Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Workshop 8: Eksamen

 

Workshop 8: eksamen

deltagere

Workshopleder og referent: Ulrik Grubb

1. 24 eller 3 timers eksamen?
Der var meget forskellige holdninger til de to eksamensformer med en klar overvægt til fordel for dem, der mente, at 3-timers eksamen var at foretrække.
Argumenterne, der var i spil, var følgende:
• (for 3-timer) den sociale slagside, der favoriserer elever fra akademiske miljøer.
• (for 3-timer) den akademisering, som præger gymnasiereformen
• (for 24 timer) det lykkedes at få en meget fin eksamen ud af det trods skepsis, og folk, der bare var blevet manuduceret i de 24 timer af andre var nemme at afsløre
• (for 24 timer) de logistiske problemer, der gør det svært og dyrt for skolerne af at afvikle 3-timers eksamen

Afsluttende ”afstemning”
• For 3-timers eksamen:  9 + 5 = 14
• For 24-timers eksamen:  3 + 5 =   8
• Hverken/eller:    2 + 4 =   6

 

2. Kravet om supplerende materiale
Der var generel enighed om, at det supplerende materiale (ved 24-timers eksamen) var en noget tvivlsom nyskabelse af to grunde:
• ”det var noget hø, som eleverne havde fundet – hat og briller”
• der var ikke tid til at læse/evaluere det

 

3. Misforholdet mellem den reducerede undervisningstid og de øgede taksonomiske krav til eksamen
Der var også generel enighed om det ærgerlige i, at vi på den ene side i undervisningen er nødt til at lægge vægt på oversigtslæsning, mens eksamensformen indebærer en grundig bearbejdning af kilder og andet historisk materiale.

Løsningen var typisk to-delt:
• Ved afslutningen af et større forløb at præsentere eleverne for en materialesamling, som de arbejder med i grupper. En eller to ”prøveeksaminer” gennemføres
• Udarbejdelsen af en ”eksamensbelæring” skriftlig og/eller mundtlig, der kan hjælpe eleverne, når de sidder med materialet

 

4. Forslag, der kunne afhjælpe problemerne ved den nuværende eksamensform
1. Udvalgte temaer offentliggøres. (som i engelsk) I dag er undervisningsbeskrivelsen helt uoverskuelig for mange elever, og især ved 24-timers eksamen vil mange elever vælge ikke at læse til eksamen! Hvis man derfor fortalte eleverne på forhånd, hvilke temaer, der ville blive stillet materiale i, ville flere kunne forberede sig og få noget ud af det.
Evt. uklarhed i vejledning fjernes vedr. undervisningsbeskrivelsen/temaer

2. Et overordnet spørgsmål/problem formuleres.
Ja, det kunne være en god idé.
Nej, det skal man have lært i undervisningen.

 

5. Forsøg med skriftlig eksamen
Nej – det er en dårlig idé. Det ville taktisk en rigtig dårlig idé, og betyde et helt andet historiefag.