Peder Madsens Gang forsvinder

En af den gamle bys smalle gader, der længe havde været en torn i øjet på mange af de mere respektable københavnere, var Peder Madsens Gang. Den blev sammen med byens andre skumle gyder betragtet som ”Brændpunkter for Smitstof og tjene som Oplagssteder for Fattigdom og Elendighed” (citeret fra kilde 8. Flinchs skrivelse). Smudset og elendigheden var da også særligt iøjnefaldende i Peder Madsens Gang, da den uhumske gyde lå tæt op af det mondæne kvarter omkring Kongens Nytorv. Der var derfor mange grunde til, at Peder Madsens Gang kom i sundhedsmyndighedernes og de kommunale politikeres søgelys.

Billede: Anlæggelsen af Ny Østergade skabte en fuldstændig forvandling af det område, hvor den smalle, skumle Peder Madsens Gang havde ligget. Billedet er fra Illustreret Tidende årg. 17, 23.1.1876.

 

Allerede i 1840’erne dukkede de første planer om ændring af gyden op uden dog at blive realiseret. Først i 1870’erne kom der skred i sagerne. I september 1872 nedsatte Borgerrepræsentationen et fællesudvalg, der skulle overveje, hvad der kunne gøres for at forbedre forholdene i gyden. Kommunen modtog flere forslag, men det blev det nyoprettede Kjøbenhavnske Byggeselskab med bankdirektør C. F. Tietgen i spidsen, der løb af med opgaven.

Byggeselskabet gik radikalt til værks. I midten af 1870’erne var der intet tilbage af den snævre og skumle Peder Madsens Gang. Den var erstattet af den brede og lyse Ny Østergade. Slumkvarterer som Peder Madsens Gang hørte ikke med til billedet af den moderne storby, som København stræbte efter at blive.

 

 

Arbejdsspørgsmål

1. Gør rede for baggrunden for udvalgsbetænkningen og hvad udvalgets overordnede konklusion var. Brug kilde 33. Udvalgsbetænkning og suppler med 22. Plantegning A og 23. Plantegning B.

2. Hvilken tilføjelse kom mindretallet med og hvordan blev der argumenteret? Se kilde 33. Udvalgsbetænkning.

3. Find ligheder og forskelle i den måde Peder Madsens Gang beskrives hhv. i udvalgsbetænkningen og i Flinchs skrivelse. Brug kilderne 33. Udvalgsbetænkning og 8. Flinchs skrivelse.

4. Hvilket budskab ligger der bag den karakteristik Flinch giver af Peder Madsens Gang og byens øvrige smågyder?

5. Peg på elementer der karakteriserer det gamle og det ny København ud fra billederne af Peder Madsens Gang og Ny Østergade. (Billede: Blik ind i Peder Madsens Gang og Billede: Ny Østergade)

6. Tag ind på Strøget og gå rundt i kvarteret, hvor Peder Madsens Gang lå. Beskriv bygningerne i Ny Østergade og find frem til, hvad de bruges til i dag og hvor meget der er tilbage af det gamle kvarter fra 1876. Sammenlign med kilde 14. Kort over området og billedet på siden Billede: Ny Østergade.