sammenhæng |
At vise syntesen af emnet set med de to fags vinkler og samtidig vise de to fags faglighed. Gode overvejelser over fra- og tilvalg |
Metodeovervejelserne er en vigtig del. Vigtigt at være bevidst om at naturgeografi er et anvendelsesorienteret fag retteark |
|
|
Podcast |
Udarbejdelse af drejebøger |
|||
|
Fotoreportage over landskaber |
Hvordan analyseres et landskab Metodeovervejelser |
|||
|
Google Earth/ Google Maps/GIS |
Hjælp gerne til med at udfylde de tomme felter.
Nærværende redaktør kan bidrage med disse "dogme-regler" for udarbejdelsen af præsentationer (powerpoint/impress).
Om Opgaver inddelt efter taksonomisk niveau
Farvekodning
Naturgeografi har haft en arbejdsgruppe i gang i godt et års tid. Ud over ovenstående skema har de arbejdet med en farvekodning af opgaver og produceret adskillige eksempler, hvoraf nogle kan ses nedenfor.
Kodning efter taksonomisk niveau:
- Introducerende GRØN
- Bearbejdende BLÅ
- Problemløsende (Opgave på det højeste taksonomiske niveau) RØD
Arbejdsgruppen har bestået af bl.a. Birgit Justesen, Helle Oelund og Jesper Kristiansen