Fagkonsulentens artikel til GeoNyt 73, august 2011

Artikel fra GeoNyt 73 (pdf)

Geovidenskab A
Undervisningsminister Troels Lund Poulsen udsendte tirsdag 16. august 2011 en pressemeddelelse om ny forsøgsstudieretning og nyt fag, hvor naturgeografi bliver kraftigt involveret. Modellen minder om den, der kendes fra bioteknologi A (samarbejde mellem biologi og kemi) – her er det samarbejde mellem naturgeografi og fysik. Elever der netop er startet på gymnasiet i år kan ved studieretningsvalget i december tilbydes den nye studieretning. I studieretningen har er karakteriseret ved geo A (inkluderer naturgeografi B og fysik B), matematik A og kemi B. Læreplan og ”Råd & Vink” udsendes senere på efteråret. Der afholdes konference den 24. november 2011 for interesserede skoler. Nærmere information følger. Link til pressemeddelelsen via EMUen: http://www.emu.dk/gym/fag/ge/nyheder/2011/08161933-geoviden.html

 

Forsøg og udvikling
Der forventes igen i år udbudt en række forsøgsarbejder i stx og hf; og også nogle hvor geografi/naturgeografi og geovidenskab A indgår. Forsøgsudmeldingen forventes udsendt i september og ansøgningsfristen bliver sandsynligvis i slutningen af oktober.

Naturvidenskabelig faggruppe på hf
Har du brug for læreplanen og henter denne via UVM og EMU sker det altid direkte på retsinformation.dk. Her er imidlertid et lille problem, der kan måske forvirre: Der er foretaget nogle få rettelser i hovedbekendtgørelsen, og derfor optræder bilagene på hjemmesiden med ”vandmærket” historisk. Det kan desværre ikke ændres, men der er ikke foretaget nogle ændringer i læreplanen siden den blev offentliggjort sommeren 2010 – trods vandmærket historisk.

Den nye læreplan i nf har for alvor været afprøvet ved sommereksamen 2011. Generelt er modtagelsen positiv, men nogle lærere har været overraskede over, at de ikke kan formulere spørgsmål og vedlægge bilag til B-delen af prøven.
Grundlaget for B-delen af prøven er en liste over eksperimentelt arbejde, som udleveres til kursisterne inden undervisningens afslutning. Se nærmere beskrivelse i læreplanen  og vejledning under arbejdsformer. Listen omfatter titler på de eksperimentelle arbejder, som kursisten kan blive bedt om at redegøre for til prøven, og kursisten trækker en titel.
Prøveformen lægger op til en undervisning, hvor det eksperimentelle arbejde har en fremtrædende og central placering i alle emner/temaer. Kursisterne skal trænes i at kunne forklare baggrunden for det eksperimentelle arbejde/feltarbejde, og knytte relevant teori til dette. Kursisterne kan eksempelvis selv finde de relevante figurer, der kan bruges til at forklare baggrunden for et eksperimentelt arbejde/feltarbejde og formulere forklaringerne i journaler, rapporter m.v.Kursisterne bør være klar over at denne baggrundsviden skal bruges til prøven, og at de ved at gøre en indsats i undervisningen, vil have et godt grundlag for prøven.
Vi opfordrer til at arbejde bevidst med denne tilgang til undervisningen og dele erfaringer.
Bemærk at der afholdes hf-konference den 16. november i Odense.

Sommereksamen 2011.
Jeg kunne på årets eksamenshenvendelser konstatere, at mange har gjort en stor indsats med fyldigere undervisningsbeskrivelser med fokus på de faglige mål indføjet – og fortsæt med at forfine dette arbejde! Fokus blev i år flyttet til en del henvendelser om spørgsmålene i naturgeografi C. Problemerne var at eksaminator ikke har fulgt læreplanens krav til spørgsmålenes udformning – hvorfor spørgsmålene er blevet formuleret for snævert og med deraf følgende ringere mulighed for eleverne til at vise deres kompetencer. Spørgsmålene skal være åbne; du må altså ikke begrænse elevernes handlemuligheder.
På B-niveuaet er udfordringen at fremstille en opgave, som eksaminanden skal arbejde med i de 24 timers forberedelse, således at det bliver en reel opgave, der blive løst og ikke en reproduktion. Spørgsmålene – men ej bilag – er kendt af eksaminanden 5 dage før prøven, og det stiller derfor også særlige krav til at de vedlagte bilag skal inddrages.
Husk endvidere at spørsmålene på B-niveauet altid skal dække C- og B-niveauet - hvad enten det er opnået som 0 (nul) til B eller som 0 (nul) til C, og dernæst C til B. Det er en udfordring at sidde med elever fra 4 forskellige C-niveauer på et B-niveauhold, men tænk blot at du skal bygge videre på elevernes opnåede kompetencer,  og ej side x til y i en eventuel grundbog, og at disse kompetencer kan være opnået ad mange forskellige veje.

Hvad skal en censor have tilsendt?
Det gælder på hf og det gælder i stx. Som udgangspunkt hjælper man censor ved en tidlig kontakt: Censor skal måske selv være eksaminator mv., og har derfor en travl periode med censur og eksamination. Fremsend link til undervisningsbeskrivelsen eller fremsend en pdf af uv-beskrivelsen eller kontakt til din censor og spørg: Hvilke materialer har du brug for? og sørg for at censor med udgangspunkt i spørgsmål (uden bilag) og undervisningsbeskrivelsen kan vurdere at spørgsmålene er dækkende og lever op til de formelle krav.
Det forventes ikke at censor skal have medsendt bilagsmateriale eller alle de artikler, der er indgået i årets undervisning, men censor kan (i god tid) rekvirere disse om nødvendigt.
Sørg eventuelt for i noteringen af bilagsmateriale at gøre det muligt at søge efter artiklerne f.eks. ved angivelse af links.
Det forventes at bilagsmaterialet findes ved eksamensbordet således at elev/kursist, eksaminator og censor har de samme materialer til rådighed.

Skriftlighed
Det skriftlige arbejde blev sat i fokus i sidste skoleår gennem en række kurser for alle skoler og gennem fagspecifikt udviklingsarbejde. Skriftligheden er et af temaerne på årets generalforsamlingskursus.
I løbet af efteråret er det igen tid for SSO og SRP, og UVM afholder meget snart et par konferencer om studieretningsprojektet i alle de gymnasiale uddannelser.

Der er nogle områder det kniber med i naturgeografi. De fleste SRP i naturgeografi bliver skrevet i ng/eng og ng/samf, men andre kombinationer ses også: ng/fysik, ng/matematik, ng/dansk. Det er vigtigt at skabe ”kant” til det andet fag, så eleven kan vise sine naturgeografiske kompetencer, og derfor er en god og gennemarbejdet opgaveformulering meget vigtig. Se på krav og vurderingskriterier til en SRP-opgave, og se om opgaveformuleringen lever op til kravene. SRP er beskrevet i bilag 7 i stx-bekendtgørelsen. Sørg for at der arbejdes med geografisk materiale, empirisk materiale, materiale skaffet ved feltarbejde, selvstændige GIS-analyser, tolkning af kort m.v., som kan bearbejdes, så eleven kan bruge sine geografiske metoder og teorier. Er der sammenfald mellem kernestofområder – det kunne være en u-landsproblemstilling i samf og ng - så er det vigtigt at huske, at det f.eks. ikke går, at arbejde med udviklingsteorier på samme måde i begge fag, så man ikke kan skelne mellem fagene. Sørg for at eleven skal arbejde med geografiske data:  Et kort eksempel: ng/samf: Energi og vindmøller – eleven kan f.eks. argumentere for vindforholdene i DK ved at inddrage et kort der repræsenterer vinddata, vindroser, osv, arbejder med ruhedsparametre (landskab og bevoksning)/turbulens nær jordoverfladen osv. Sørg for at eleven får lejlighed til at vise sine geografiske kompetencer (faglige mål for ng) samtidig med at de faglige mål i SRP kommer i spil.

Kort nyt
På generalforsamlingskurset bliver arbejdet med en lokal geotop sat i fokus – en arbejdsform, som det kommende geovidenskab A (geoA) også vil benytte sig af.
Der afholdes fagdidaktisk kursus i uge 38. Medio august er 25 kursister tilmeldt.
På gensyn ved efterårets regionalmøder og generalforsamlingskursus. Jeg vil også være at træffe ved nogle af AT-konferencerne, ved hf-konferencen i november og selvfølgelig ved geoA-arrangementet den 24. november.

Lars Andersen – 19. august 2011

 

 

 

Læs mere om Artikel fra GeoNyt 73 (pdf)…