Flerfagligt: historie-fysik
Nederfor bringes resultaterne af et udviklingsprojekt for samarbejder mellem historie og fysik.
Arbejdet er først og fremmest målrettet SRP opgaverne, men vil også kunne finde anvendelse for flerfaglige samarbejder indenfor AT og den almindelige undervisning.
Historie-fysik
Om

Telegrafen
For et menneske i nutidens samfund er det næsten uforståeligt at man ikke altid har haft kommunikation som i alt væsentlig var instantan. Vi har vænnet os til at få besked om stort og småt over den ganske jord så snart begivenheder har fundet sted, via mobiltelefon, sms, twitter eller e-mail; vi er tilskuere mens såvel dramaer som mere fredsommelige begivenheder udspiller sig. At det kan lade sig gøre skyldes i bund og grund elektricitet og elektromagnetismen.

Bombefly under 2. verdenskrig
Hvorfor gennemførte de vestallierede en bombeoffensiv og hvilke teknologier kræver det for at kunne gennemføre den.
Bombeoffensiven kostede konservativt anslået 305000 tyskere livet under Anden Verdenskrig. Det er stadigvæk omdiskuteret om luftoffensiven havde nogen betydning for krigens afslutning. Den engelske pris for det tvivlsomme resultat var tabet ca. 50000 veluddannede unge mænd samt investering af mange resourcer der ikke kunne bruges til andre krigsformål. Det blev allerede under krigen diskuteret i England om bombeoffensiven var en rationel og moralsk måde at forsøge at besejre Nazityskland på.

Røngtgenstråling
Tæt på juleaften i 1895 kunne en forbavset tysk kvinde ved navn Anna Bertha se på et billede af sin egen hånd, som så ganske anderledes ud end den plejede. På billedet af hendes hånd herunder var der kun svagt spor af kød og blod, men til gengæld stod hendes knogler og hendes vielsesring klart frem.
Anna Bertha hed Röntgen til efternavn og var altså gift med en fysiker, som i en tid havde gået i sit laboratorium og arbejdet med såkaldte katodestråler. Ved en tilfældighed undervejs i arbejdet opdager han en ny type stråler, som kunne gennemtrænge forskellige materialer.
Der var tale om en ny type stråling, der udsendes fra en udpumpet glasbeholder, hvori der sker elektriske udladninger mellem to metalelektroder ved høj spænding.
Nyheden om de nyopdagede stråler spredtes hurtigt. Da man ikke helt forstod fysikken bag strålerne fik de navn efter opdageren. I den engelsktalende verden blev de kaldt x-ray.

Elektricificering
Mange af de handlinger, vi foretager os i løbet af en dag og som vi opfatter som en helt naturlig del af vores liv, er på den ene eller anden måde knyttet til brugen af elektricitet. Fra vi står op om morgenen og til vi går i seng om aftenen, har vi været i kontakt med adskillige apparater, der bruger elektricitet. Prøv at tænke/tælle efter - Vi tænker ikke over det, med mindre der sker noget pludselig som et strømsvigt, der minder os om vores afhængighed. Men hvordan er vi blevet så afhængige af elektricitet? En ting er at elektriciteten blev en mulighed, en anden ting var at få overbevist folk om at denne teknologi var værd at satse på. Hvad er det for en udvikling Danmark har været igennem?

Langbuen
I den feudale middelalder havde den krigerklasse, som vi i Danmark kalder for adelen, en række privilegier til gengæld for deres indsats for Gud, kongen og fædreland i krig.
I højmiddelalderen (defineret som 1250-1500) fortrængtes adelen fra magten i styret såvel som på slagmarken. Borgere og bønder fik mere magt i forhold til kongen og adelen. Historikerne har siden interesseret sig for, om samfundsmæssig udvikling skal ses som en funktion af den militære udvikling, eller omvendt om militær udvikling skal ses som en funktion af den samfundsmæssige.
Yderligere materialer til de enkelte forløb
Om Yderligere materialer til de enkelte forløb

Supplerende til alle forløb
Der er mulighed for at finde ekstra materialer til historiedelene på ovenstående link. Danmarkshistorien.dk har oprettet en søgemulighed på emner indenfor de enkelte kernefaglige områder i form af kildemateriale, film, små foredrag mv.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

