AT med NG - Synopsis-eksempel ng+sa

AT-ideer

Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914

Hermed nogle ideer til AT-emner med naturgeografi som det ene fag:

DA+NG:
Bræen af Johannes V. Jensen og teorierne om istider

Paradigmet om istider som ansvarlige for danske landskabers dannelse slår igennem, Johnstrup, Ussing m.fl.

Materialer:
Naturen i Danmark: Geologien, Gyldendal 2006, s. 36ff, 255ff
GeoViden 2009, nr. 4, Jens Morten Hansen
http://stenfugle.blogs.ku.dk/2009/12/07/arternes-oprindelse-ved-naturlig-selektion/ 

NG+EN:
Darwin som geolog, inspireret af Lyell 

Geologien bliver rigtig videnskabelig.

Materialer:
http://stenfugle.blogs.ku.dk/2009/11/20/darwin-som-geolog-og-pal%c3%a6ontolog/ med links
Charles Darwin: Arternes oprindelse … ny oversættelse ved biolog Jørn Madsen 2009 omtalt her på http://stenfugle.blogs.ku.dk/2009/12/07/arternes-oprindelse-ved-naturlig-selektion/

M.h.t. Lyell: http://en.wikipedia.org/wiki/Principles_of_Geology med links til bogen

NG+HI:

Kontinentaldriftteorien, et eksempel på et paradigmeskift. 
Følg videnskabens udvikling i løbet af 20. århundrede. Kæd sammen med seismologi (fx Inge Lehmann), 2VK (ubådskrig mm), rumfart (GPS.)  m.m.

Materialer:
Mogens Rud: Grønlandsforskeren Alfred Wegener og de drivende kontinenter, Vandkunsten 2007
Torben Andersen, Fra kontinentaldrift til pladetektonik, Lademann 1987
http://en.wikipedia.org/wiki/Alfred_Wegener
http://www.forlagetvandkunsten.dk/107501/
http://videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/erkendelser_pladetektonikken

Alfred Wegener: Die Entstehung der Kontinente und Ozeane 

NG+HI: Vulkanudbruddet på Krakatau i 1883

Udbruddet blev en videnskabeligt gennembrud for geologiforskningen. Observationer for udbruddet, mange øjenvidneberetninger og efterfølgende undersøgelser gav ny forståelse for processerne ved et vulkanudbrud. Kan være interessant i samarbejde med historie og vurdering af beretningerne fra udbruddet.
Kilder til at begynde med: http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=66982
http://www.ponty.dk/krakatau.htm Det må være muligt f.eks. at finde de automatiske vandstandsmålinger der registrerede tsunamien.

NG+HI/SA/EN: Bygningen af Panamakanalen. 

Franskmændene startede i 1880, men måtte opgive pga af høj sygelighed og dødelighed og ufremkommeligt tropiske våde arbejdsomgivelser. Amerikanerne fuldendte kanalen mellem 1904 og 1914, ved at bekæmpe de lokale sygdomme og ved at sætte udgravningerne i system.
Et teknologisk gennembrud som fremmede global handel, da man slap for at sejle rundt om Sydamerika. Gav USA større magt.
Med historie, engelsk eller samfundsfag (internationale magtforhold).
Der er en god artikel i Illustreret videnskab i et temanummer om store byggerier for et par år siden.

Parallel: Bygning af Suez-kanalen – ændring af handelsruter.

NG+HI: Berlinkonferencen 1884-85 – deling af Afrika efter europæiske interesser

På foranledning af Portugal, indkaldte den tyske kansler Otto von Bismarck i 1884 de vestlige magter til en konference, der skulle forhandle spørgsmål om europæisk indflydelse i Afrika på plads. For Bismarck var konferencen en mulighed for at udvide egne tyske koloniale interesser og ambitioner i Afrika.
Konferencen åbnede 15. november 1884 i Berlin. 14 lande var repræsenterede; Østrig-Ungarn, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Holland, Portugal, Rusland, Spanien, Sverige-Norge (forenet 1814-1905), Tyrkiet og USA. Af disse 14 nationer, var Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Portugal de væsentlige aktører i Afrika på dette tidspunkt.
Konferencen varede til 26. februar 1885. De europæiske kolonimagter forhandlede i løbet af disse tre måneder om rækkevidden af deres respektive 'spheres of influence' i Afrika. Senere mundede disse indledende forhandlinger og aftaler ud i reelle grænsedragninger og krav på territorium på kontinentet.
Konferencen nåede bl.a. til enighed om, at Congo-floden og Niger-floden skulle anses som neutrale og åbne for fri handel. Denne erklærede neutralitet forhindrede dog ikke den belgiske kong Leopold i indenfor få år at gøre Fristaten Congo til sin egen personlige ejendom.
Da konferencen fandt sted, var mindre end 20% af det afrikanske kontinent under europæisk kontrol; hovedsagligt kystområder. Små 20 år senere, i 1914, havde konferencens deltagere delt Afrika imellem sig, fordelt på 50 koloniale stater.
De europæiske forhandlinger og grænsedragninger fandt sted på tværs af tusindvis af forskellige afrikanske folkeslag og lokale, historiske magtforhold - hvorfor de koloniale grænsedragninger er blevet en skæbnesvanger arv for mange af de senere uafhængige afrikanske stater. Taget fra: http://crewscut.com/index.php?title=Berlin-konferencen_1884-85 

Indsend ideer

Alle er velkommen til at medvirke til en opbygning af en idebank. Indsend bidrag til redaktøren Laust Wium Olesen.

Se også metodesiden

Se mere om metoder, videnskabsteori og videnskabshistorie på denne side. Der er også en metodisk værktøjskasse.

Læs mere om Se også metodesiden…

Synopsis

Titel:
Bæredygtighed på transportområdet - med særligt henblik på bilismen

.

Fag:
Naturgeografi og samfundsfag

.

Problemformulering:
Hvorfor er det så svært at ændre transportsektorens adfærd i en mere bæredygtig retning?

.
Væsentlige problemstillinger:
1. Hvilke råstoffer baseres transporten på og hvordan udvindes disse? Fossile brændsler er en begrænset ressource. Afhængig af brændsel er der reserver til få årtier (olie) eller et par hundrede år (kul). Der er forureningsproblemer med anvendelsen af fossile brændsler samt problemer med øget drivhuseffekt. Hvor fremtidsrettede er egentlig fossile brændsler?
Foreløbig konklusion:
Fossile brændsler bør udfases, og erstattes med vedvarende energikilder. Olien slipper ret snart op.

.
2. Hvordan har udviklingen været på transportområdet i Danmark gennem de seneste årtier? I Danmark har industrien været i stand til fra 1980-2005 at fordoble produktionen uden at forøge energiforbruget. Husholdningerne har i samme periode fastholdt energiforbruget til rumopvarmning på samme niveau, trods det at boligerne er blevet større. Fra 1980-2005 er det samlede energiforbrug til transport i Danmark øget med 50%. Hvorfor er der denne tydelige forskel mellem sektorerne?
Foreløbig konklusion:
Prisstigninger på brændstoffer synes at påvirke erhverv og husholdninger rimelig effektivt. Grunden til øgningen for transporten må være en kraftig udvidelse af transporten og en forskydning fra kollektiv transport mod privat og fra tog+skib mod lastbiler.

.

3. Hvordan har bilismen været påvirket af udviklingen i brændstofpriser, afgifter og lignende siden ca. 1970?
Jeg vil belyse udviklingen indenfor transportområdet ved også at se tilbage til 1970'erne, hvor de to store oliekriser må have påvirket danskernes adfærd for kortere eller længere perioder. I forbindelse med oliekriserne og efterfølgende har man forsøgt at styre folks adfærd på transportområdet ved forskellige afgifter på brændstoffer og køretøjer. Har disse afgifter haft nogen synlig virkning, og har man omvendt gjort noget for at styrke kollektiv trafik?
Hvilken forskel er der egentlig på normale familiers energiforbrug/CO2-udslip, når man ser på familier med forskellige transportbehov og forskellige løsninger/valg af transportmidler?
Foreløbig konklusion:
Prisen på brændstof og afgiftsstigninger indenfor transportområdet synes kun at have en kortvarig dæmpende virkning på transportområdet. Et par år efter et indgreb buldrer trafikken igen derudaf. De hidtidige indgreb virker altså ikke på langt sigt overfor transportområdet. Og det selv om der er tydelige gevinster at hente på transportområdet jævnfør undersøgelsen af de forskellige familier.

.

4. Diskuter alternativer til transport baseret på fossile brændsler og vurder muligheden for at styre transportområdet i mere bæredygtig retning gennem roadpricing, bompenge og andre indgreb.

Man kan bremse forbruget af fossile brændstoffer (benzin, dieselolie, flybenzin…) indenfor transportområdet ved enten at tvinge/lokke forbrugerne til at skifte transportform fra den individuelle (bil-)transport til kollektive trafikformer (bus, tog, carpooling…), eller man kan tvinge/lokke forbrugerne til at anvende alternative og mere bæredygtige brændstoffer i køretøjerne. Undersøg hvordan man kan tvinge og lokke til ændret adfærd.

a. Lokke/tvinge folk til at transportere sig kollektivt: Det skal være gøres med en kombination af gulerod og stok. Et veludbygget og billigt (evt. offentligt) tilbud om kollektiv trafik skal genopfindes (selv i de mest tyndt befolkede egne). Samtidig kan parkeringsafgifter og bompenge (roadpricing) gøre det dyrere at fortsætte som privatbilist. Den omfattende landevejstransport af varer skal i det mindste gøres mere miljøvenlig ved krav om partikelfiltre m.m.
b. Alternative brændstoffer i køretøjerne, deres energieffektivitet tages i betragtning:
" bioethanol (ikke førstegenerationsvarianten, det skal være anden generation, hvor bioethanol er udvundet af restprodukter fra landbrug og lignende og ikke fra fødevarer)
" brint/brændselsceller (igen brint skal udvindes gennem vedvarende energi, især vind, bølger)
" elbiler, batterier opladet via solceller
c. et afgiftssystem på køretøjer, der fremmer mere bæredygtig transport (undgå at folk præmieres for at købe 2,5 tons offroadere med alufælge og at lastvognstog kan transporteres billigt på speedbåde (hurtigfærger), for bare at nævne et par åbenlyst tåbelige ting i det nuværende afgifts- og takstsystem). Afgifter på flybenzin, så flytrafiks miljøbelastning afspejler sig i prisen på flyrejser.
d. roadpricing (afgift pr. kørte km) i de store trafikknudepunkter/byer, hvor der i forvejen er problemer med trafikpropper, køer, trængsel o.s.v. De tyndt befolkede egne skal friholdes, men indtægterne fra roadpricing skal gå til at styrke den kollektive trafik over hele landet.
Foreløbig konklusion:
Mange af disse tiltag virker helt oplagte, dog skal dyre alternativer som brint og batterier udvindes/produceres ved hjælp af vedvarende energiformer (fx overskudsstrøm fra vindmøller). Hvorfor bliver tiltagene så ikke gennemført?

5. Politikerne har til opgave at styre samfundet, også så vi får en mere bæredygtig fremtid. Vi har gennem flere år haft en tendens til at favorisere vejtrafik frem for tog- og bustrafik. En sammenligning af prisudviklingen på benzin/diesel og tog/busbilletter vil vise dette tydeligt. Bilisterne har fået broer, endda med nedsatte bropenge, de har fået lov til at køre hurtigere på motorvejene (og det sparer ikke benzin, kun tid). Skinnenettet er igennem mange år blevet misligholdt, hvilket nu giver omfattende forsinkelser i togtrafikken og således skubber folk ind i bilerne. Eksemplerne er mange.
En undersøgelse af, hvorfor der ikke sker ændringer i dette for alle synlige mønster gennemføres hos miljø- og trafikordførere i to af Folketingets partier:
Venstre og Socialistisk Folkeparti. De tilsendes et oplæg byggende på problemstilling 4 ovenfor, og de bedes kommentere det. Specielt skal de udfordres på deres syn på roadpricing. Hvilke fordele og ulemper ser de ved roadpricing? Hvilke forhindringer ser de for at udvikle transport i Danmark i mere bæredygtig retning? Hvilke forskelle er der på de to partier? Hvor godt synes de egentlig selv at det går?
Foreløbig konklusion:
Politikerne bør gøre noget for at ændre udviklingen.

.

Anvendte metoder, eventuelle begrænsninger:
Sammenligninger af fossile brændslers reserver, deres udvinding og miljøbelastning.
Statistiske analyser af energi- og især transportområdet de seneste årtier.
Kort- (evt. GIS) baserede undersøgelser af infrastrukturens udvikling i Danmark gennemføres med henblik på at vurdere balancen mellem kollektiv og privat transport.
Analyse af familiers transportmønster.
Analyser af alternativer brændstoffer, herunder deres effektivitet til at skabe fremdrift i køretøjer.
Ovenstående er både offentlige kilder og materiale fra miljøorganisationer eller interessegrupper. Det er derfor nødvendigt med kildekritik.
Interviewundersøgelse/spørgeskema til ordførere, sammenligning af svar. Kun to partier er udvalgt, og V og SF er udvalgt for at være rimelig sikker på at få forskellige holdninger. Man kunne selvfølgelig spørge alle partier, men det er altså ikke målet med denne undersøgelse.

.

Hovedkonklusioner:
Undersøgelsen viser at adfærd KAN ændres i mere bæredygtig retning.
Undersøgelsen viser også, at det til nu IKKE rigtig gælder for transportområdet.
På transportområdet findes der ellers ALTERNATIVER, som kan ændre dette område i mere bæredygtig retning.
Det er derfor underligt, HVORFOR DER IKKE SKER MERE end der gør.
Det kan politikerne FORHÅBENTLIG svare på.

.

Litteraturliste og materialer:
Data:
Statistiske oplysninger fra Energistyrelsen m.fl. kilder.

Materialer om biobrændsler, transport baseret på brintteknologi m.m.

Interviews/udtalelser fra trafik- og miljøordførere fra to politiske partier.

NOAH 2007: én jord - det miljømæssige råderum
Bæredygtig udvikling - det økologiske fodspor, Naturvidenskab for alle 2006
Årlig energistatistik 

http://www.emu.dk/gym/fag/ge/omraader/energi.html (linksamling)
http://www.trm.dk/sw154.asp (Trafikplanlægning og miljø)
http://www.emu.dk/gym/miljoe/uvforloeb/baeredygtighed.html (EMU-linksamling)

.

Dette forløb i forhold til hele AT-forløbet.
Emnet bæredygtighed har relation til flere af de andre AT-emner, især de emner, der har mest naturvidenskabeligt indhold. Globaliseringen har en klar relation til en undersøgelse af bæredygtighed i transportsektoren, dels fordi CO2-udslip har globale virkninger, dels mere direkte fordi en masse transportarbejde af varer foregår over landegrænser. Der trækkes en del på kompetencen i statistisk analyse.