Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
Del med…
Kapitel 2 Internettet og historieundervisningen
I forbindelse med omlægningen af Gymnasie-IT er det besluttet, at de nuværende fagmoduler ikke længere er obligatoriske i forhold til erhvervelse af kørekortet. De stilles derfor fremover i revideret form gratis til rådighed for alle via EMU. Fagmodulet i historie blev skrevet i 2000, og Gymnasie-IT vedligeholder dem ikke længere. I forbindelse med overflytningen af materialet til EMU er alle links blevet checkede, døde links fjernet og der er foretaget nogle få, mindre redaktionelle ændringer. Der er sket meget på området siden 2000, og en del af fagmodulet ville nok idag se anderledes ud.
Kapitel 2
Internettet er et ufatteligt stort ressourcebibliotek for snart sagt ethvert område man måtte ønske at udforske. For historieundervisningen åbner dette naturligvis nye spændende muligheder, men også nye uforudsete vanskeligheder.
Hvis vi ser på fordelene først, så er der nu i langt højere grad end tidligere åbnet for kildearkiver, som eleverne selv kan rode igennem, Eleverne kan selv komme med forslag til emner, som de måske tilfældigt, eller gennem en struktureret søgning er stødt på, på Internettet. Læreren kan sætte elever til at arbejde med kilderne med forskellig indfaldsvinkler for til sidst at sætte materialet sammen og herigennem skabe en større samlet forståelse hos hele klassen.
En anden fordel ved anvendelse af Internettet er muligheden for at tage udgangspunkt i lokalt materiale. Langt de fleste lokalhistoriske foreninger, eller deres medlemmer, har en hjemmeside, hvor det lokalhistoriske stof naturligt nok spiller en central historisk betydning også landspolitisk.
De ovennævnte muligheder kunne naturligvis også i visse tilfælde gennemføres uden Internettet, men hvorfor ikke prøve de, for eleverne, "naturlige veje til information".
I Danmark har man bevaret en lang række folketællinger. Omkring år 1800 var der knap 1 million mennesker i selve kongeriget Danmark (eksklusiv Norge), og af dem er nu godt 500.000 individer indtastet i Dansk Data Arkivs database. Det er godt halvdelen af samtlige individer, og arbejdet fortsætter. Indtastningen foregår sognevis, og derfor kan man sagtens skaffe sig et righoldigt statistisk demografisk lokalt kildemateriale, som igen kan danner udgangspunkt for mere generelle historiske udledninger.
Den første landsdækkende folketælling fandt sted i 1787, og også her er indtastet næsten halvdelen af den samlede befolkning dette år. Fra 1801 er der et slip indtil 1834, men herefter kommer folketællingerne med ca. fem års mellemrum.
Indtastningerne foregår ved frivillige hjælp, og den store interesse for lokalhistorie og slægtsforskning gør, at mange af de læsefejl som naturligt vil indsnige sig, hurtigt bliver rettet,
Hvad kan man så bruge disse elektronisk lagrede demografiske data til i moderne historieundervisning?
Hvis man er i gang med landboreformerne i Danmark, kunne man fx lave en optælling af, hvor mange gårdejere der findes i forhold til husmænd. Hvor mange tjenestefolk har de forskellige boende, og hvor mange indsiddere eller inderste bor der i sognet? Hvis man indtaster de enkelte individers alder, kan man endvidere lave statistik på gennemsnitsalderen for henholdsvis mænd og kvinder.
En måske endnu mere spændende datasamling findes hos dansk udvandrerarkiv i Aalborg. Arkivet har en stor samling af private breve, manuskripter, dagbøger, biografier, avisudklip, fotografier, portrætter m.m. og har adgang til udvandrerlisterne, som blev indsamlet af Københavns politi i perioden 1869 til 1940. Disse lister indeholder navn, sidste opholdssted, alder, udvandreråret og udvandrerens første destination. Udvandrerne er listet i kronologisk orden og årene fra 1869 til 1904 er nu tilgængelige på en elektronisk søgbar database.
Hvis man blot er en lille smule heldig vil der altid være mindst en i klassen, som enten har en udvandrer i familien eller i det mindste kender nogen, der har.
Ved hjælp af søgemenuen kan man lave forskellige statistiske opgørelser over alder, erhverv, køn og meget mere. Man kan evt. kombinere med søgninger i folketællingerne for at finde ud af, hvor personerne kommer fra, deres familierelationer og meget mere.
Det er et rent detektivarbejde at få tingene skruet korrekt sammen, men hvis det lykkes giver det eleverne en sand fornemmelse af det at være historiske forskere, og nogle få måske lyst til at arbejde videre på egen hånd.
Indfødsretstildeling
For perioden 1776-1940 kan man her finde personer, der har fået tildelt indfødsret i Danmark. Databasen er landsdækkende og omfatter ca. 34.500 poster. Basen bygger fra 1776-1849 på en protokol over Naturalisationspatenter og fra 1850-1940 på bemærkningerne til indfødsretlovforslagene. Fra 1898 skal man være opmærksom på, at kone og umyndige børn automatisk opnår indfødsret, når manden får den tildelt. Det betyder, at gifte kvinder og børn ikke optræder i databasen, selv om de har opnået indfødsret. Enker, som selvstændigt har søgt og fået indfødsret, skal normalt søges under deres giftenavn.
Gyldendal Undervisning har udgivet en bog skrevet af Axel Bolvig om kalkmalerier i danske kirker på Internettet. Kombinationen af en bog og en lang række søgbare billeder på Internettet er en glimrende måde at udgive undervisningsmateriale på. Risikoen er naturligvis, at materiale på Internettet ikke bliver vedligeholdt, eller måske endda helt forsvinder, hvilket desværre ikke er helt usandsynligt hvis man ser på hjemmesidens informationstekst. Indtil videre kan man dog søge på denne særdeles spændende hjemmeside. Der er i øjeblikket ca. 5400 søgbare billeder i databasen, og de kan søges ved hjælp af enten fritekstsøgninger eller ved hjælp af indeks-søgning. Du kan på hjemmesiden finde flere oplysninger om, hvordan du mest rationelt søger.
DR har en glimrende hjemmeside - ofte med historiske og samfundsfaglige temaer. Der er mulighed for at hente både gamle radio- og tvudsendelser i god kvalitet, samt andre kilder og synspunktmateriale.
Hos Dansk lydhistorie kan man lytte til gamle optagelser. Kilderne til lydhistorierne er fortrinsvis gamle medier såsom fonografvalser og 78'-plader. Andre optagelser er hentet fra båndtyper, som ikke i alle tilfælde har været egnet til langtidsopbevaring. Derfor vil nogle af lydfilerne - især de ældste - forekomme ret 'svage', der kan være knas og andre gener, men samtidigt giver det et meget autentisk billede af, hvordan det har lydt tidligere. Specielt dialekt-delen er interessant.
Denne hjemmeside er produceret af Net Produktion A/S, som er et selvstændigt produktionsselskab men med tæt tilknytning til LO og dagbladet Aktuelt.
LO har siden produktionen af cd-rom'en Hvem Byggede Danmark, som blev udgivet i 1998, fortsat med at udvikle undervisningsmateriale til både folkeskoleområdet og ungdomsuddannelserne. Udviklingen af materialerne sker i samarbejde med både fastansatte og freelance medarbejdere som har erfaring fra undervisningsområderne.
Plads til os alle - handler om arbejderbevægelsens historie, og hjemmesiden kan anvendes selvstændigt, men kommer først til sin ret, når den kombineres med de tilhørende videofilm. Der er i alt 8 x 48 min. video, som alle behandler hvert sit tema. Til hvert video er den et tilsvarende område på hjemmesiden, hvor man fx i grupper kan fortsætte arbejdet med det pågældende tema.
Til hvert tema er der knyttet et undervisningsforslag med forslag til både spørgsmål og organisering af projektet. På hjemmesiden kan man endvidere finde uddybende materiale som fx biografier over kendte personligheder, artikler om relevante emner, og statistikker og billeder, som ville kunne støtte elevernes arbejde med det pågældende tema. Endvidere er video-speaken nedskrevet, så man kan fastholde argumenter og udsagn, også efter at man har afsluttet videoen.
Dansk Industri har også gennem flere år bidraget til undervisningsområdet med forskelligt materiale - hvoraf en del ligger on-line på hjemmesiden: http://www.di.dk/.
Links og øvelser:
|
Links |
|
|
Øvelser |
|
