Nogle bud på historiefagets identitet, teori og metode

Bent Egaa Kristensen gav – med udgangspunkt i bogen ”Historisk metode” – en indføring i fagets metodiske grundprincipper og præsenterede på den baggrund sine tanker om, hvornår historie optræder som hhv. humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag.
Heroverfor slog Bernard Eric Jensen til lyd for en postmodernistisk opfattelse af historie, hvor faget ikke defineres ud fra én metode, men derimod skal forstås ud fra de måder, historie tolkes og bruges. Han gjorde sig til talsmand for, at historiefaget har mange metoder, og at det centrale i faget er at udvikle elevernes bevidsthed om fortiden og evne til at handle i nutiden.
En konsekvens af B.E. Jensens tilgang er, at de traditionelle skel mellem fagene og mellem fakulteterne, ikke lader sig opretholde, idet fagene ikke lader sig entydigt definere. Henrik Skovgaard Nielsen, der delte B.E. Jensens teoretiske udgangspunkt, kom i det tredje og sidste oplæg med nogle praktiske løsninger på, hvordan vi på trods heraf kan præsentere vores fag for eleverne, når reformen nu engang tvinger os til at tænke historie som hhv. humanistisk og samfundsvidenskabeligt.

Læs de 3 oplægsholderes materialer fra kurset (overfor):

Bent Egaa Kristensen: Historisk metode (Powerpoint1,5 MB)
Bernard Eric Jensen: Et postmoderne historiefag – baggrund og kendetegn (Word)
Henrik Skovgaard Nielsen: Historie som humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag (Powerpoint 0,98 MB)

Historieundervisning og nationbuilding ex-Jugoslavien (pdf)

- om muligheder og nødvendigheder i national historieundervisning. Af Klaus Bjerre.

Hvorfor er det relevant for nordiske historiedidaktikere at beskæftige sig med historieundervisning på Balkan? Det er det, fordi det det simpelthen er interessant. Men vigtigere: Ved at se på traditioner og praksis, der er anderledes end vor egen, øger vi opmærksomheden på vor egen måde at gribe tingene an. Endelig skal dette indlæg ses som en opfordring til, at historiedidaktikere engagerer sig mere i internationalt samarbejde.

Historikermøde i Tromsø i august 2011

I august 2011 mødtes en lang række historikere fra de nordiske lande i Tromsø for at drøfte fagets status og fremtid. Dette resulterede bl.a. i 22 artikler om en række metodiske og didaktiske emner. Disse ligger nu på linkets hjemmeside og kan nåes fra dette link. Det er spændende læsning.

Henrik Skovgaard Nielsen – pragmatiker og banebryder

Af Bernard Eric Jensen, DPU v. AU.

Henrik Skovgaard var den danske historiedidaktiker med det bredeste netværk. Han havde sine rødder plantet i gymnasieskolen, men var i stadig kontakt med didaktikere i folkeskolen og på lærerseminarier, ved Lærerhøjskolen og på universiteterne. Hans netværk rakte også ud over landets grænser – ikke kun til andre historiedidaktikere i Norden, men også til mange rundt om i det øvrige Europa og til enkelte uden for Europa.
Men Henrik Skovgaard var samtidigt den historiedidaktiker, der mest målrettet og med størst succes har arbejdet for at få institutionaliseret en historiebevidsthedsdidaktik i en dansk sammenhæng.  
Artiklen blev bragt i Noter 187, december 2010.

Et fag i splid med sig selv – antikvarisk eller pragmatisk historiebrug?

Bernard Eric Jensen, DPU v. AU, har indsendt en historiografisk-metodisk artikel om etableringen af historie som videnskab. Han undersøger magistra vitae traditionen fra Holberg over bl.a. C.F.Allen over Paludan-Müller, A.D.Jørgensen, Erslev, P. Munch, Arup,  Ellen Jørgensen, Olaf Olsen, Søren Mørch samt reflekterer over et bud på fremtidens historievidenskab.

Historiefilosofiske punktnedslag

Casper Døssing har skrevet et historieteoretisk / histeografisk overblik som bringes nedenfor. Artiklen er bragt i NOTER 179, december 2008.

Kulturforståelse - og historisk metode

Geert A. Nielsen har i forbindelse med udgivelsen af sin og Karen Schmedes' bog "Kulturforståelse - Columbus' vejviser til nye verdener" lagt et arbejdspapir med en række overvejelser om historiefagets identitet og metode på bogens hjemmeside. Her er materiale for både lærere og elever samt kommentarer til andre indlæg her på siden. Læs indlægget her samt i spalten overfor (begge er pdf filer).

Den materialekritiske dimension

Ebbe Kühle har indsendt en lille artikel hvor han gør sig overvejelser om materialekritik og sætter det i forbindelse med de lærebøger, som han har udgivet.

Skal nogen eje skolefaget historie?

af Nanna Søndergaard Butters

En fortale for fortolkningslæren, historiebevidsthedsbegrebet og interkulturel historieundervisning.

I forsommeren 2008 udkom bogen ”Hvem ejer skolefaget historie? En kritik af overgreb på kulturarv og fagtradition” skrevet af Andes Holm Thomsen. I denne påstår Thomsen at et ekspertmiljø af undervisere på læreruddannelserne og forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet, har sat sig tungt på udformningen af historiefagets formål og rammer med katastrofale virkninger til følge. Han påstår endvidere at disse eksperter er totalt ude at trit med, hvad man almindeligvis ville regne for sund fornuft og praksis i folkeskolen.

Metode i forbindelse med Almen Studieforberedelse

Rasmus Thestrup Østergaard, Nykøbing Katedralskole, har indsendt en powerpoint i tilknytning til prøven i Almen Studieforberedelse 2010. Denne indeholder også metodiske overvejelser. Se i spalten overfor.

Begrebshistorie

Anders Hassing skrev i september 2008 en anmeldelse til Noter af Reinhart Koselleck, "Begreber, tid og erfaring" (Hans Reitzels Forlag, 2007). Anmeldelsen har også et videre indhold i forhold til historisk metode og bringes derfor her sammen med et par links til begrebshistorie på nettet.

• Elevvejledning til begrebshistorie (pdf)

Historiebevidsthed og læring i historie

Anne-Vibeke Bjergstrøm har velvilligt stillet sin opgave under masteruddannelsen til rådighed - på trods af at den er lavet før den nuværende reform trådte i kraft. Men elevernes historiebevidsthed ændrer sig jo ikke på trods af nye reformer!

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp?

Af Jørgen Husballe

I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet kernestoffet i historie. Man kan stille det spørgsmål, om det var de mest centrale forhold i forbindelse med ændringerne i historieundervisningen i de to skoleformer, der blev diskuteret?

Historie - samfundsfaglige og humanistiske metoder

Henrik Skovgaard Nielsen, tidligere fagkonsulent, har skrevet en artikel som blev bragt i NOTER 179. Her arbejder han med skellet mellem historie og samfundsfag.

Historie er også et samfundsvidenskabeligt fag

Tidligere fagkonsulent Susanne Ørnstrøm og Lotte Schou arbejder her med at trække linierne mellem historie og samfundsfag. Artiklen er bragt i NOTER 179, december 2008.