Workshop 7: Diskussion om undervisningen i LANGE LINJER

Workshopleder og referent:  Carsten Lykke-Kjeldsen

Workshoppen tog udgangspunkt i stx-læreplanen, der rummer en række formuleringer og krav inden for feltet sammenhænge, lange linjer, kronologi, fx:

• Historie giver viden om begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge…
• Eleverne skal kunne dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie…
• …diskutere periodiseringsprincipper
• Senest i starten af studieretningsforløbet gennemføres, i samspil med dansk, et forløb med vægt på historisk overblik og sammenhæng
• I slutningen af 3.g gennemføres et kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede 3-årige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud og kontinuitet i den historiske udvikling
• Hovedsigtet med nogle forløb er det det diakrone perspektiv, mens det for andre er det synkrone perspektiv
• Alle forløb skal enten relateres til eller tage udgangspunkt i elevernes egen samtid.

 

I de to workshops diskuterede vi følgende temaer:

 

• Sammenhængsforløbet i 1.g blev gennemført på mange mere eller mindre vellykkede måder: nogle havde haft gode erfaringer med at tage udgangspunkt i Bjørn Nørgaards og Dronningens gobeliner på Christiansborg (foreligger på CD-rom); andre havde med succes anvendt Jesper Beks Magtens Billeder som udgangspunkt for et forløb

• Kronologiforløbet i 3.g blev af nogle set som et naturligt placeret repetitionsforløb, hvor de gennemgåede perioder og emner blev perspektiveret ud fra langelinje-temaer som styreform, produktion, tilværelsestolkninger etc. Andre fandt kronologiforløbet overflødigt i forhold til den måde, hvorpå de underviste, nemlig at de enkelte forløb løbende blev tænkt ind i en tidsmæssig ramme.

• De to obligatoriske forløb ses således af nogle som velbegrundede og rigtigt placerede, mens andre nok kunne se nogen fornuft i den indholdsmæssige begrundelse: ønsket om etablering af sammenhængsforståelse, men var utilfredse med de fastlagte, snævre tidsrammer. Meldingen fra disse var: Fasthold kravet om sammenhængsforståelse, men fjern de specifikke krav om tidsmæssig placering fra læreplanen og læg dem hen i vejledningen som fornuftige råd.

• Workshoppen diskuterede desuden, hvordan vi lærer eleverne at diskutere periodiseringsprincipper. En visuelt let tilgængelig metode kan være at sammenligne et antal forskellige tidstavler med eleverne og herigennem give dem forståelse af,  at forskelligartede periodiseringer bunder i kulturelle, ideologiske eller teoretiske forskelle. Et interessant forslag var at udsætte selve læreplanen, dens kernestofområder og årstalsadskillelser for en ”ideologikritisk” analyse.

• En videre diskussion gik på, i hvilket omfang der foreligger en modsætning mellem at fokusere på kronologi og at kvalificere elevernes historiebevidsthed. Der var en vis enighed om, at der ikke er en nødvendig modsætning: Etablering af sammenhængsforståelse er et element i kvalificeringen af historiebevidstheden. Men faren består i at lade ”kronologibeherskelse” (Bertel Haarder) udgøre fagets identitet, hvorved det ”fortids-, kronologi- og kulturarvsfikserede paradigme”(E. Kühle) bliver dominerende på bekostning af det afgørende: en indsigt i, at historien er en konstant fortolkning af fortidens hændelser på nutidens præmisser.