2.g-opgaven i dansk og/eller historie

1. Formålet med 2.g-opgaven i dansk og/eller historie
2. Tidsplan for opgaven
3. Formalia
4. Pligter og rettigheder for student og vejleder
5. Faser i opgaveskrivningen
6. Sprog og skrivestil
7. De forskellige dele af opgaven
8. De forskellige analytiske niveauer
9. Litteraturliste
10. Brugen af fodnoter
11. Revisionsfasen

Bilag 1: Strukturen i de store opgaver i Gymnasiet
Bilag 2: Idéfasen - Opgaveønsker
Bilag 3: Idékatalog fra evalueringerne
Bilag 4: Materialefasen - Problemstillingen
Bilag 5: Arbejdsfasen - Den endelige problemformulering
Bilag 6: Opgavens litteratur og disposition
Bilag 7: Notater til læst materiale
Bilag 8: Huskeliste til arbejdet med kilder
Bilag 9: Retteark

2.g-opgaven i dansk og/eller historie er en øvelse i at skrive større opgaver og lære de regler at kende, der gælder for opgaver på videregående uddannelser. Det vil sige

- Du skal lære at behandle dit emne hensigtsmæssigt og dokumentere dine oplysninger.
- Du skal lære at anvende faglig viden og fagets/fagenes metoder.
- Du skal lære at udtrykke dig klart og sammenhængende og oplyse om kilder, bruge noteapparat og lave litteraturliste efter bestemte regler.

Det betyder konkret, at du gennem denne opgave skal lære at
1. finde og afgrænse et egnet emne
2. tilrettelægge dit arbejde og disponere din tid
3. formulere en brugbar problemformulering til en større opgave
4. finde, udvælge og dokumentere brug af litteratur
5. arbejde selvstændigt og metodisk med tekster og kilder ved hjælp af tekstanalyse (dansk) og historisk metode (historie)
6. bruge kilder, herunder citatteknik, kildehenvisninger og fodnoter
7. lave en anvendelig litteraturliste
8. skrive argumenterende ud fra analytisk arbejde med faglige tekster
9. skrive klart, sammenhængende og læseværdigt

Senest 22/11:  Du vælger selv det/de fag, du ønsker at skrive opgaven i.
Fra 22/11 til 1/12:  Vejledningsfasen, hvor du og din/dine vejleder/e i fællesskab indkredser en problemformulering. Området for opgaven skal være forankret i undervisningen. Men væsentlige dele af opgaven skal ligge uden for det gennemgåede stof.
Senest 1/12:   Dit forslag til problemformulering skal godkendes af vejleder/e.
Fra 7/12 til 11/12:  Du skriver opgaven.
Senest 1/2 07: Opgaven er rettet, og du får tildelt en karakter, der indgår i fastlæggelsen af årskarakteren.

Omfang: Skriftlig opgave på maksimalt ti sider eksklusiv indholdsfortegnelse og litteraturliste.
Skrift: Times New Roman, 12pkt, 1,5 linjeafstand.
Sidetal: Starter med indholdsfortegnelsen og slutter med litteraturlisten.
Arbejdsform: Skrives individuelt
Evaluering: Skriftlig evaluering, hvor stærke og svage sider påpeges. Der gives én karakter.

Vejlederens rolle                                                                    Din rolle
1. Give grønt lys eller afvise emner/problemstillinger  1. Tage initiativet til arbejdet med opgaven
2. Inspirator og igangsætter                                              2. Forberede dig til vejledningsmøderne      
3. Sørge for de overordnede rammer                              3. Lave en privat arbejdsplan og følge den

Første fase: Idéfasen

Krav til det gode emne (se bilag 2 og 3) 
• Du skal finde et emne du synes er spændende og interessant inden for de emner vi har arbejdet med.
• Emnet kan problematiseres og er derfor afgrænset. 
• Godt materiale (billeder, kilder eller litteratur) er tilgængeligt.

Krav til den gode problemstilling og opgaveformulering (se bilag 4 og 5)
• Er fokuseret, tydeligt afgrænset og giver mulighed for at gå i dybden.
• Kommer ind på forskellige relevante faglige sammenhænge som kan undersøges.

Anden fase: Indsamlingsfasen

• Find kilder/primærlitteratur og fremstillinger/sekundærlitteratur der kan bruges i behandlingen af emnet.
• Du skal ende med at have et passende antal sider, så du kan nå at bearbejde stoffet.
Skrives opgaven i historie som eneste fag, vil det sige 30-40 sider sekundærlitteratur og 5-10 sider primære kilder.
Skrives opgaven i dansk, gælder også 30-40 sider sekundærlitteratur. Den primære tekst, som skal analyseres, er det svært at afstikke omfang for – det afhænger af sværhedsgrad og måde at gribe analysen an på.
Skrives opgaven i begge fag, gælder stadig samlet 30-40 sider sekundærlitteratur, og et mindre omfang af primære kilder. Tekstmængden skal altså ikke fordobles, fordi man skriver i to fag, men have samme omfang som i ét fag!
• Husk at lave præcise henvisninger og at finde citater, så du kan finde materialet igen/angive hvor du fandt det og dokumentere dine påstande. Gule post-it sedler er praktiske til det formål. 

Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen

Gode arbejdsmetoder
• Læs materiale ved hjælp af de metoder vi har arbejdet med tidligere i fagene, når vi har behandlet tekster og billeder. Har du brug for ekstra inspiration/en opfrisker (historie), se bilag 8.
• Husk at bruge tid på at gå i dybden med teksterne, snarere end at læse en frygtelig masse.
• Husk at samle dine notater, mindmaps mv. i en mappe. Så er de er nemt tilgængelige senere hen.

Fjerde fase: Formidlingsfasen

Krav til opgaven
• Du skriver til en historisk, litterært og almenkultu¬relt interesserede læser. Forklar derfor tydeligt hvad du mener. Gå ikke ud fra, at læseren kan gætte hvad du tænker. Skriv ikke indforstået. 
• De fleste finder det lettest at begynde med hovedafsnittene. Skriv derefter indledning og konklusion (se bilag 1)
• Om hovedafsnittet: Skriv i store afsnit og giv disse afsnit en overskrift. Så er det lettere at orientere dig i opgaven.
• Skab sammenhæng i opgaven via en rød tråd (som din problemformulering spænder ud). Sådan holder du opgaven sammen fra indledning til konklusion.

Femte fase: Coaching og respons

 Bruges gennem hele skriveprocessen - fra idéfase til revisionsfase - og hjælper en til at tænke bedre og
til at være mere kreativ og præcis. Du kommer derfor til at skrive en bedre opgave hvis du bruger

Coaching
• Betyder træning eller instruktion. I skriveopgaver er det et samarbejde om skriveprocessen.
• Bruges til at gøre en tekst eller et tekstudkast bedre ved at diskutere den/det.
• Coachen kan sagtens hjælpe, selv om han fagligt set ikke ved mere end du selv gør.
• Du kan også have brug for en faglig coach, fx din vejleder eller en bibliotekar.
• Din opgave er at formulere hvor du står i opgaven, hvor du ser problemer og hvordan du vil forsøge at løse disse problemer.
• Coachen skal lytte (evt. notere for at huske svar) og stille opklarende spørgsmål.
• Coachen skal hjælpe opgaveskriveren med at komme videre.

Respons
• Er en mere præcis form for coaching, hvor coachen tager stilling til præcist formulerede spørgsmål og giver positiv kritik på udkast, dele af eller hele opgaven.

• Vær selv til stede i opgaven, men argumenter for din analyse, vurdering og perspektivering.
• Brug dine egne formuleringer i stedet for dine forlægs.
• Hold den røde tråd: Placer de enkelte afsnit i forbindelse med deres meningsindhold, så de kommer i en naturlig rækkefølge og bygger op til omdrejningspunkter i opgaven.
• Lad hvert afsnit munde ud i en delkonklusion, hvor du samler op omkring den røde tråd.
• Brug metasprog (skriv hvad du nu vil skrive og hvorfor) til at skabe overgange.

Argumenterende og analyserende skrivning
• Skriv nuanceret og analytisk, dvs. søg at overbevise læseren med argumenter og undgå postulater.
• Argumentationskæder er bedre end referater og tekstnære redegørelser.

Citater
• Du skal kunne drage slutninger samt begrunde og dokumentere dine påstande.
• Man ændrer ikke noget grundlæggende og er loyal over for forlægget.
• Citater bruges når man ikke vil svække gode formuleringer ved omformuleringer. (Kunne de være skrevet som en redegørelse?) eller til at skabe variation.
• Citater kursiveres og trækkes lidt ind. Udeladelser markeres med […] mens korte forklaringer til ord og vendinger indføjes i en meningsramme [ ]

I. Lav en forside med opgavens titel, oplysningen: 2.g opgaven i dansk og/eller historie, dit navn 
   og klasse samt årstal. Bruges illustrationer skal de have en pointe, og illustrationen skal  
   inddrages i opgaven.

II. Lav en indholdsfortegnelse der angiver afsnit og underafsnit i opgaven med sidehenvisninger.

III. Skriv en indledning hvor du
1. Gør emnet spændende og relevant.
2. Præsenterer problemformuleringen. Problemformuleringen er det overordnede spørgsmål - evt. med underspørgsmål - som du vil besvare i opgaven. Problemformuleringen skal være lysende klar og indgå i/være integreret i indledningen.
3. Præsenterer og begrunder den plan, du vil følge for at besvare problemformuleringen. Du skal derfor redegøre for opgavens disposition, fremhæve de centrale afsnit i opgaven og fra starten have en tydelig rød tråd i opgaven. Du skal herunder præsentere den/de metoder, du vil anvende i opgaven.
4. Du kan evt. afslutte med nogle overvejelser om det anvendte materiales relevans og om afgrænsningen af din opgave

IV. Hovedafsnittet vil som regel indeholde
1. En redegørelse og/eller præsentation
2. En analyse og en fortolkning
3. En diskussion, perspektivering eller vurdering af problemstillingen.
Her fremlægges og bearbejdes det materiale man har udvalgt.
Husk at skrive argumenterende og med din egen vinkel på stoffet.
Overskrifter bør antyde indholdet af og pointerne i afsnittet. Et alternativ er retoriske spørgsmål.

V. Konklusionen er en afrunding og sammenfatning, hvor
• Pointer samles og præsenteres i en ny sammenfatning.
• Der demonstreres overblik, sammenhængsforståelse og progression i opgaven.
• Trådene fra hovedafsnittet samles, og du præcist besvarer opgavens problemformulering.
Husk at problemformulering og konklusion skal kunne læses i forlængelse af hinanden.
Kan de ikke det, er opgaven ikke god nok.

VI. Litteraturliste
• Her angives den litteratur man har refereret til i opgaven.

VII. Bilag
• Er centrale forlæg eller uddrag af disse, dvs. kilder, statistik, kort, grundplaner, billeder, båndoptagelser og svært tilgængelige artikler som er inddraget i besvarelsen af opgaven.
• Bilag bør være af god kvalitet og skal inddrages i opgaven, så de understøtter teksten.
• Vigtige kort og tabeller anbringes i opgaveteksten for at gøre den mere læsevenlig.

VIII. Som afslutning skrives Navn, underskrift og dato.

Redegørelse og præsentation

• "Sætter scenen" og præsenterer (aspekter ved) opgavens område.
• Er selvstændig og fri. Du benytter her relevante faglige begreber og teorier.
• Du er saglig og loyal over for forlægget og påviser og fremhæver centrale træk ved personer, begivenheder, fremgangsmåder osv.
• Slutter med en sammenfatning af de vigtigste resultater og/eller pointer.

Analyse

• Du bruger dit eget sprog og bygger selvstændigt fremstillingen op med basis i solid dokumentation.
• Du sorterer materialet, karakteriserer og vurderer argumentation samt påpeger pointer og sammenhænge med relevans for opgaven ud fra centrale passager.
• Husk at inddrage din faglige viden og nuancér undersøgelsens resultat, hvis en entydig konklusion ikke kan opnås.
• Slut med en sammenfatning af resultatet i en delkonklusion.

Diskussion

• Strukturér besvarelsen ud fra problemformuleringen, så kilder taler med hinanden.
• Markér de problemstillinger du vil diskutere, evt. ved selv at stille spørgsmål.
• Markér hvornår du kommer med egne synspunkter og hvornår du refererer teksten.
• Diskutér vha. faglige argumenter, dvs. det materiale du bruger, tekstanalyse/historisk metode og sund fornuft.
• Argumentér både for og imod problemstillingen og slut med en sammenfatning af de vigtigste resultater, hvor stærke og svage sider pointeres.

Vurdering

• Du tager her begrundet og selvstændigt stilling til en problemstilling med baggrund i diskussion eller en grundig argumentation. Husk at afveje argumenter og synspunkter.

Om at bruge citater korrekt

Citater kan ofte udgøre en væsentlig del af en opgave. Når du citerer, er det vigtigt at det klart fremgår vha. citationstegn, hvor citatet begynder og slutter. Når du citerer, skal det klart fremgå, hvem der er forfatter, og af fodnoten (som står nederst på hver side) skal det klart fremgå, fra hvilket værk du citerer, samt fra hvilken side citatet er taget (dette er dokumentation).
Husk videre at citater skal integreres i fremstillingen, så dit sprog er flydende. Et citat skal derfor kommenteres, så det klart fremgår, hvorfor du har valgt at bringe det. Sørg også for at skelne skarpt mellem andres mening og din egen, så det er klart for læseren, hvem der er "ansvarlig" for meningen.
Hvis man over en længere strækning bygger på bestemte synspunkter eller værker, bør man indlede afsnittet med at angive den kilde man øser af.
At anvende kilder er meningen med opgaven, og det er derfor mistænkeligt, hvis du prøver at skjule, du har brugt en bestemt kilde.

Litteraturlisten skal indeholde alle de værker du refererer i opgaven. Opdel i en primærlitteratur / primære kilder (som der citeres fra og arbejdes med som opgavens hovedemne) og sekundærlitteratur / fremstillinger (som er det materiale der også behandler det emne, du arbejder med). Litteraturlisten ordnes inden for hver underafdeling alfabetisk efter forfatterens efternavn. Nedenfor følger eksempler på, hvordan man citerer forskellige typer litteratur.

Primærlitteratur / primære kilder

Skram, Amalie: Lucie, Gyldendal 1994 (1888)  Her betyder det hævede tretal at den udgave der benyttes er tredje udgave, som er trykt i 1994. Tallet 1888 i parentesen betyder at førsteudgaven udkom i 1888.

Kildeudgivelser:
Adam af Bremens krønike. Oversat og kommenteret af Allan A. Lund, Wormianum 2000
Garton, Janet (udg.): Elskede Amalie: Brevvekslingen mellem Amalie og Erik Skram. Bind 3: Årene 1889-1899, Norsk Gyldendal 2002

Her anføres et (udg.) efter udgiverens navn. Ved et flerbindsværk anføres det bind der er brugt.

Sekundærlitteratur / fremstillinger

Monografier:
Kristensen, Lene: Kvinden i den borgerlige kultur: En analyse af Amalie Skrams Constance Ring -  med inddragelse af Lucie, Fru Inés og Forrådt, Aalborg Universitet 2001
Lund, Niels: Harald Blåtands død og hans begravelse i Roskilde? Roskilde Museum 1997

Samleværker:
Aasen Elisabeth og Bjerby, Pål (red.): Amalie Skram - 150 år: nye perspektiver på Amalie Skram-forskningen, Senter for humanistisk kvinneforskning, Universitetet i Bergen 1997
Hultgård, Anders (red.): Uppsala och Adam av Bremen, Nya Doxa 1997
 Ved redaktører af samleværker anføres et (red.) efter navn. Hvis der er to forfattere, redaktører eller udgivere anføres begge. Hvis der er tre eller flere anføres kun den der står først i alfabetet og i stedet for de resterende navne skrives blot m.fl.

Avisartikler:
Andersen Flemming, interview med Allan A. Lund: Danmark taget med tang: En skævvredet Danmarkshistorie, Aktuelt 9. januar 2001
Andersen, Jens: Sug om hjertet, Berlingske Tidende 11. august 2003
 Her kursiveres avisen, men der angives ikke sektion eller sidetal

Tidsskriftsartikler:
Jørgensen, Olaf: Adams geografi, Skalk 5 (1968), s.18-27
Nielsen, Jytte: Kvindekonflikter mellem arbejde og kærlighed omkring århundredeskiftet: Tre nordiske forfattere og deres romaner, Edda 1 (1986), s.37-49
 Her kursiveres tidsskrift, årgang og år. I modsætning til aviser anføres her sidetal.

Internetartikler:
Kramer, Mark: New Sources on the 1968 Soviet Invasion of Czeslovakia,
d. 5/4 2005.
 Her kursiveres internet-adressen. Man anfører altså først forfatter og artiklens titel, dernæst netadressen og dernæst dato for sidste opdatering. Det er en god regel dernæst at skrive enkelte oplysninger om forfatteren (fx stilling, uddannelse, vigtige artikler eller bøger, han/hun har skrevet).
De sider af artiklen, som man bruger i sin opgave, skal printes ud og vedlægges som bilag.

Hvad er og hvorfor - fodnoter

• Er uddybende forklaringer eller henvisninger til steder, hvorfra man har synspunkt e.l.
• Betaler din gæld af til forfatterne, som tak for lån af deres viden og synspunkter.
• Er din sikkerhed for at dine argumenter holder og styrker din bevisførelse

Hvornår henvises

• Altid ved citater, figurer og tabeller.
• Oftest ved kontroversielle oplysninger eller vigtige argumenter.
• Skrives et afsnit sammen ud fra flere forskellige kilder, bør det fremgå af noten.
• Når der henvises til andre steder i opgaven (krydshenvisninger).
• Som en tommelfingerregel, bør der være én henvisning efter hvert afsnit, (4-5 per side)

Hvordan henvises

• Første gang: forfatternavn (efternavn først), titel, forlag og trykkeår, og sidetal. Siden efternavn og kort titel, samt sidetal. Er værket det samme som i forrige note skrives Samme, sidetal.
• Artikler: Forfatter, ”titel”, tidsskrift (navn, dato, årgang nr.), men ikke sidetal ved avisartikler. Ved artikler fra nettet vedlægges disse som bilag.

Når du (tror du) er færdig med opgaven, tag da stilling til følgende: Er noget ikke i orden, så ret det til - så bliver opgaven endnu bedre.

Fokus og stof

• Får jeg sagt det jeg vil?
• Er mit fokus klart, eller er der for mange digressioner (udflugter)?
• Er mit fokus bredt/snævert nok til sammenhængen?
• Er der nogen løse ender?
• Er der tilstrækkeligt overbevisende argumentation og dokumentation?
• Er forholdet mellem det konkrete og det abstrakte niveau klart og passende?

Struktur

• Har de vigtigste dele af problemstillingen fået den vægt der tilkommer dem?
• Er inddelingen i afsnit logisk og meningsfuld?
• Er den røde tråd gjort klar ved hjælp af overgange mellem afsnit, forbindelsessætninger, mellemrubrikker og andre signaler?
• Slutter og begynder opgaven hensigtsmæssigt?

Sprog

• Er sproget klart og levende, eller er der fyldord, gentagelser og klichéer?
• Er sætninger klart afgrænsede, præcise og meningsfulde?
• Er sætningerne varierede (ordstilling og længde)?
• Er der slåfejl, og er tegnsætningen korrekt, varieret og udtryksfuld?

Layout

• Er opgaven appetitlig og støtter den opgavens struktur og argumentation?
• Er der konsekvens mht.: skrifttype, linjeafstand, margen, notesystem mv.?