Brev til Folketingets Uddannelsesudvalg august 2007

Brevet til Udvalget

Vanløse, d.2. august 2007

Tina Nedergaard,
Agerledet 10,
9300 Sæby

Kære Tina Nedergaard

Jeg henvender mig til dig for at gøre dig opmærksom på nogle af de problematiske sider ved reformen af Gymnasiet og HF, som blev vedtaget af Folketinget og sat i værk i august 2005. Jeg er formand for Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF og har været lærer i samfundsfag og historie i mere end 25 år.

Reformerne af gymnasiet og HF blev gennemført i al for stor hast og var derfor ikke gennemarbejdede. Det har medført store problemer og frustrationer blandt lærere og elever. Man kunne fristes til at foreslå, at man vendte tilbage til det tidligere gymnasium, og derfra velovervejet gennemførte en tiltrængt modernisering af uddannelserne. Men det er selvfølgelig ikke realistisk, og vi må håbe, at den nuværende reform kan blive ændret således, at de værste sider ved den bliver afhjulpet.

Efter sin tiltræden nedsatte Bertel Haarder en følgegruppe til at komme med forslag til ændringer, men jeg synes, at det er ligeså vigtigt, at politikerne bliver gjort opmærksom på de største problemer. Det drejer sig om det tværfaglige samarbejde i gymnasium og HF og det markant lavere faglige niveau i de fleste fag.

En af de vigtigste ændringer var, at man indførte tværfagligt samarbejde som en stor og obligatorisk del af undervisningen. I gymnasiet ændrede man strukturen til et studieretningsgymnasium, hvilket var godt, for det gav mulighed for tværfagligt samarbejde, som var meget besværligt i det "gamle gymnasium". Men det var ikke en god idé at indføre et obligatorisk tværfagligt samarbejde i Almen Studieforberedelse (i daglig tale forkortet til AT). For det første er det uheldigt, at man på denne måde tvinger fag og kolleger til at samarbejde, uden at der er en faglig basis for det, hvilket resulterer i, at man kommer til at beskæftige sig med perifere områder i fagene. For det andet er det meget uheldigt, at fagenes timetal, indhold og det skriftlige arbejde er blevet beskåret for at give plads til dette samarbejde, hvilket nødvendigvis må sænke det faglige niveau. Dette uddybes i vedlagte artikel "Hver tredje 2. g'er dumpede" fra Politiken 8. juli.

Man har både i AT og en række fag indført eksamensformer, hvor eleven i en, to uger eller 24 timer hjemme udarbejder en besvarelse eller synopsis. Dette betyder, at elever fra forskellig uddannelsesmæssig baggrund ikke stilles lige. Dette uddybes i mit indlæg "Hvordan har Danmark råd?" fra Gymnasieskolen 21. juni og i Jørgen Falkesgaard i "De sidste studenter på lige vilkår" fra Politiken 1. juli (begge vedlagt).

Stort set alle lærere er enige om, at det er rigtigt at have muligheden for tværfagligt samarbejde, men den nuværende konstruktion er alt for risikabel og ødelæggende for det faglige niveau i gymnasiet.
Ligeledes er det helt sikkert, at beskæringen af det skriftlige arbejde med ikke mindre end 20 % går ud over det faglige niveau.

HF blev også ændret, men det ser ud som om, at HF bliver glemt i den offentlige debat. Og det er meget uheldigt, for her er der sket tilsvarende forringelser af det faglige niveau. Det er bl.a. sket ved, at man på det toårige HF har slået en række fag sammen i såkaldte faggrupper, hvilket er sket for at spare penge snarere end ud fra pædagogisk-faglige hensyn. På det naturfaglige område er det geografi, kemi og biologi, der skal arbejde tæt sammen og lave en fælles eksamen. Det er for nyligt blevet evalueret af evalueringsinstituttet EVA, der påpegede alvorlige problemer ved eksamen i faggruppen. På det humanistiske område er det blevet til en faggruppe bestående af historie (B-niveau), samfundsfag (C-niveau) og religion (C-niveau). Som Peter Frederiksen gør opmærksom på i vedlagte "Historie er dødt" fra Gymnasieskolen 21. juni, er det en rigtig dårlig løsning. Fagene bliver udvisket, og jeg er helt enig med min kollega, når han skriver, at "KS-konstruktionen [Kultur-Samfundsfags gruppen] i hf er et misfoster. I stedet for faglig fordybelse ifører man eleverne kejserens nye klæder og bilder dem ind, at de er blevet klogere".

Historie i gymnasiet har fået markant færre timer i forbindelse med, at samfundskundskab blev udskilt som et selvstændigt fag på C-niveau. Historie er et fag på A-niveau, men det er svært at opretholde det faglige niveau med så få timer, at det er under timetallet for en række fag på B-niveau. Én løsning kunne have været at gøre som på Færøerne, hvor oldtidskundskab indgår i historieundervisningen som et obligatorisk område.

Alt i alt er der behov for, at der bliver gjort noget ved reformerne i gymnasiet og ikke mindst i det to-årige HF, og jeg håber, at du med dette brev og de vedlagte artikler har fået en fornemmelse af, hvor nogle af de større problemer ligger.

Du er naturligvis velkommen til at henvende dig til mig for at få yderligere oplysninger.

Med venlig hilsen

Ulrik Grubb

PS. Jeg har sendt tilsvarende breve til Marianne Jelved (RV), Christine Antorini (S), Martin Henriksen (DF), Lars Barfoed (K), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL)