Kapitel 4 Præsentationer og simuleringer i historie

I en række tilfælde kan historieundervisningen gøres med 'levende', med en enkel præsentationsserie. Det kan fx være en grafisk fremstilling af vælgertilslutningen til et bestemt parti eller lign.

I virkeligheden er præsentationer ikke særligt forskellige fra en lysbilledserie, men computeren præsentationsprogram er lagt mere avanceret, så man kan fx kombinere forskellige billeder eller grafer, eller man kan lave en grafisk fremstilling, som løbende skifter farve.

Præsentationen behøver heller ikke være lineær, som en lysbilledserie ofte vil være. Man kan fint forestille sig, at præsentationsafviklingen kan skifte alt efter elevinput.

Hvis man laver en ikke-lineær præsentation, som eleverne selv kan få lov at arbejde med på hver sin computer, er der mulighed for at eleverne anvender præsentationen forskelligt afhængig af deres forskellige niveau og temperament.

I forbindelse med præsentation af talmateriale kan man i de fleste præsentationsprogrammer kombinere tal og grafer, således at man stadig kan tage fat i den konkrete talværdi, men samtidig får et hurtigere overblik over tallene via den grafiske præsentation.

Billeder kan scannes og vises i et præsentationsprogram. Man kan i den forbindelse lave forstørrelser af specielt interessante dele af billedet, hvis der er behov for det, eller hvis eleverne selvstændigt ønsker at udforske præsentationen, kan de således gå mere i dybden.

En sådan organisering er naturligvis ikke-lineær og må nødvendigvis have en struktur med navigationsknapper eller links.

Hvis man vil i gang med at lave præsentationer til sine elever med ikke-lineære præsentationer, er det vigtigt, at man gør sig klart hvordan præsentationen skal anvendes, og hvad formålet er. Hvis man nødvendigvis skal igennem hele præsentationen, var det måske bedre at lave en lineær fremstilling, som sikrer at alle elementer bliver set.

Også lyd og video kan anvendes i præsentationer, men her vil man ofte stå i det dilemma, at det ofte er ganske besværligt at lave en præsentation, som ikke lige så godt eller nemmere kunne have været lavet på videobåndoptageren.

Hvis man laver præsentationer bør man lave dem så generelle, at de ikke blot henvender sig til en bestemt klasse eller en bestemt situation. Det tager nemlig forholdsvis lang til at udarbejde en multimediepræsentation, så den skulle gerne kunne bruges flere gange eller i flere forskellige sammenhænge. Måske kan man lave en bytteordning med sine kollegaer, så man får lidt mere ud af sine anstrengelser.

Ofte vil præsentationerne ikke egne sig til elevinput, så derfor skal man undgå at lave for lange serier.

Her er et par andre råd i forbindelse med din første præsentation:

• Undgå at skrive lange svært forståelse tekster i præsentationerne.
• Skriv i punktform, og i en punktstørrelse som gør at det er nemt at læse også fra bageste række.
• Undgå at anvende for mange forskellige fonte på samme side.
• Sørg for at farvesammensætningen ikke fuldkommen stjæler opmærksomheden fra indholdet.
• Det er fint med lidt levende grafik, men også her er reglen - hellere for lidt end for meget, idet man meget hurtigt bliver træt af at se den samme figur i samme bevægelsesmønster.
• Sørg for at alle elementer i præsentationen har en funktion, eller undgå med andre ord decideret fyld. Elever er utrolig hurtige til at gennemskue mangelfuldt indhold, og begynder uvilkårligt at zappe til noget mere spændende, som at snakke med naboen eller lave små tegninger på papiret.
• Heller vise en lille, men indholdsrig præsentation to gange, end trække eleverne gennem en mega-præsentation, som ikke kan fastholde deres interesse.

Simulering med vismandsspillet
BSU - Banker og Sparekassers Ungdomskontakt, har i efterhånden mange år, årligt udgivet nye data til spillet, som består af dels en mappe med undervisningsmateriale omkring den økonomiske politik i Danmark, og dels en diskette med selve spillet.

Vismandsspillet koster i øjeblikket under kr. 1000,- at anskaffe og kan med fordel indkøbes af fx historie og samfundsfag i forening.

Programmet er opdelt i dels en vismandsmodel, som ved hjælp af enkle eksempler angiver forskellige konsekvenser ved den førte økonomiske politik. Denne del er meget anvendeligt til elever, som har svært ved at overskue de grundlæggende konsekvenser ved fx finanspolitiske tiltag.

Den anden del af programmet er selve vismandsspillet, som i tal og kurver viser konsekvenserne af den førte økonomiske politik på stort set hele samfundet.

Grundideen med spillet er, at man skal lære konsekvenserne af forskellige former for økonomisk politik gennem simuleringer af en ført økonomisk politik. Programmet som foretager beregningerne er baseret på de store ADAM- eller SMEC-modellers konsekvensberegninger. ADAM benyttes specielt af politikerne, mens SMEC fortrinsvis benyttes af De Økonomiske Vismænd.

Man kan forskellige steder se en divergens mellem de to simuleringsprogrammer, og det kunne jo give anledning til diskussioner om baggrunden for dette. Den matematiske forklaring er naturligvis, at der anvendes forskellige multiplikatorer, men hvad er mon den politiske?

I teori-delen gennemgås på forbilledlig vis de økonomiske virkemidler, som politikerne kan gøre brug af, og i praksis foregår beregningerne akkurat på samme måde som hvis politikerne fik gennemregnet deres tal.

Man kan således kombinere forskellige partiers politiske målsætninger med de økonomiske virkemidler, og herigennem gennemskue de økonomiske og sociale konsekvenser af en bestemt politisk holdning.

---

Links og øvelser:

Listen nedenfor er en oversigt over de liks og øvelser, som kan anvendes i forbindelse med arbejdet med kapitlet.

Links	Web-stedet Presentations.com Presenters University
Øvelser	Øvelser til kapitel 4 (pdf-fil)