Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

OVERSIGT OVER HISTORIEKONKURRENCEN 2011-2012

Historiekonkurrence for elever på de gymnasiale ungdomsuddannelser i skoleåret 2011-2012.

Konkurrenceoversigt

Tema: "Brug af historien"

 
Produkt
Produktet kan være en skriftlig fremstilling, en video, en CD/ DVD eller en hjemmeside eller andre formidlingsformer. I må gerne tænke ”ud af boksen” og afleverer et kreativt produkt. Det kan f.eks. være en eksisterende eller fiktiv valg- eller holdningskampagne som I analyserer ud fra den historiske problemstillinger I arbejder med. En del af bedømmelseskriterierne har netop fokus på det formidlingsmæssige. Produkterne bliver ikke returneret, så I skal sørge for at have en kopi selv.


Jury:
Består af dels fagkonsulenten for historie Lene Jeppesen og en gruppe af bestyrelsesmedlemmer i Historielærerforeningen for gymnasiet og HF. Juryen udvælger de bedste opgaver, som sendes videre til den endelige bedømmelse i dommerkomiteen.


Dommerkomiteen: Steffen Heiberg (f. 1945) historiker og forfatter, fhv. museumsinspektør ved Frederiksborgmuseet
Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra SDU og er i dag ejer af en konsulentvirksomhed samt medstifter af Det Historiske Hus

Sebastian Olden Jørgensen lektor ph.d. i Historie på SAXO instituttet


Vejledning:
I skal selv vælge og formulere en historisk problemstilling, som skal være den røde tråd i din besvarelse. Det vil være en god ide at koncentrere problemstillingen om én indfaldsvinkel, frem for at tage for mange emner op. I må gerne begynde at arbejde med temaet og indsamle materiale inden den dag, hvor I skal skrive opgaven.
Der er mange vinkler på temaet! Snak med jeres historielærer, kammeraterne eller andre, hvis I ikke selv kan finde på et emne.
I må meget gerne få vejledning til opgaven af jeres historielærer og I må gerne kombinere forskellige fag i dit produkt.

 

Besvarelsen indsendes senest 13. november 2011 til historiekonkurrencen@gmail.com eller til

Skive Gymnasium og HF, Att.: Mikkel Elklit Olsen, Egerisvej 180, 7800 Skive.


Deltagelse:
Vi opfordrer alle unge fra STX, HF-og VUC-kurser, HHX og HTX. Aldersgrænse max. 25 år.
Man kan deltage individuelt eller i grupper på højst 4.


 Præmier:
• Første præmie: 10.000 kr. (1stk.)
• Vinderne vil desuden have mulighed for at deltage i et sommerseminar i Europa sammen med vinderne fra hele Europa. Seminarerne arrangeres af EUSTORY.
 (Gevinsterne er skattepligtige)