Bybude og mælkedrenge i København

Det var især inden for butikshandlen og mælkeforsyningen, at der var rift om børnenes arbejdskraft. For de børn, der bragte mælk og andre varer ud, eksisterede der ingen beskyttende regler, sådan som der gjorde for de små fabriksarbejdere. Det gjorde der heller ikke for de børn, der gjorde rent, passede børn eller løb byærinder for fremmede.

Der herskede ikke mindst blandt skolefolk en stigende bekymring for de følger, børnenes lange og anstrengende arbejdsdage kunne få for deres fysiske og intellektuelle udvikling. Bekymringen var især rettet mod mælkedrengene, der arbejdede for de store mejerier på Frederiksberg. Dermed var startskuddet givet til den diskussion af børnearbejdet uden for fabriksområdet, der i starten af 1900-tallet foregik på kommunalpolitisk plan.

Billede: Mælkekusken fra Trifoliums Mælkeforsyning med sine syv hjælpere. Billedet tilhører Københavns Stadsarkiv og er udateret, men formodentlig fra starten af 1900-tallet. 

 

1. Gør tallene i tabellerne over de københavnske skolebørns arbejde i 1874 og 1897 sammenlignelige ved f.eks at omregne tallene fra 1897 til procenter. Redegør ud fra tallene for udviklingen af fabriksarbejdet og  bygang blandt drenge og piger. Brug 1. Beretning fra arbejdstilsynet for 1874, s. 211 og 5. Beretning fra skoledirektøren 1898, s. 1654.

2. Hvor stor en procent af det samlede antal børn i de kommunale københavnske skoler havde erhvervsarbejde i 1897 og hvor stor en procent af dem arbejdede som mælkedrenge? Se kilde 5. Beretning fra skoledirektøren 1898, s. 1652.

3. Undersøg hvorvidt børns ulønnede arbejde – eller hjemmearbejde – figurerer i statistikken i kilde 5. Beretning fra skoledirektøren 1898, s. 1654. Hvilket arbejde kunne det dreje sig om?  Jf. kilderne 18. Pensionisterindring, Edel, Jenny og Christian og 21. Pensionisterindring, Flora.

4. Hvilke holdninger til børnearbejdet kommer til udtryk i de fire skoleinspektørers indberetninger? Se kilderne 10. Indberetning fra Husumgade Skole, 11. Indberetning fra Kapelvejens skole, 12. Indberetning fra Larslejstrædes skole og 13. Indberetning fra Rådmandsgade Skole. 

5. Begrund hvorfor fokus blev rettet specifikt mod mælkedrengene i den offentlige diskussion?

6. Hvilken konklusion kommer skoledirektør Bauditz  frem til i sin beretning i 1898? Se kilde 5. Beretning fra skoledirektøren 1898, s. 1651-53.

7. Diskuter i hvor høj grad der er overensstemmelse mellem skoleinspektørernes vurderinger af børnenes arbejdsvilkår og ”børnenes” egne erindringer. Brug indberetningerne fra de fire skoler (jf. spørgsmål 4) og kilderne 18. Pensionisterindring Edel, Jenny og Christian, 19. Pensionisterindring Ejler, 22. Pensionisterindring Georg Louis, 23. Pensionisterindring Georg Thorvald og 24. Pensionisterindring Louis Pio.