Workshop 2: Problemer via Historielærerforeningens undersøgelse om timetal og oppustede timeplaner

Workshopleder og referat: Lotte Schou

I den første workshop skulle meget forskelligt afklares og der opstod diskussioner om, hvorvidt AT timerne kunne bruges som historieforløb til eksamen. Jeg anførte, at der er tilbageløb både ved AT og øvrige opgaver (årsprøver, eksamen, fællesarrangementer etc.) Og at vi ikke længere skal undervise i samfundskundskab, svarende til de 20 %, der er trukket ud af faget. Denne opfattelse vandt ikke umiddelbar genklang. Det fremgik, at historie på nogle skoler tilsyneladende ikke er særlig velrepræsenteret i AT-forløb. Det var ligeledes en tilbagevendende diskussion om, hvor meget man skulle have undervist i ’en pind’ for at man kunne udarbejde eksamensmateriale i det pågældende område.
Titlen på workshoppen lagde op til at de utilfredse kunne komme til orde. Og det gjorde de. Jeg forsøgte at videreføre debatten ved at spørge om denne utilfredshed kan skyldes, at mange forsøger at fortsætte med at arbejde med materialet fra den gamle læreplan og stoppe det indhold ind i en langt mindre timemængde efter den nye læreplan. Det var der nogle, der nikkede genkendende til. Nogle mente, at antallet af pinde skulle nedsættes, ligesom nogle mente, at de faglige mål var for ambitiøse.
Til spørgsmålet, om det ikke er sådan, at de faglige mål blot er den metode, som vi altid arbejder med i historie var der flere positive tilkendegivelser med en klar tendens til at yngre kolleger er mere positive end ældre kolleger, med fare for generalisering.
Jeg spurgte, om man kan forestille sig, at den nye læreplan er en fordel for eleverne, der får mindre fordybelse, men mere overblik? Mange mente, at der blev for meget skøjten hen over og at det lave timetal gik ud over fordybelsen.
Selvom flertallet i workshop to også var af den opfattelse, at der skulle arbejdes på en forøgelse af timetallet til historie, så var der flere positive udmeldinger til, hvordan man ved hjælp af andre arbejdsformer kan nå det læreplanen forudsætter, f.eks.:
• At tage udgangspunkt i de faglige mål. – Det er dem eleverne skal vise, at de kan anvende til eksamen.
• At arbejde mere problemorienteret med materialet. F.eks. spørge eleverne, hvilke problemstillinger de ser i det læste materiale.
• At læse færre kilder, men arbejde mere grundigt med dem ud fra devisen om, at det ikke alene er mængden af kilder de lærer af.
• At gå væk fra den kronologiske undervisning over den 3-årige periode og i stedet lade eleverne arbejde med forskellige perioder indenfor hvert af de 3 år.

Det der står tilbage er, at der er et klart flertal af kolleger, der ønsker, at foreningen skal arbejde for en forhøjelse af timetallet og at dette flertal er mere klart blandt ældre end blandt yngre kolleger.