Workshop 4: Historie i AT – redskabsfag eller bærende?

Workshopleder og referent: Peder Kragh

Deltagere: Grethe Andersen, Carsten Holst-Jensen, Niels Jessen, Sune Weile, Vibeke Nielsen, Louise Carson, Martin Arvedlund, Casper Døssing, Linda Petersen, Trine Buchhave, Niels Frandsen, Veronika Radl, Kirsten Glaargaard.

onsdag 12-11-2008
Deltagere: Susanne Geisler, Pia Jensen, Christine Léturgie, Mette Christensen, Kai Verner Nielsen, Tomas W. Nørrekjær, Kaare Ulrich Jessen, Rikke Halberg, Kim Thomsen, Heidi Funder, Steen Hassing, H. Gilkær, Frank Hansen

Til eksamen i sommer indgik historie i 5200 synopser og emnet lagde ikke op til historie. Dermed kan dette tal forventes at blive større ved mere oplagte emner for historie.

1. AT
Historie er særligt forpligtiget til at skabe sammenhæng
- Dette kan risikere at virke negativt i begge retninger. Som bærende fag (imperialist) og redskabsfag (vandbærer).
- Omvendt kan det med ovenstående faldgrupper bruges offensivt, vi behøver flere timer.

De enkelte skoler organiserer AT meget forskelligt, dog primært som en variation over følgende 2 temaer:
- Anarkistisk (lærerne for klasserne afgør i starten af året indhold og fag for de enkelte forløb).
- Fastlagte forløb og fag fra central side(stalinistisk) for alle 3 år.

 

Der var flere forslag til, hvordan man kunne indtænke forløb, hvor elever vælger sag frem for fag (nok bedst sent i gymnasiet). Dette kunne også bedre inddrage valgfagene:

Dansk-historie kronologiforløb fungerer også som AT på nogle gymnasier.
Historie kan meget let indgå i AT, men vi kommer ofte også ud i nye ikke traditionelle emner.
Erfaringsudveksling er meget vigtigt.
Eleverne skal kunne sige, hvordan de arbejder helt konkret.
Alle fag burde beskrive deres metoder og teori, men ud fra praksis. HER BØR HISTORIELÆRERFORENINGEN PÅTAGE SIG ET ANSVAR.

2. Bærende-redskab
Historie skal have noget, ikke kun være en ramme eller 5% af en synopsis.
Historie må ikke være skraldespandsfag, hvor eleven henvender sig, fordi de skal bruge et andet fag i deres synopsis.
Historie kan altså ikke stilles tilfreds med at være redskabsfag i forbindelse med AT. Det er sagen som er det centrale, og historie skal kunne bidrage væsentligt i forhold til sagen.
Vi skal være bedre til at sige stop, når det ikke er centralt for historie (er det bare en god fortælling).

 

3. Historie – samfundsfag (hvor er grænsen)
Fokus på teorier i samfundsfag, i historie er det mere betydningen.
Teorier, modeller generaliseringer peger mere imod samfundsfaglige metoder
Historie er nødt til at undervise i samfundsfaglige metoder og teori.
Det kan være svært at tale længe om samfundsvidenskabelige metoder i historie, (hvor meget krudt kan man lige have på kvalitativ / kvantitativ)
Afklaring er nødvendigt, da eleverne kan slagtes, hvis vejleder og censor har 2 forskellige opfattelser af hvad som er humanistiske og samfundsvidenskabelige metoder. Vi skal have en konsensus (på nationalt plan).
Samfundsfag er baseret på teori og metode, hvor historie ikke har dette tydeligt. Vi er teori baseret med udgangspunkt i historien.
Få en fælles konsensus omkring metode og teori i historie (for begge ben)
Man kan ikke opretholde et klart skel imellem de 2 ben, så vi skal ikke slå knuder på os selv for at adskille delene.
Vi skal være bedre til at give et fælles metodeapparat.

 

4. Historie – naturvidenskab
Kan være svært at finde de gode sager, hvor fagene hænger godt sammen.
Eksempler på forløb, hvor der har været et godt samspil imellem historie og naturvidenskab:
- Verdensbilleder (kildekritik af originale dokumenter / breve)
- Bombardementer
- Energi i den industrielle revolution (dampmaskine, ikke ret metodiske, men empiri orienterede)
- Længdegraden
- KZ-lejre (historie og biologi)
- Månelanding (konspiration)

Vi skal være opmærksomme på om vi bevæger os mere over i teknologi historie frem for ”almindelig” historie.

 

5. Intern evaluering
Forslag om intern evaluering kan kun ses som en økonomisk besparelse. Der bør være en konsensus omkring eksamen i AT på nationalt plan. Ligesom censor er elevens garant. Derfor er grupperne meget afvisende overfor dette spareforslag. Ligesom det må opfattes som et tilbageskridt for AT (karakteren tæller jo dobbelt).