Forfatterkommentar til anmeldelse

I sidste nummer af Noter (191) blev vores bog "Danmark i verden" (udkommet på Forlaget Columbus 2011) anmeldt af Thorkill Smitt.

Bogen er et bevidst forsøg på at skrive en danmarkshistorie, som bygger på læreplanens didaktiske principper og faglige mål.

Vi er helt på det rene med, at der er forskellige diskurser i historieundervisningen, og som Smitt gør opmærksom på, repræsenterer vi historiebevidsthedsdiskursen. Det gør Smitt tydeligvis ikke. Tværtimod forsøger Smitt at påvise, at historiebevidsthedsbegrebet gør undervisningen fagligt underlødig.  Dette udtrykkes dog ikke klart og direkte, men formuleres i sarkastiske/ironiske vendinger og underbygges med en oplistning af en lang række faglige fejl.

Det er klart, at en anmelder, udover at forholde sig til bogen som helhed, også skal påpege fejl og mangler. Vi finder imidlertid Smitts oplistning af fejl dybt manipulerende og direkte vildledende.

Derfor har vi valgt at kommentere de mange "fejl" og mangler, som vores bog angiveligt skulle indeholde.

Årstal:

I tre tilfælde påpeger Smitt korrekt, at der er fejl i årstallene. Vi erkender dette, og det skal naturligvis rettes:

Chr. 3's første bibel 1550

S/RV-regeringen 1929-1940

Desuden påpeger Smitt flg. fejl i årstal:

Ærkebispesædet i Lund:

"Når man maler med den brede pensel bliver der jo let nogle "helligdage" imellem, og det kan måske være lige meget, at vi på side 50 får Nordens første bispesæde i Lund i 1102, når det var i 1104, at Asser fik pavelig udnævnelse til primas … " (Smitt)

Vi medgiver den manglende præcision. Det første ærkebispesæde i Lund blev ikke oprettet 1102. Omvendt er der ikke en entydig datering på oprettelsen. For den historiske korrektheds skyld mener vi, at den korrekte formulering bør være: "1103 eller senest i 1104", hvilket fremgår af forskellige forskeres værker:

Anders Bøgh, lektor i Middelalder Århus Universitet: "Den danske kirke var frem til 1103 eller 1104 underlagt ærkebispen af Hamborg-Bremen.", Danmarkshistorien.dk (2009)

Ole Fenger, Dr. Jur/cand. Art i historie: "antagelig i 1103 (senest i 1104)", Politikens Danmarkshistorie (2002), bd. 4, s. 100

Erik Ulsig, Professor, Århus Universitet: "I 1103 eller 1104 oprettedes et nordisk ærkesæde i Lund", Middelalderens Danmark (1999), s. 29

Estrup og kanten af revolution:

Smitt skriver:

"På side 121 skriver forfatterne, at Danmark under Estrup flere gange var tæt på en revolution, det er for mig godt nok nye oplysninger til Danmarkshistorien!"

Hvis dette er en faktuel fejl, hvad er så den faktuelt korrekte fremstilling af Estruptiden?

Knud J. V. Jespersen, Kongelig ordenshistoriograf og professor emeritus (SDU) skriver i "Historien om danskerne" (2007): "Der gives næppe noget tidspunkt i den nyere danmarkshistorie, hvor det danske samfund har været tættere på revolution og udbredt civil ulydighed end i den sidste fjerdedel af 1800-tallet" (s. 102)

Carl-Johan Bryld, lektor, Kolding Gymnasium, lærebogsforfatter (Systime) kalder i sin Danmarkshistorie "Fra oldtid til nutid" (1997) perioden for "Politisk undtagelsestilstand" og skriver: "Estrup var fast besluttet på at slå alle oprørstendenser ned, og regeringen udstedte forbud mod riffelforeninger og oprettede et særligt ridende politi … der skulle undertrykke den politiske uro" (s. 172)

Valg af ord kan naturligvis altid diskuteres. Hvor mange er flere? Hvad vil det sige at være tæt på revolution?  Riffelforeninger, skydetræning og ridende politi til undertrykkelse af politisk uro (som også beskrives i vores bog, s. 120-121) vidner vel om, at der ikke var tale om fredelige demonstrationer eller en statsmagt, der accepterede modstand mod systemet.

Slesvig-Holsten og demokratiet

Smitt skriver:

"På side 137 hører vi, at i de tysktalende dele af hertugdømmerne var nationalismen vigtigere end at blive en del af det danske demokrati. OBS. Var det ikke netop de Slesvig-Holstenske nationaliberales ønske om et selvstændigt demokrati, der (udløste treårskrigen og) banede vejen for det danske demokrati? " (Smitt)

Igen må vi spørge: Er dette en faktuel fejl?  Er Smitts udlægning et indiskutabelt faktum?

Smitt overser her de didaktiske principper bogen bygger på. Sætningen, som er taget ud af sammenhængen, står i kapitlets sidste afsnit, hvor hovedtrækkene i kapitlet trækkes op, og bogens egen fremstilling perspektiveres med citater fra den seneste forskning. Hvert kapitel i bogen afsluttes med et sådant afsnit og har til formål at få eleverne til at reflektere historieformidling og historiebrug (som jo indgår i læreplanens faglige mål).

Frikorps Danmark

Smitt skriver: "På side 147 blev Frikorps Danmark dannet af tyskerne i 1941!"

Er dette en faktuel fejl. Eller?

Bundgaard Christensen, Poulsen, Smith (RUC): Under hagekors og Dannebrog (Aschehoug 2004):

"I Danmark ser det ud til at der allerede nogen tid inden operation Barbarossa havde pågået uformelle drøftelser mellem SS og DNSAP om oprettelsen af en sluttet dansk enhed i tysk tjeneste. Angrebet ( …) betød, at DNSAP nu fik grønt lys til at stille med en egnet kandidat til ledelse af et dansk korps i SS-regi ( …) Selve proklamationen af Frikorpset den 29. juni foregik tilsyneladende uden at man fra tysk side på nogen måde søgte at inddrage regeringen." (s. 368)

På hjemmesiden http://www.befrielsen1945.dk/temaer/angrebdemokrati/tysktjeneste/index.html:

"Den 25. juni meddelte den tysk-nazistiske organisation SS, at den ville oprette en særlig militær enhed for danskere - Frikorps Danmark. Dette kom til at ske i tæt samarbejde med det danske nazist-parti, DNSAP. Samtidig gav den danske regering sin tilladelse til, at danskere kunne melde sig til tysk krigstjeneste. Regeringen anbefalede dog aldrig, at man gjorde det."

Den kolde krig

Smitt skriver: "På side 151 kan man læse, at det var USA, der satte den Kolde Krig i gang. Det er en noget bastant udmelding i et fag, der bryster sig af at præsentere flere forskellige fortolkninger af historie."

Igen: Er det en faktuel fejl?  Hvis det er en faktuel fejl, hvad er så det rigtige svar?

Hvad der satte den kolde krig i gang kan diskuteres.  Vi er helt med på, at dette kun er en af tolkningerne af Trumandoktrinen. Den fremsættes i forlængelse af en kort beskrivelse af udviklingen fra 1945 til Trumandoktrinen efterfulgt af et citat fra Truman doktrinen, som dokumenterer hvorledes amerikanerne så på verden.  Det er igen et af bogens didaktiske mål, at fremstillingen skal gøres til genstand for diskussion, og vi mener ikke, at det kræver stor indsigt af historielæreren at forholde sig til en sådan vurdering.

Smitt skriver: "I noten side 99 forklares den florissante periode som "en verdensomspændende højkonjunktur for handel og søfart, der fandt sted under dansk flag … Det er vist en nationalromatisk overdrivelse - eller en meget upræcis formulering."

Anmelderen henviser her til en note i bogen. Vi beklager, at der ikke står: … der bl.a. fandt sted under dansk flag. I selve teksten beskrives Danmarks neutralitet, og hvorledes dette var forudsætningen for det danske handelseventyr i 1700-tallet.

Smitt skriver: "På side 102 får vi at vide, at godsejerne umiddelbart havde mest at tabe ved landbrugsreformerne? Var det ikke nogle fremskridtsorienterede godsejere, der sad i udvalget? Og tjente godsejerne ikke på at sælge deres jord, samtidig med at de fik en stabil lavtlønnet arbejdskraft?"

De oplysninger Smitt efterlyser findes på s. 100, 102-105.  F.eks.: "Reformivrige godsejere i statsadministrationen var allerede i 1750'erne klar ( …) og denne kamp mod den meget stærke godsejerklasse var statsmagten først klar til at tage i 1780'erne." (s 100).  Og senere: "Hvordan kunne man kompensere godsejerne for tabet af indtægter.?" (s 102) "Hvordan kunne man sikre, at der var tilstrækkeligt med arbejdskraft til rådighed, når fæstebønderne ikke længere kunne yde hoveri?" (s. 102) Spørgsmålene bliver naturligvis besvaret på de efterfølgende sider (s. 103-105).

Smitt tager her (igen) en enkelt sætning ud af sammenhængen og med de efterfølgende spørgsmål får det til at se ud som om beskrivelsen af landboreformerne er både mangelfuld og fagligt underlødig. Uagtet at de efterspurgte informationer faktisk findes i bogen.

Liberalisme og Luther

Smitt skriver: "På side 125 forklares, at 1800-tallet var liberalistisk, og det kædes sammen med det berømte 'skomager bliv med din læst' citat af Luther s 68. Jeg mener, at det er meget uheldigt og ahistorisk at kæde Luther sammen med liberalismen." (Smitt)

For det første bruger vi ikke formuleringen "skomager bliv ved din læst".  Der er tale om, at vi i forbindelse med beskrivelsen af forholdet mellem rig og fattig i 1800-tallet i parentes henviser til følgende Luther-citat:

"Thi det jordiske rige kan ikke bestå, hvor der ikke er ulighed mellem folk, således at nogle er fri, andre fange, nogle herre, andre undersåtter" (s 68)

Vi har svært ved at se, at en parentetisk henvisning til et Luther-citat er en ahistorisk sammenkædning af Luther og liberalismen. Vi vil i stedet kalde det en perspektivering, som eleverne kan reflektere over.

Modstandsbevægelsen:

Smitt skriver: "På side 149 omtales modstandsbevægelsen i bestemt form. Det er og bliver uheldigt, når man tænker på, hvor vanskeligt det er at få vores elever til at forstå, at modstandsbevægelsen bestod af mange politiske grupperinger, der var indbyrdes uenige."

Man kan naturligvis problematisere at sætte modstandsbevægelsen i bestemt form.  Det er dog indenfor en danmarkshistorie af denne karakter formålstjenligt, da der ikke er plads til en dybere behandling af fløjene. Man kunne naturligvis have brugt et par sætninger på at forklare, at der var flere fløje.

Se i øvrigt: Smitt/Bonne Larsen: Danmarkshistorisk oversigt, s. 88

Smitt skriver: "I boksen om Chr. IV, side 67, "kom kongen til skade under et kanonangreb" - ja det er klart - linjeskibene i krig affyrede jo den ene bredside efter den anden mod hinanden".

Nu kunne Christian 4. jo også have fået en splint i øjet.  I forhold til myten om Christian 4. er det vel væsentligt, at han blev skadet i kamp. Eller?

"Forfatterne skriver på side 157, at USA som de første i 1969 landede en bemandet rumraket på månen. Hvem kom på andenpladsen?" (Smitt)

Vi kunne naturligvis have skrevet, at ingen er fulgt efter. Men her går vi ud fra, at historielæreren (og eleverne for den sags skyld) trods alt er så vidende, at de er klar over, at ingen er fulgt efter.

"I boksen s 169 skriver forfatterne til slut "Andre nød opgaverne som hjemmegående husmødre, og det er deres liv, der i dag idealiseres" - Det er nyt for mig!". (Smitt)

Men det er det ikke, hvis man bare har beskæftiget sig en smule med kønsforskning og herunder kvindernes historie. Men det er jo godt, at anmelderen her lærer noget nyt.

Opdatering af tabellerne

Alle tabeller kunne naturligvis være ført op til nutiden, som anmelderen efterspørger. Vi har imidlertid forholdt os til relevans. Tabellen med mandatfordelingen for valgene fra 1957 til 1973 skal understøtte teksten, der siger noget om jordskredsvalget i 1973.

______

Som forfattere til Danmark i verden er vi selvfølgelig meget kede af den hårde medfart bogen får af anmelderen. Vi er især kede af, at bogens ide og indhold ikke er blevet anmeldt på en konstruktiv og respektfuld facon. Det er vanskeligt at gøre godt igen. Vi håber imidlertid, at kolleger landet over vil læse bogen og derudfra drage deres egne konklusioner om bogens ide og lødighed.