Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Fagdidaktisk kursus for erfarne historikere 8.2.2012

Kursusudbyder: IFPR i samarbejde med GL-E

Fagdidaktisk kursus

Om

SDU logo

Formål

Kurset skal diskutere konsekvenser af forskellige tilrettelæggelser af historieundervisning og betydningen heraf for elevers bevidsthed om historie.  De formelle bestemmelser lægger op til, at faget på baggrund af viden og metodisk materialebehandling skal udvikle studiekompetence og medborgerkompetencer. Hvordan gør vi det - samtidig med at vi bevarer en solid faglighed?

Indhold

Kurset beskæftiger sig med fagdidaktiske temaer, den enkeltfaglige undervisning og historie i samspil med andre fag. Fagkonsulenten deltager i kurset.

Program:

  • Fagdidaktiske positioner i gymnasiefaget - herunder metodetraditioner, fagets anatomi, undervisning med historiebevidsthed som omdrejningspunkt.
  • Forløbsplanlægning- herunder faglig og didaktisk progression, undervisningsrum, arbejds- og tilrettelæggelsesformer, materialetyper, skriftlighed i faget.
  • Historie i samspil med andre fag - herunder historisk relevant problemformulering, historisk argumentation, synopsskrivning, kompetenceudvikling.

Arbejdsform

Det er et arbejdende kursus med vægt på enkeltfaglige undervisningsforløb og samspilsforløb. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser og diskussion af praksiseksempler.

Målgruppe

Kurset er særligt tilrettelagt for erfarne undervisere i historie på stx og for faglige vejledere i faget.

Tid og sted

Kursus 1202-10: Onsdag den 8. februar 2012, kl. 10 - 16, på Quality Park Hotel, Høje Taastrup.

Pris

2.875 kr.

Tilmelding

Senest den 20. december 2011 på http://gle.gl.org under Kurser i fagene.