Elendighedens boliger og beboere

I gydens 17 stærkt forfaldne etageejendomme boede der på den tid godt 700 fattige mennesker. De levede tæt stuvet sammen under kummerlige forhold i mørke, fugtige og ildelugtende boliger. I 1869 fandt distriktslægen f.eks. i et usselt bræddeklædt kammer på kvisten i nr. 4 ”5 Mandfolk og 2 ældre Fruentimre liggende paa Gulvet i Pjalter …”. Foruden boliger for disse fattige mennesker fandtes der i Peder Madsens Gang flere værtshuse. Det ene af dem fungerede også som logihus, dvs. var indrettet med sovepladser for værtshusets gæster. Også andre af gadens beboere stillede for en billig penge sovepladser til rådighed for vagabonder af begge køn. For at undgå politiet søgte de om natten hertil ”for paa Gulvet, Side om Side ved hinanden, at finde et kummerligt Natteleie.” 

Et blik fra porten ved Svane Apotek ind i den snævre og skumle Peder Madsens Gang ca. 1870. Københavns Bymuseum. (Billede: Blik ind i Peder Madsens Gang)

Ud over de mange mennesker, der boede i de usle lejligheder, husede en af ejendommene også en stald med et større antal køer. De tilhørte en brændevinsbrænder og levede af det affald, der opstod ved brændevinsproduktionen.

Arbejdsspørgsmål - boligerne

1. Giv en nærmere redegørelse for boligernes tilstand i Peder Madsens Gang. Brug kilderne 5. Distriktslægens beretning, s. 7-11, 6. Ejendomsvurdering for nr. 16 og 7. Ejendomsvurdering for nr. 14.

2. Hvilke regler vedrørende overbefolkede lejligheder og lejlighedernes tilstand blev fastlagt med tillægget til sundhedsvedtægten? Se kilde 9. Forslag til sundhedsvedtægt, s. 5 nederst -12.

3. Hvor mange af beboerne i de ejendomme sundhedspolitiet havde undersøgt boede i lejligheder, der ifølge tillægget til sundhedsvedtægten var overbefolkede?

4. Undersøg hvilke forhold, der efter datidens opfattelse, var smittebærere og dermed sundhedsskadelige for beboerne i Peder Madsens Gang. Inddrag kilderne 9. Forslag til sundhedsvedtægt, s. 5-7, 9 -10, 11. Hornemann til sundhedskommissionen og 18. Miasmeteorien.   

5. Giv nogle eksempler på, hvor miasmeteorien har haft indflydelse på reglerne i tillægget til sundhedsvedtægten.

6. Giv din vurdering af i hvor høj grad sundhedsvedtægtens §1 og §2 vedr. overbefolkede lejligheder og latrinernes placering blev efterlevet i byen som helhed ud fra politiets beretning for 1869. Brug kilderne 9. Forslag til sundhedsvedtægt, s. 9-10 og 15. Københavns politis årsberetning, s. 41-42.

Arbejddsspørgsmål - beboerne

1. Gør ud fra politiets fortegnelse rede for beboernes erhvervs-, køns- og aldersmæssige sammensætning samt ægteskabelige status i Peder Madsens Gang. Brug kilde 10. Fortegnelse over antal beboere og suppler evt. med 5. Distriktslægens beretning, s. 11- 12. Opstil resultaterne i skemaform.

2. Gør rede for hvordan logihusene blev brugt og hvordan forholdene var for de logerende. Brug kilderne 5. Distriktslægens beretning, s. 9, 15. Københavns politis årsberetning, s. 41, 16. Lidt om Kjøbenhavns Logihuse, s. 413 og s. 416 og billede: P. Klæstrup: I logihuse.

3. Hvilke typer mennesker søgte logihusene? Inddrag billede: En skænkestue.

4. Hvordan forklarer distriktslæge Ulrik forskellen på tallene i opgørelserne over det skiftende antal beboere i årene 1868-1870 i Peder Madsens Gang? Se kilde 5. Distriktslægens beretning, s. 6 -7.

5. Vurder hvor stor en procentdel af gadens beboere, der har måttet ty til offentlig eller privat hjælp og hvilken rolle pantelånerne har spillet? Brug  kilderne 5. Distriktslægens beretning, s. 11 og 12 og 4. Det Kjøbenhavn, der forsvinder.

6. Giv til sidst en samlet karakteristik af beboerne i Peder Madsens Gang omkring 1870.