Workshop 1: Elevernes og undervisningens faglige niveau under reformen

Workshopleder: Nikolaj Petersen
Referent: Allan Ahle (1. dag) & Nikolaj Petersen (2. dag & samlet)

STX
Altoverskyggende anbefaling
Historie bør tilføres timer, så timerammen kommer til at svare til de øvrige A-niveau-fag. Og det bør være Historielærerforeningens primære opgave at arbejde for dette.
Hvordan står det til med de centrale kompetencer, som faget skal bibringe?

a. Kronologisk overblik
Elevernes indgangsniveau er ikke godt, men der kan repareres meget undervejs. Men den dybere forståelse for kronologien er sværere at opnå, når man ikke kan gå i dybden med de enkelte emner. De kender måske til kronologi, men det kniber på anvendelsesniveauet.
Kronologien er måske ligefrem styrket, men altså kun på det overfladiske niveau. Vi opfylder altså bekendtgørelsesmålsætningen om øget fokus på kronologi, men er det en styrkelse af historiefagets faglige niveau? Vi risikerer, at målene kun nås på det redegørende niveau.

Anbefalinger:
Det blev foreslået, at det kronologiske overblik (og historieundervisningen generelt) kunne forbedres, hvis vi får et større kendskab til det faglige niveau, som eleverne kommer med fra folkeskolen. Et problem er imidlertid, at eleverne i en klasse kommer med meget forskellige forudsætninger, og der efterspørges derfor en større homogenitet i folkeskolens output. Det vil være en god idé, hvis Historielærerforeningen tog initiativ til et tættere samarbejde med de tilsvarende foreninger i folkeskolen og på de øvrige uddannelser. Man kunne fx tage geografis geo-alliancemøder som model.

b. Historisk metode og refleksion over/kvalificering af historiebevidsthed
Kildelæsning i historieundervisningen er blevet stærkt begrænset pga. de stigende krav på andre områder som fx kronologi, kompetencer m.m. Selv om eleverne ofte møder med interesse for historiefaget, fx gennem historiske film, kan det være svært at fastholde elevernes interesse, der ofte går i retning af fordybelse og intensivt arbejde med historisk metode og et historisk emne i længere tid af gangen. Fordybelse er nødvendig for at udfordre, nuancere elevernes refleksion over historiske problemstillinger, og dermed kvalificere deres historiebevidsthed

Anbefalinger:
Der var ikke den store tiltro til, at et pres på ministeriet for at få best practice-eksempler på, hvordan undervisningen kunne tilrettelægges, ville give positive resultater. Det er derfor vigtigt, at vi sørger for at lære af hinandens gode ideer ved eksamen mv. For at opnå en fordybelse inden for nogle emneområder er det vigtigt, at vi kun bruger kort tid til behandling af andre kernestof-pinde.
Der efterspørges et elevrettet hæfte om metode, hvor der lægges vægt på praktiske eksempler. Anvisninger på histories rolle i AT bør være indtænkt i hæftet – og det kunne med fordel udarbejdes i dialog med elever.

Graden af nytte, der opnås af:
a. Samf C:
Det er svært at udnytte samfundsfag C’s behandling af økonomi og det politiske system i historieundervisningen. Da samfundsfagsundervisningen typisk er baseret på temaer, er flere af de centrale modeller, der fyldte meget i historie med samfundskundskab før reformen (fx det økonomiske kredsløb), ofte kun perifert behandlet. Og når emnerne tages op igen i 3.g, er det meget begrænset hvad der kan overføres fra Samf C.
Der er dog god mulighed for at drage nytte af samfundsfag, hvis tæt samarbejde i samfundsfaglig studieretning.
b. AT
Der er noget, men ikke stort udbytte af emnerne, der behandles i AT, også af de andre fags bidrag.
c. Den obligatoriske historiske dimension i alle andre fag
Der er ikke stort udbytte af den historiske dimension i de øvrige fag. Det opleves, at de historiske pinde i de andre fags faglige mål ofte nedprioriteres – især i de naturvidenskabelige fag.

Anbefaling:
Der opfordres til at Historielærerforeningen stiller krav om en opstramning på dette punkt, så den historiske dimension rent faktisk bliver behandlet i tilstrækkelig grad
Eksamensformen i forhold til undervisningen
Eksamen er blevet mere metodeorienteret. Det betyder også, at undervisningen må ændre sig i retning af mere orientering imod metode og problemstillinger. Selve eksamen er heller ikke så fokuseret på fordybelse som tidligere. Der opleves i nogle tilfælde en større forskel på top og bund

Eksamensformen
- fordele: mere selvstændig form for eleverne, skaber ideelt set bedre overblik over et emne
- ulemper: eleverne får ikke reel mulighed for at vise fordybelse i emnet og dermed ikke opnå anvendelsesniveauet på centrale områder som fx metode
- hvor meget betyder elevernes sociale baggrund og den hjælp de kan få i forberedelsen (24 t)
- gavner ikke den stille, flittige (pige), men tværtimod den kreative, selvsikre, dovne (dreng)

Anbefaling:
Eksaminationstiden er for kort til, at man kan nå tilstrækkeligt i dybden – 45 min. ville være bedre.
Almindelig undervisningstilrettelæggelse
Der mangler kontinuitet i undervisningen – pga. de mange afbrydelser. Det giver store problemer for almindelig undervisningstilrettelæggelse, da der nemt går for lang tid mellem lektionerne.
Eleverne får måske nok nogle nye kompetencer, men på et mere overfladisk niveau. Hvordan sikrer vi at eleverne både opnår kompetencerne i målene samtidigt med at de opnår tilbundsgående viden på anvendelsesniveau?
Anbefalinger:
Der bør være færre krav i læreplanen (først og fremmest færre kernestofpunkter), så der bliver mere plads til fordybelse. Som argument for færre kernestofpunkter kunne fremføres, at de to kronologiforløb allerede træner det historiske overblik.

Forslag og ideer:
- De sidste kernestofpunkter er reelt samfundsfag, som ikke længere er vores primære område, og de bør fjernes
- Skal historie være B-niveau-fag, når vi har så få timer? Eller skal vi forsøge at bevare vores status som A-niveau, hvilket giver mulighed for at deltage i SRP m.m.?
- Der kunne evt. opnås et mere sammenhængende forløb ved at placere timerne over to år fra jul 1.g til jul 3.g med afsluttende vintereksamen

HF (Ks)
Der var ikke så mange deltagere i workshoppen, der har erfaring med undervisning i ks på hf, men de tilstedeværende oplevede, at det er svært at få alle fagene til at læse sammen. Typisk har kursisterne (for) meget fokus på ét eller to fag, og mindst ét fag bliver stedmoderligt behandlet. Mange af hf’erne er gode til at gå til synopsis-eksamen. Synopsis fungerer som et godt håndtag, som eleverne kan gribe fat i til eksamen. Der er en tendens til, at det, der belønnes til eksamen, er om de kan håndtere synopsisformen, mens det enkeltfaglige (især historiefaglige) ofte forsvinder.
Der er en generel opfattelse af, at HF’erne flytter sig fagligt og dannelsesmæssigt pga. undervisningen. Undervisningen lægger dog kun grundsten for samfunds-/historieforståelse, men ikke en dybere forståelse og et større historisk overblik.
Det er et stort problem, at den læreplan, der anvendes ved opgaveskrivning på HF, skal hentes uden for HF-bekendtgørelsen, nemlig på HF-e. 

Anbefaling:
Man bør enten lave tre adskilte fag eller lave ét fælles kulturfag med én fagbeskrivelse, der dækker fagenes deltagelse i bl.a. opgaveskrivning.
HF-e
Der var kun én deltager i hver af de to workshops med erfaring fra HF-e, hvorfor denne del af diskussionen blev nedprioriteret