Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

28. Politirapport med afhøring af drengene i sagen om uterlighed 28.11.1868

 

Politirapporten er den eneste kilde, hvor de involverede børns egen beretning er nedfældet.

28. Politirapport med afhøring af drengene

 

Overbetjent Schmidts rapport

over afhøring af drenge, der havde gjort sig skyldige i uterlighed

 

 

Kjøbenhavns Politi

 

    Hovedstationen

 

 

                                                    Rapport

 

 

Lørdagen den 21. november 1868

 

I Anledning af hosfølgende Rapporter hvorefter nogle unge uconfirmerede Pigebørn have været afhørte fordi de have ladet dem bruge til Utugt og Uterlighed af forskjellige i samme Alder værende Drenge, der har havt til Følge, at de ere bleven befængte med Syphilis, mødte, efter Tilsigelse, følgende af de paagjældende Drenge, Dags Formiddag paa Politikammeret for i denne Henseende at blive afæsket Forklaring.

Karen Olsen, Møllers Enke, boende i Pedermadsensgang n. 7, 1. Sal fremstillede sin Søn der forklarer at hans fulde Navn er

 

                                            Christian Ferdinand Møller

født her i Staden,10½ Aar gl og til huse hos Moderen. Har frequenteret Friskolen[1] paa Hoppenslænge hver Dag fra kl. 1-5.

Han nægter sig tiltalt.

Sagen vedrørende, forklarer Compt.[2] Følgende:

For omtrent 1 Maaned tilbage var han i Forening med endeel Drenge og Piger nede paa en Plads paa Gl.Holm, hvor de legede. Under Legen sagde ”Jødepeter”[3] til ham, om de ikke skulle ”knæppe Tøsene, det var saa rask” og idetsamme gik Compt., i Forening med de andre Drenge og Pigerne Louise og Mathilde, om bag nogle Steen hvor Louise og Mathilde strax, paa Opfordring tage deres Klæder op. Compt. prøvede flere Gange paa, at have med Louise at gjøre, men ingen af Gangene kom han rigtig til, fordi deels ”Jødepeter” og deels de andre Drenge som vare nærværende rev Compt. bort. Han forsikkrede paa Forehold at det er første Gang at han har gjort sig skyldig i slige Uteerligheder, og at han ikke har forsøgt at pleie Omgang med andre end Louise. ”Jødepeter” der bor i Pedermadsensgang 16, 2 Sal, og som for Tiden er indlagt i Hospitalet, mener Compt, er Hovedmanden, idet det i Reglen er ham fra hvem slige Opfordringer ere udgaaede.

                                            Oplæst og godkjendt

 

Pigen Anna Louise Larsen 14½ Aar gl, fremstillede sine Brødre Günder, Ludvig og Christian.

Fremstaar

 

                                            Günder Emanuel Larsen

født her i Staden 13 Aar gl, til huse hos Forældrene Sadelmager Günder Larsen boende i Pistolgade 4, 2. Sal. Han frequenterer Friskolen paa Hoppenslænge.

Han nægter sig tiltalt.

Vedrørende Sagen, anfører Compt. at han og hans 2 Brødre kun én Gang har været tilstede paa Gl.Holm, naar der have været Piger nærværende. Saaledes vare de tilstede dersteds i Forening  med Sophus Arvedsen, Jødepeter og Viggo Holm for vel 3 Uger siden. Paa Opfordring af Jødepeter gik Compt. tillige med alle de øvrige Drenge om bag nogle Steen med Pigerne Louise og Mathilde som vare nærværende, idet Jødepeter sagde ”at de godt alle kunne have Lov”. Compt. prøvede flere Gange paa at have Omgang saavel med Louise som med Mathilde, men ”han kom ikke rigtig til” fordi Jødepeter bestandig rev ham bort, ligesom Jødepeter ogsaa rev Compts. Brødre bort, hvorimod Jødepeter selv ”blev ved” med begge Pigerne indtil der kom en Mand og bortjagede dem alle. Han forsikkrer at det er første Gang, at han har giort sig skyldig i slige Uteerligheder.

                                            Oplæst og godkjendt

 

 

Forklaringerne fra de to brødre på hhv. 11 og 10½ år svarede til Günders. De tre brødre og Christian Ferdinand Møller blev undersøgt af lægen og sendt hjem, da de ikke havde kønssygdomme.

 

 

Den 24. November 1868

 

Slagtersvend Holms Hustru, Andrea Josephine, Pedermadsensgang no. 7, 2. Sal, fremstillede Dags Formiddag efter Tilsigelse, hendes Søn Viggo, som da fremstod til Rapporten og forklarer, at hans fulde Navn er:

 

                                            Viggo Hillarius Holm

at han er født her i Staden, er 10½ Aar gl. Han er Søn af Slagtersvend Carl Holm og Hustru Andrea og frequenterer Fattigvæsenets Skole i Bredgade fra Kl. 8-12 og fra 2-6. Han har engang været anholdt fordi han havde ”giort Kunster” foran Sporvognen, men nægter sig i øvrigt tiltalt.

Vedrørende Sagen forklarer Compt. at han, for omtrent 1 Maaned siden, har været 2 Gange nede paa Gl.Holm i forening med andre Drenge og Piger, hvor de legede. Under Legen, sagde ”Jødepeter” at de skulle ”krybe paa Pigerne”, hvorfor de alle løb om bag nogle Muursteen hvor Pigerne tage Klæderne op, og da forsøgte nu alle, Compt. med, at pleie Omgang med Pigerne Louise, Amalie og Mathilde; først stod de op, men da dette ikke rigtig vilde gaae, lagde Pigerne dem ned, og samtlige Drenge skiftede nu, og lagde dem ovenpaa Pigerne. – Compt. forsikkrer, at det er første og eneste Gang at han har befattet sig med slige Uteerligheder og lover at det ogsaa skal blive sidste Gang. – De Drenge han har været samme med, ere Christian Møller, Sophus Arvedsen, Günder, Christian og Ludvig Lassen.

Paa Forehold, mener Compt. ikke at være syg.

 

Dernæst fremstillede Jacobine Jensine Vestergaard Arvedsens fraseparerede Hustru, boede i Pedermadsensgang 12, hendes Søn Sophus, som fremstod til Rapporten og forklarer, at hans fulde Navn er:

 

                                            Sophus Emilius Møller

at han er født her i Staden, 14 Aar gl og uægte Søn af Skomagermester Møller og Fruentimmeret Jacobine Jensine Westergaard der senere har været gift med Arbeidsmand Arvedsen. Han har frequenteret Skolen paa Hoppenslænge indtil for ½ Aar siden, da han blev frigivet for at der kunde blive givet ham Leilighed til at tjene de fornødne Midler for hvilke han skal equiperes til hans forestaaende Confirmation. I det sidste halve Aar har han saaledes gaaet paa Arbeide hos Brolægger Knud Nielsen og hos Muurmester Madsen. – Han nægter nogensinde at have været anholdt.

Sagen vedrørende forklarer Compt. at han en Dag for omtrent 1 Maaned siden, var nede paa Gammelholm i Selskab med Christian Møller, Günder og Christian Larsen og ”Jødepeter” samt Louise, Amalie og Mathilde. Da de havde leget vel ½ Times spurgte han Amalie om ”de skulle knæppe” hvortil hun svarede ”ja” og de gik nu ned ved Navigationsskolen, hvor Amalie lagde sig ned paa Jorden og Compt. ovenpaa hende; de andre Drenge og Piger fulgte efter og stode og saae paa Compt. og Amalie, hvornæst ”Jødepeter” og Günder Larsen fulgte Exemplet med Louise og Mathilde. Da Compt. var færdig med Amalie – han siger da det havde krillet lidt – tog han fat i Mathilde, med hvem han ogsaa pleiede Omgang.

Paa Forehold forsikkrer Compt. at han ikke senere har foretaget sig sligt, og lover han at han heller ikke oftere skal giøre sig skyldig i Uteerlighed.

Paa Anledning anfører Compt., at han ikke troer, at han feiler noget.

Begge Afhørte blev efter Ordre fremstillede for Lægen og visiterede. Sophus Emilius Møller som befandtes at være rask, blev derefter dimitteret, hvorimod Viggo Hillerius Holm som befandtes at være syg, forblev tilstede paa Politikammeret for at indlægges i Hospitalet.

                                                                

                                                                                       Smidt

                                                                                       OB[4] 

 

Samme Dag

Viggo Hillarius Holm blev efter Ordre afgivet til 3. Politiinspektorat for derfra at indlægges i hospitalet

                                                                                       Smidt

                                                                                       OB

 

 

Københavns Politis arkiv. Sager vedr. overbefolkede lejligheder 1863-70.  Landsarkivet for Sjælland

 

 

Tekst skrevet med kursiv er ikke med i originalen, men er en kommentar lavet i forbindelse med afskriften.

 

 



[1]  der fandtes på den tid to slags kommuneskoler: friskoler, hvor skolegangen var gratis, og betalingsskoler, hvor skolegangen kostede 1 krone om året

[2]  comparenten kaldtes den person, der mødte til afhøring eller for retten

[3]  Peter Jensen, hvis fulde navn er Peter Christian Jensen. Det er uvist hvorfor han kaldes ”Jødepeter”

[4] overbetjent