Reformkonferencen 11.-12. november 2008 i Svendborg

Konferencen:

Konferencen blev afholdt på Hotel Svendborg i Svendborg, hvor det lykkedes at samle 132 historielærere fra 75 gymnasier, hf-kurser og VUC fra hele landet. På programmet var der forskellige oplæg, som skulle berige deltagerne i al almindelighed, men det var især i diverse workshops, at der skulle modtages og gives inspiration til løsning af de problemstillinger, som faget historie er blevet stillet over for med reformen. Det er ikke tilfældigt, at vi havde valgt at lave lige nøjagtig 10 workshops. Vi antog, at 10-15 deltager i en workshop var passende. Med 132 deltagere måtte det blive 10 workshops. Programmet var tilrettelagt således, at hver deltager kunne nå at arbejde i to workshops. Som adskillige af deltagernes efterfølgende evalueringer viste os, ville mange gerne have haft mulighed for at arbejde mere og i flere workshops. I bilag 11 kan man se en samlet plan over de forskellige workshops.

Som en konsekvens af ovenstående er vi nødt til at indlede med at sige, at resultaterne i de ti workshops derfor desværre skal ses med det forbehold, at deltagerne har ment, at der ikke var tid nok.
Men hvad kom man så frem til i diverse workshops? I det følgende er en kort redegørelse for, hvad der blev arbejdet med i de enkelt workshops, og hvilke konklusioner der blev draget. Det fulde referat fra hver workshop er vedlagt som bilag til denne kortfattede rapport.

Workshop 1: Timeramme, oppustet læreplan og faglig fordybelse:

Det er helt klart, at historiefagets timeramme er en hæmsko for fagets blomstring på stx. Elevernes kronologiske overblik er nok blevet større, men dét er sket på den faglige fordybelses bekostning. Der er meget lidt tid til kildebearbejdelse og dybde, og det er jo netop dét, som engagerer eleverne. Et forslag, som ikke kan løse dette problem, men som dog kan bidrage til at lette adgangen til tydeligere forståelse, er, at vi laver et hæfte – rettet mod elever og gerne i dialog med elever – med indføring i fx identifikation af problemstillinger, metodebeskrivelse og uddybelse af histories rolle i AT. Det anbefales ligeledes, at kravene i læreplanen formindskes i form af fjernelse af nogle kernestofpunkter. Men der er også kommet forslag til, hvordan man ved hjælp af andre arbejdsformer kan nå meget af det, læreplanen forudsætter.

Workshop 2: Foreningens spørgeskema undersøgelse i februar 2008.

Med hensyn til kultur-samfundsfagsgruppen synes deltagerne, at det er så svært at få alle fagene til at læse sammen, at det anbefales at melde rent ud og derfor at skille de 3 fag ad eller at gøre faggruppen til ét fag, så der kun er én fagbeskrivelse. Det skal dog tilføjes, at der i workshop 6, der netop arbejdede med historie i ks, også var modstandere af idéen med at slå de 3 fag sammen. Konklusionen må være, at der er så store problemer med at få de tre fag til at spille sammen i ks, at mange ikke kan se fordelene i at fortsætte, som det er nu.

Workshop 3: De nye opgavetyper.

SRP: Der er konsensus omkring det hensigtsmæssige at kunne skrive SRP i ét fag. Der er en - ikke entydig – affinden sig med, at det nok ikke bliver i dansk og i historie. Der er en vis lettelse over, at historie så formodentlig ikke vil komme ud i så kunstige sammenhænge, som man har set.
SSO m.m.: Man ønsker helt klart historie-dansk opgaven tilbage i læreplanen på hf, således at hf-eleverne kan øve sig inden SSO og således, at hf-eleverne bliver ligestillede i hele landet. (På nogle skoler har man allerede genindført opgaven). Man ønsker censorer, der kan forholde sig til hf-mål og ikke stx-mål. Det gælder især for eksamensprojektet.

Workshop 4: Historie i AT – redskabsfag eller bærende?

Historie deltog i 2008-forårets AT-eksamen i 5200 AT-opgaver, selv om emnet ikke særskilt lagde op til inddragelse af historie. Faget kan derfor formodentlig forvente megen inddragelse fremover. Deltagerne i denne workshop finder, at historie enten fylder for meget eller for lidt i mange AT-projekter. Problemet kunne lettes, hvis historielærere bliver bedre til at gøre klart, hvad der kræves for at få historiefaglige mål rigtigt i spil. Der skal bedre videndeling til.  Desuden kunne elever være med til fx i 3g i et AT-projekt at finde en sag i stedet for fag. Og endelig har Historielærerforeningen en opgave med at få tilvejebragt et elevrettet hæfte med tydeliggørelse af teori og metode, mål og midler, så der bliver mulighed for en slags national standard på det område.
Der er konsensus om, at AT-eksamen skal være med ekstern censur.

Workshop 5: Historisk metode

Der er enighed om, at der er fare for ”pixificering” af faget, dvs. at der pga. de mange indholdsmæssige krav sammenholdt med det nedskårne timetal og de mange afbrydelser i undervisningen fokuseres meget på grundbogsgennemgang. Endvidere er der behov for at markere, at faget udover metode også beskæftiger sig med at historisere. Begrebet ”kvalificeret fortidsbrug” bliver diskuteret. På workshoppen anbefales det at bruge begrebet ”materialekritik” snarere end ”kildekritik”, og at der nok bør tænkes nye informations- og mediekanaler ind også.  Der er enighed om, at historie bruger metoder fra både humaniora og samfundsvidenskab. Der efterspørges ligeledes her en indsats fra foreningens side om fx på EMU’en at indkredse metodebegrebet i historie.

Workshop 6: Historie i Kultur-samfundsfagsgruppen

De velkendte problemstillinger omkring at få tre fag til at tænkes sammen, samt problemet i at der er forskellige niveauer (B-C-C), bliver også diskuteret her. Derudover er det svært at få særfaglige mål på banen til eksamen – ikke mindst for historie. Det bliver periferisk. Også i denne workshop pointerer man vigtigheden af at have censorer med hf-erfaring. Der er uenighed omkring konsekvenserne af forberedelsestidens længde. Alle er til gengæld enige om, at planlægningen er meget tidskrævende.
Der er ikke enighed omkring fagkonstruktionens fremtid. Nogle ser den helst blive til ét fag, mens andre er imod.

Workshop 7: Undervisning i lange linier

Læreplanen for historie på stx rummer en række krav indenfor felterne sammenhænge, lange linjer og kronologi. Der er bred enighed om, at kronologiforløbene ikke behøver at være tidsfastlagt i læreplanen.
Workshoppen diskuterer måder at undervise i de lange linjer, periodiseringsprincipper samt kronologiforløb. En visuelt let tilgængelig metode kan være at sammenligne et antal forskellige tidstavler med eleverne og herigennem give dem forståelse af, at forskelligartede periodiseringer bunder i kulturelle, ideologiske eller teoretiske forskelle. Et interessant forslag var at udsætte selve læreplanen, dens kernestofområder og årstalsadskillelser for en ”ideologikritisk” analyse.
Der er konsensus om, at det er fornuftigt med kronologiforløb, men faren består i at lade ”kronologibeherskelse” udgøre fagets identitet, hvorved det ”fortids-, kronologi- og kulturarvsfikserede paradigme”(E. Kühle) bliver dominerende på bekostning af det afgørende: en indsigt i, at historien er en konstant fortolkning af fortidens hændelser på nutidens præmisser.

Workshop 8: Eksamen

I denne workshop er der et stort flertal for 3-timers eksamen i forhold til 24-times eksamen – ikke mindst er der det synspunkt, at det supplerende materiale ved sommereksamen havde vist sig at være noget ”hø”. Endvidere er undervisningsbeskrivelsen så uoverskuelig, at elever ved 24-timers eksamen helt vælger eksamenslæsning fra.
Der er bred enighed om, at der er et misforhold mellem til daglig at skulle lægge meget vægt på oversigtslæsning m.m. samtidig med, at eksamensformen kræver grundig bearbejdning af kilder såvel som af fremstilling. Workshoppen anbefaler, at der udvælges temaer til eksamen.
Der er ikke tilslutning til skriftlig eksamen.

Workshop 9: Didaktik input

Workshoppens fokusområde er historiedidaktik og revision af den nuværende Historiedidaktik fra 2005. På workshoppen kommer mange gode idéer frem. I den planlagte nye didaktik efterspørges fx noget om:
- samarbejde med museer samt inddragelse af afsnit om museumsbesøg i forbindelse med studierejser
- brug af podcast/sms
- spil som integreret del af undervisningen
- kontrafaktisk historie, er det noget?
- fremstilling af eksamenssæt
- at finde problemstillinger i et kildemateriale
- elevers forudsætninger
- historie i litterære sammenhænge
- mere krop i undervisningen
- elevers hverdagskultur
- ”den inkluderende skole”
- hvad gør vi ved HF’eres manglende forberedelse
- film og brug heraf aktualiseres

Workshop 10: Inddragelse af den 3. verden

Deltagerne finder mange og gode begrundelser for at inddrage den 3. verden i historieundervisningen – heriblandt at gøre op med forestillinger om Vesten som altings udgangspunkt. Derfor vil deltagerne gerne have, at normalforståelsen af kernestoffet udvides. Til det sættes en lang liste op med forslag til inddragelse i kernestoffet af ikke-vestlig historie opgjort på verdensdele. Deltagerne gør også opmærksom på, at der er en række punkter, der burde berøres, men som ikke er umiddelbart kernestof. Et eksempel er folkedrab. En løsning kunne være at inddrage punkterne som perspektivering.

Forslag til ændringer i øvrigt fremkommet på konferencen:

- Det er uhensigtsmæssigt, at dansk-historieopgaven, som de fleste skriver enkeltfagligt og derfor en del af klassen kun bliver kvitteret for den i det ene fag, først skal gælde i årskarakteren (jf. §3.1). Hvis eleverne skriver i efteråret, går der altså et halvt år, før de kan se effekten på deres karakter. Det bør være den førstkommende standpunktskaraktergivning.
- Vi skal arbejde for at bevare eksamenstraditionen med både censor (udefra) og eksaminator (fra skolen).

Helt overordnet konklusion:

Den første konklusion, man er nødsaget til at drage ud fra alle udsagn, er, at faget mangler timer for at kunne opfylde de krav, læreplanen på stx stiller. Et stykke hen ad vejen kan noget af det hentes hjem ved ændring af arbejdsformer, og mere deltagelse i AT, men det kan kun lindre – ikke helbrede. Mange andre problemstillinger i forhold til faget er relateret til den reducerede timeramme.
På HF er en konklusion, at der er stor modstand mod faggruppesamarbejdet, og at en del ser løsningen i at opløse samarbejdet, mens den del, der ikke tror på politikernes vilje til at opløse samarbejdet, så hellere ser en løsning i at gøre ks til ét fag.
Den sidste konklusion fra konferencen må være, at selv om der er mange og store problemer med at få implementeret reformen af historiefaget på stx såvel som på hf og hf-e, så er lærernes vilje til at finde nye veje også stor.

Evaluering af konferencen:

Omtrent to tredjedele af de 132 deltagere udfyldte det omdelte evalueringsskema over konferencen.  Omkring deltagernes overordnede indtryk af konferencen viste tilfredshedsmålingen et gennemsnit på 8,5 ud af 10 mulige points. Det er en pæn score. Der var dog visse kritikpunkter, som ikke desto mindre alle var konstruktive, og som vi har taget til os:
- Der var for lidt om hf i workshops’ne
- Der var for kort tid til workshops’ne
- Der burde have været en workshop om materiale til eksamen
- Vi skulle have opfordret til at medbringe læreplaner, didaktik m.m.
- Aftenen skulle have været udnyttet, så man i stedet kunne komme tidligere hjem næste dag
- Nogle mente, at fremlæggelserne til slut var for korte, mens nogle mente, at de var for lange
- Endelig blev mere festlighed om aftenen efterspurgt

Tak til alle
Vi siger tak til alle deltagere for konstruktiv tone og indsats. Det var en fornøjelse at overvære. Og vi siger tak til de mange, der på hver deres måde var involveret i tilrettelæggelsen af konferencen og havde lagt et stort arbejdet i den.

Bestyrelsen, November 2008