Sygdom og død

 Det gjorde ikke forholdene bedre, at de fleste af gydens små og miserable lejligheder var boet af ”Byens fattigste og usleste Befolkning, der ved Sammenhobning under så uheldige ydre Forhold bliver et let Bytte for Sygdom og tidlig Død.”  Sådan lød det i 1871 i en betænkning fra det kommunale udvalg, der skulle undersøge, hvad der kunne gøres for at forbedre de sanitære forhold i Peder Madsens Gang.

Byens fattige syge blev indlagt på Almindelig Hospital, der var fattigvæsenets hospital og forsørgelsesanstalt. H. G. F. Holm har  tegnet hospitalets facade ud mod Amaliegade. 

Arbejdsspørgsmål

1. Gør rede for de argumenter som Emil Hornemann kom med i november 1870 og som tilskyndede politidirektør Crone til at tage initiativ til en undersøgelse af levevilkårene i Peder Madsens Gang. Brug kilde 11.Hornemann til Sundhedskommissionen.

2. Distriktslæge Ulrik giver i sin beretning en detaljeret gennemgang af sygdomsforholdene i Peder Madsens Gang. (5. Distriktslægens beretning s. 12-27)

a) Gør rede for hvilket materiale distriktslægen har brugt til sine statistiske beregninger af sygdommene Peder Madsens Gang i perioden 1868-70.

b) Hvilke sygdomme var ifølge beretningen mest udbredte og hvordan udviklede sygdomsmønsteret sig i perioden?

c) Undersøg hvor stor dødeligheden var i Peder Madsens Gang i perioden 1865-1870 og gør med udgangspunkt i tabellen s. 19 rede for de dødes sociale status, alder og dødsårsag. (det kan være nødvendigt at bruge en klinisk ordbog, der kan findes på biblioteket)

d) Vurder sammenhængen mellem boligforhold og sygdomme bl.a. ud fra tabellen s. 17 og eksemplet med tyfusudbruddene s. 23-27. Hvad var distriktslægens konklusioner?

3. Diskuter hvilke årsager lægerne Hornemann og Ulrik angiver som forklaring på den store sygelighed blandt gadens beboere. Hvilke forklaringer vil man give i dag?