Industrialiseringen i Danmark - Peder Madsens Gang

Introduktion

 Endnu i midten af 1800-tallet måtte godt 130.000 københavnere klemme sig sammen inden for de gamle volde. Men kun kort tid endnu. Arbejdet med at fjerne voldanlægget stod for døren, nye brokvarterer var ved at dukke op og saneringer skulle skabe lys og luft til den gamle bys boligkvarterer. Byen og dens borgere kunne snart trække vejret med større lethed.

En af den gamle middelalderbys smalle gyder var Peder Madsens Gang. Skummel og stinkende lå den tæt op af det mondæne kvarter omkring Kgs. Nytorv. Historien om denne smalle gyde og dens beboere i årene omkring 1870 er ikke alene et stykke københavnsk lokalhistorie. Den afdækker også generelle træk ved den danske hovedstad under urbaniseringen og den begyndende industrialisering. For bolig- og levevilkårene var her ikke meget anderledes end i store dele af byens øvrige kvarterer. Fælles for dem var overfyldte boliger, åbne kloakker, stinkende latrinsystemer, sygdomsepidemier, fattigdom og prostitution.

Peder Madsens Gang er også et eksempel på den begyndende forvandling af den gamle middelalderby til en moderne storby. Det var her den tidlige byfornyelse satte ind. Senere fulgte andre gader og kvarterer. I nogle tilfælde blev hele husrækker revet ned for at give plads til bredere gader med nye ejendomme og kontorkomplekser. I andre tilfælde forsvandt hele kvarterer fra jordens overflade.

”Peder Madsens Gang – gaden der forsvandt” er en kildesamling beregnet til gymnasiets arbejde med det moderne gennembrud og industrialiseringen. Materialet vil desuden kunne bruges i Almen Studieforberedelse, give inspiration til flerfagligt samarbejde og til elever, der f.eks. vil skrive studieretningsopgave i perioden.

Det primære formål med ”Peder Madsens Gang – gaden der forsvandt” er at stille materiale til rådighed, der vil kunne styrke elevernes evne til at læse, analysere og kritisk fortolke historiske kilder. Ved hjælp af kilderne vil det være muligt at gå i dybden med temaets emner og afdække de forskellige kommunale myndigheders holdninger til gaden og dens beboere. Beboernes egne stemmer eksisterer desværre ikke. Men det i sig selv er jo også en pointe!

De håndskrevne kilder findes alle i afskrift, mens nogle af dem også gengives med den originale skrift. Ideen er, at eleverne kan få en oplevelse af, hvordan en original håndskreven kilde ser ud og give dem mulighed for at binde an med den svære skrift via et gotisk alfabet.

1. En skummel og stinkende gyde

Det var byens mørke bagside, som trådte frem for den, der fra den befærdede Østergade kom ind gennem porten ved Svane Apotek. ”Stinkende og urenlig” var da også begreber, som distriktslæge Ferdinand Ulrik hæftede på den smalle brolagte Peder Madsens Gang.

2. Elendighedens boliger og beboere

Husene i Peder Madsens Gang var ligesom i andre af byens smalle ”gange” opført med det ene formål for øje at presse så mange boliger og beboere ind på så lille en plads som mulig. Den smalle gyde var ikke blevet berørt af de storbrande, der to gange i 1700-tallet havde lagt store dele af den gamle middelalderby øde. Derfor var den oprindelige boligmasse endnu intakt i 1870.

3. Sygdom og død

Solens stråler nåede aldrig ned i den smalle Peder Madsens Gang eller i de skaktlignende baggårde. Det manglende sollys og den kvalme stillestående luft var sammen med ”Nød, Elendighed og uordentlig Levemåde” med til at svække beboernes sundhedstilstand. Det krævede derfor en god konstitution at overleve i Peder Madsens Gang, hvor sygdom og død var en daglig gæst.

4. Prostitution og børns forbudte lege

Også den mere utugtige side af tilværelsen trivedes i bedste velgående i den snævre Peder Madsens Gang. Bordeller var der flere af og de prostituerede, der var særdeles synlige i gadebilledet, levede side om side med gydens øvrige beboere. Prostitution blev tolereret af byens politi, hvis kvinderne vel at mærke lod sig registrere som prostituerede og jævnligt lod sig undersøge for kønssygdomme.

5. Peder Madsens Gang forsvinder

I midten af 1850’erne startede nedrivningen af det gamle voldanlæg, nye brokvarterer skød op og saneringer skulle skabe lys og luft til den gamle bys boligkvarterer. Byen og dens borgere kunne snart trække vejret med større lethed.

6. Faglige mål og fagsamarbejder

Siden indeholder de faglige mål for temaet samt forslag til flerfaglige samarbejder, almen studieforberedelse, studieretningsprojektet mv.

7. Billedmateriale

Siden indeholder de anvendte billeder til temaet. Herfra kan man klikke sig frem til større udgaver af billederne.

8. Kilde- og billedoversigt

Oversigt over det materiale der er brugt til temaet - med uddybende kommentarer til hver enkelt kilde og billede.

Supplerende materiale

Bang, Herman (1887) 2005: Stuk.
Becker, Knuth, 1934: Verden venter.
Christiansen, Niels Finn, 1996: København som arbejderby før 1914. Trykt i Kongens og folkets  København gennem 800 år.
Christmas-Møller, Ingeborg, 1978: På fattighuset.
De fattiges Amerika. Trykt i Industrikultur i Danmark 1850-1914. Skoletjenesten 2007.
Lykke, Anne, 1990: Vildfarende børn.
Lützen, Karin, 1998: Byen tæmmes. Kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets  København. Især kapitlerne ”Kjøbenhavn er en meget skiden Bye” og ”Kritik af den  økonomiske liberalismes sociale følger”.
Krog, O. Willumsen, 1971: Fra tiggerstav til samfundspligt.
København før og nu – og aldrig, bd. 4.
Mortensen, Mette, 2004: Et skjul for al slags elendighed. Peder Madsens Gang i 1870´erne. Trykt i  Historiske Meddelelser om København.
Pedersen, Klaus, 1982: C. F. Tietgen som bygherre. Foreningen af 1865 for tilvejebringelse af  billige arbejderboliger og Det kjøbenhavnske Byggeselskab. Trykt i Historiske  Meddelelser  om København.
Petersen, Vibeke og Christensen, Inga, 1982: Stuktidens vindskibelighed. Sanering for de fattige –  boliger for de fine. Trykt i Historiske Meddelelser om København.
Proletarerne kommer. Trykt i Industrikultur i Danmark 1850-1914. Skoletjenesten 2007.
Ren, Carina m.fl, 2006: ”Disse skidne, smaa Gaarde, disse smalle triste Gader.” –  Brøndstrædekvarterets liv, beboere og sanering. Trykt i Runde Kirke, Taarn og Sogn.  Trinitatis gennem 350 år.
Schmidt, Lars-Henrik og Kristensen, Jens Erik, 1986: Lys, luft og renlighed.
Site om prostitution: www.prostitution.emuseum.dk
Vedel-Larsen, Birgitte, 2004: Arbejde, ensomhed og straf. Oprettelsen af tvangsarbejdsanstalten på  Ladegården 1833. Trykt i Historiske Meddelelser om København.

Nyt site om industrialiseringen i Danmark: se www.industrialia.dk