• Indhold

Terrorismens ansigter – AT og studierejse til Madrid

Af Bjarne Larsen, Hasseris Gymnasium

Terrorisme er ikke et selvstændigt kernestofområde i læreplanen for historie i stx. Alligevel er det et relevant tema i forbindelse med flere af de nævnte kernestofområder, specielt inden for perioderne efter 1776. Det kan konstateres, at terrorismen gang på gang stikker sit hæslige ansigt frem, og således i mange forbindelser er et relevant, og desværre også et yderst aktuelt og for eleverne nærværende emne.

Terrorisme

Om

Introduktion til terrorismens ansigter

Det nedenstående beskrevne undervisningsforløb, indledes med en generel introduktion til terrorisme, hvor der tages afsæt i terrorangrebet den 11. september 2001 mod bl.a. World Trade Center i New York, USA. Denne introduktion kan let gøres længere og dermed mere fyldestgørende, ligesom den naturligvis kan indledes med en helt aktuel terroraktion. I den konkrete undervisningssammenhæng, var denne korte introduktion og forsøg på definition af terrorbegrebet imidlertid nok, da forløbet fungerede som optakt til en studierejse til Madrid, hvor terrorismens ansigter under den spanske borgerkrig og i forbindelse med terrorbomningen i Madrid den 11. marts 2004 var omdrejningspunktet.

Generel introduktion til Terrorismens ansigter. (En lektion svarer til 90 minutter).

Lektion	Indhold	Materiale	Fokus
1	Terrorismens ansigter	Birthe Hansen: Terrorisme på tværs s. 9-14	Elevernes kendskab til terrorisme (mindmap). Hvad er det specielle ved 11. sep. 2001? Hvad er al-Qaeda? Stod al-Qaeda bag angrebet?
2a	Angrebet på Afghanistan	Birthe Hansen: Terrorisme på tværs s. 15-20	Hvorfor angreb USA og Storbritannien Afghanistan? Var angrebet på Afghanistan legitimt? Var det godt for den afghanske befolkning, at Taleban styret blev væltet? Er det rimeligt, at USA optræder som verdens ”politimand”?
2b	Muslimsk Fatwa mod USA	Tekst 2: Al-Qaeda	Hvad har man ifølge erklæringen imod USA? Hvad vil man med Fatwaen?
3a	Definition af terror	Birthe Hansen: Terrorisme på tværs s. 21-26 Bjørn Matsen: Vinden vender s. 160-161 Gorm B. Andersen m.fl.: Terrorisme s. 83-84 (se Lov 378 af 6. juni 2002)	Hvordan defineres terrorisme? Hvorfor ønsker man en klar definition, og hvad er problemet? Hvad skal der til for at blive dømt for terrorisme i Danmark?
3b	Terrorisme typologier	Birthe Hansen: Terrorisme på tværs s. 60-62	Læreroplæg
4	Frihedskamp eller terrorisme	Jørgen Barfod m.fl.: Danmark under 2. verdenskrig s. 61-62, 97-100 Ché Guevara: Vi er praktiske revolutionære i Finn Madsen: Tekster til Terrorisme http://www.his2rie.dk/index.php?id=3157 Nils Holtug: Terrorisme og sult	Er danske sabotører terrorister? Hvad er Ché Guevaras syn på revolutionær kamp, og er han terrorist? Hvorfor er vi så optaget af terrorisme i samfundet i dag?
5	Terrorisme i verdensordenen	Birthe Hansen: Terrorisme på tværs s. 76-83	Hvad dækker begrebet ”verdensorden”? Hvilken sammenhæng er der mellem terrorisme og en periodes verdensorden?
6	Verden efter 11. sep. 2001	Olav A. Abrahamsen m.fl.: Portal 2 s. 155-159 Ron Ridenour: Den permanente krigstidsalder s. 14-21	11. sep. 2001’s betydning for USA udenrigspolitik? Hvad menes der med, at kampen mod terrorisme er en asymmetrisk krig? Er det rimeligt, at det internationale samfund blander sig i en stats interne forhold? Hvad menes med udtrykket ”den permanente krigstidsalder”, og er det en korrekt betegnelse?

Som nævnt kan den her gengivne korte introduktion let gøres til et længere forløb, hvor man får belyst flere aspekter ved terrorismen. Ligesom det er forholdsvis let at zoome ind på andre lande og deres særlige problemer. Palæstinensisk terrorisme, RAF i Vesttyskland, Brigate Rosse i Italien og IRA i Nordirland er oplagte og lettilgængelige synsvinkler. Men også ”Blekingegadebanden” i Danmark er en mulighed, ligesom sammenhængen mellem terrorisme og demokrati kunne være en spændende synsvinkel. Er ”terrorpakken” og ”lømmelpakken” en sikring eller en begrænsning af det demokrati de efter sigende skal forsvare?

Hvis man ønsker en sådan udvidelse af det grundlæggende terrorismeforløb kan det f.eks. ske med inddragelse af en større del af Birthe Hansen: Terrorisme på tværs, Frydenlund 2006 og evt. den ældre men udmærkede behandling i Finn Madsen: Terrorisme – en grundbog om den internationale terrorisme, Lee 1990.

En mere humoristisk start på emnet kan fås ved at inddrage Monty Python’s Life of Brian, hvor uddraget med maling af graffiti og de palæstinensiske organisationers møder i arenaen fungerer fint som udgangspunkt for en diskussion om terrorismens væsen. Endvidere er der gode muligheder for at inddrage TV-udsendelser, da emnet ofte behandles på de forskellige kanaler. Også James McTeigues film ”V for Vendetta”, som foregår i et fremtidigt totalitært Storbritannien kan anbefales.

Terrorismens ansigter i Spansk historie

Det efterfølgende forløb har fokus på terrorismens ansigter, således som de kom til udtryk i Spanien under borgerkrigen 1936-1939 og under Franco-diktaturet, afsluttende med den aktuelle terror, hvor ETA og al-Qaeda er udtryk for to forskellige typer af terrorisme. De første lektioner har umiddelbart ikke meget med terrorismeaspektet at gøre. Hensigten er at placere terrorismen i en historisk kontekst – og al terrorisme har jo en baggrund.

terrorismens ansigter i Spanien 1936-1939 og 2005. (En lektion svarer til 90 minutter).

Lektion	Indhold	Materiale	Fokus
1	Spanien efter 1450	Jakob Buhl Jensen: Det brogede Spanien s. 10-15	Hvorfor betegnelsen ”Det brogede Spanien”? Hvad er de grundlæggende konflikter i Spaniens historie?
2	Folkefronten og Den spanske Borgerkrig	Jakob Buhl Jensen: Det brogede Spanien s. 15 Stig Pedersen: Den spanske Borgerkrig s. 50-53, 56-57	Hvad var baggrunden for borgerkrigen? Hvordan var situationen efter valget i februar 1936? Hvorfor endte det i et oprør i juli 1936? Hvad var formålet med dannelsen af folkefronten? Hvad var folkefrontens mål? Er valgprogrammet socialistisk?
3	Francos oprør og borgerkrigens indledende fase	Stig Pedersen: Den spanske Borgerkrig s., 58-63, 64	Hvad var Francos mål? Hvilke samfundsgrupper henvender Franco sig til? Hvem er de kæmpende parter i Den spanske Borgerkrig? Hvad kendetegner kampene de første dage i borgerkrigen? Hvordan kan udbredelsen af oprøret i juli 1936 forklares?
4	Den spanske Kirke	Stig Pedersen: Den spanske Borgerkrig s. 131-133 Weekendavisen 2/8 2008, Joakim Jakobsen, Værdikamp på spansk	Hvordan er de spanske biskoppers opfattelse af årsagerne til borgerkrigen? Hvordan er deres syn på borgerkrigen? Hvad kan forklare biskoppernes synspunkter? Er det rimeligt, at Kirken blander sig i politiske forhold?
5	Borgerkrigens terror	Stig Pedersen: Den spanske Borgerkrig s. 104-117	Hvordan forløb borgerkrigen? Hvad var omfanget af udenlandsk støtte til parterne i borgerkrigen? Er angrebet på Guernica et terrorangreb?
6		Stig Pedersen: Den spanske Borgerkrig s. 121-125, 135-137	På hvilke måder viser terrorismen sit ansigt i Den spanske Borgerkrig? Hvordan vil nationalisterne organisere ”det nye samfund”? Hvordan var de spanske kommunisters holdning til republikken?
7	Francoismen og Franco-diktaturet	Jakob Buhl Jensen: Det brogede Spanien s. 16-27	Er republikanernes plakat et ”sandt billede” af nationalisterne? Hvilken ideologi præger Francoismen? Hvordan behandlede Franco-diktaturet deres modstandere? Hvilken betydning fik 2. Verdenskrig for udviklingen i Spanien?
8	ETAs mål	Birthe Hansen: Terrorisme på tværs s. 51, 53-55 Jakob Buhl Jensen: Det brogede Spanien s. 88	Hvad er ETA’s mål? Er ETA en frihedsbevægelse eller en terrororganisation? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem PNV og ETA? Hvilke ideologier præger PNV og ETA?
9	Terrorismens sociologi	TV2 12/12 2007: Bomberne i Madrid	Hvorfor bliver man terrorist?

På en studietur til Madrid i foråret 2008, som var en del af et AT-forløb (i historie, spansk), arbejdede holdet med Terrorismens ansigter. Her var terroren i forbindelse med Den spanske Borgerkrig et centralt element sammen med terrorbombningen i Madrid d. 11. marts 2004. Men samtidig blev terroren set i et bredere perspektiv, idet vi arbejdede med Den spanske Inkvisition, Brueghels Dødens Triumf, Goyas 3. maj 1808, Picassos Guernica, Francos monument De faldnes Dal, attentatet på ”Francos efterfølger” Luis Carrero Blanco 1973 og på 5 kommunistiske advokater 1977, og naturligvis mindesmærkerne for bombesprængningen 11. marts 2005. Alt sammen noget eleverne arbejdede positiv og engageret med (måske lige med undtagelse at Brueghels billede hvor de mente, at lærerens opfattelse af maleriet som et eksempel på Kirkens terror mod datidens beskuer, var lidt for søgt).

Litteratur mv.

Olav A. Abrahamsen m.fl.: Portal bd. 2, Malling Beck 2006

Gorm Bagger. Andersen m.fl.: Terrorisme – den usynlige fjende, Borgen 2002

Jørgen Barfod m.fl.: Danmark under 2. verdenskrig bd. 1, Gyldendal 1974

Erling Bjøl m.fl.: 11. september, Systime 2002

Sven Brodersen m.fl.: Den spanske borgerkrig 1936-39, Munksgaard 1980

Birthe Hansen: Terrorisme på tværs, Frydenlund 2006 (næsten identisk 2002-udgave)

Samuel P. Huntinton: Civilisationernes sammenstød, Information 2007

Jakob Buhl Jensen: Det Brogede Spanien, Frydenlund 2007

Henrik Bonne Larsen m.fl.: Verden i nyeste tid, Systime 2008

Finn Madsen: Terrorisme – en grundbog om den internationale terrorisme, Lee 1990

Finn Madsen: Tekster til Terrorisme – en bilagssamling, Lee 1990

Finn Madsen: Tekster til Terrorisme – en bilagssamling 2, Lee 1991

Bo Maltesen m.fl.: Terror, Undervisningsavis fra Politiken og Gyldendal 2004

Bjørn Matsen: Vinden vender, Systime 1987

Noter, Terrorisme nr. 154 september 2002

Knud Ryg Olsen m.fl.: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering, Systime 2009

Salt, Terror og retssikkerhed, nr. 4 september 2002

Information 26/3 1981, Hans Hertel: Krigen er ikke forbi – slet ikke forskernes

Ron Ridenour: Den permanente krigstidsalder, i Historie og samfundsfag nr. 3 2002

Stig Pedersen: Den Spanske Borgerkrig, Frydenlund 2005 (http://www.his2rie.dk)

Hoola Bandoola Band: Juanita, Fri Information 1975

TV2 12/12 2007: Bomberne i Madrid

DVD: Life of Brain (Monty Python)

DVD: V for Vendetta (James McTeigue)

Eksamensspørgsmål

Ved sommereksamen i juni 2009, var halvdelen af holdet til prøve i historie. Her trak 2 elever nedenstående spørgsmål om Terrorismens ansigter. Begge elever klarede sig over forventning. De gode resultater tager jeg som et udtryk for elevernes engagerede arbejde med emnet i den egentlige undervisning, og den afsmittende virkning som en velfungerende studietur har for læringen. Spørgsmålet vedrørende Den spanske Borgerkrig blev desværre ikke udtrukket. Så hvorvidt denne del af forløbet og det tilhørende eksamensspørgsmål har haft en lignende succes er altså uafklaret. Men på baggrund af elevevalueringen af undervisningsforløb og studietur, er det min klare overbevisning, at det også har været tilfældet. Jeg må beklageligvis bemærke, at eksamensspørgsmålet til Den spanske Borgerkrig ikke har direkte fokus på terrorisme, men mere går på deltagerne i og synet på borgerkrigen. Det vil dog være forholdsvis let, at dreje fokus over på terrorisme, da der findes plakater, billeder og beskrivelser som har dette fokus.

Eksamensspørgsmålene havde form af et lille hæfte med forskelligartet materiale. Her har jeg dog af hensyn til copyright begrænset mig til en henvisning til og en kort beskrivelse af materialet.

Terrorismens ansigter

Henrik Bonne Larsen m.fl.: Verden i nyeste tid, Systime 2008 s. 107. Billedserie af angreb på WTC
Anne Okkels Olsen m.fl.: USA’s nye verdensorden, Systime 2006 s. 133. Plakat med “Wanted dead or alive” af Osama bin Laden, 2001
Keld Albrectsen: Livstegn, Vistoft 2002 s. 86. Tegning af palæstinensisk terrorist, 1970
Anne Okkels Olsen m.fl.: USA’s nye verdensorden, Systime 2006 s. 257-258. Osama bin Laden udtalelse 7. oktober 2001
Anne Okkels Olsen m.fl.: USA’s nye verdensorden, Systime 2006 s. 254-255. Interview med Samuel Huntinton 22. september 2001
Gorm Bagger Andersen m.fl.: Terrorisme, Borgen 2002 s. 9. Dronning Margrethe den 2. kommenter terrorangrebet mod USA I sin nytårstale 2001
Anne Okkels Olsen m.fl.: USA’s nye verdensorden, Systime 2006 s. 258-260. Artikel af britisk forfatter og muslim Ziauddin Sarder, 26. oktober 2001
Gorm Bagger Andersen m.fl.: Terrorisme, Borgen 2002 s. 85-86. Udtalelse fra Enhedslistens hovedbestyrelse 6. oktober 2001
Gorm Bagger Andersen m.fl.: Terrorisme, Borgen 2002 s. 87. Anders Fogh Rasmussens nyhedsbrev 3. oktober 2001
Mads Bruun Pedersen: Demokratiet og terrorismen, i SALT nr. 4 2002 s. 17-18.

Den spanske Borgerkrig

CD med plakater fra Borgerkrigen (Carteles del Archivo General de la Guerra Civil Espanola). El generalisimo
CD med plakater fra Borgerkrigen (Carteles del Archivo General de la Guerra Civil Espanola). What are you doing to prevent this?
CD med plakater fra Borgerkrigen (Carteles del Archivo General de la Guerra Civil Espanola). Franco
Stig Pedersen: Den Spanske Borgerkrig, Frydenlund 2005 s. 84. Hitler overværer en parade for den hjemsendte Legion Condor i Berlin 6. juni 1939.
Stig Pedersen: Den Spanske Borgerkrig, Frydenlund 2005 s. 100-101. Churchill om den spanske borgerkrig
Stig Pedersen: Den Spanske Borgerkrig, Frydenlund 2005 s. 118. “Jeg kæmpede for Franco” (Peter Kemp, 21 årig englænder)
Stig Pedersen: Den Spanske Borgerkrig, Frydenlund 2005 s. 95. Tabel over den internationale fordeling af frivillige
Hugh Thomas: The Spanish Civil War, 1961 (den udenlandske hjælp i tal)
Klaus Albrectsen: Livstegn, Vistoft 2002 s. 48. Tegning af Franco