Børn på fabrikker
Småkårsbørn, der voksede op i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, havde fra en tidlige alder medansvar for deres familiers forsørgelse. Den løn, de bragte hjem, var et nødvendigt supplement i en tid, hvor nød og elendighed herskede i de fattige og ofte børnerige hjem. Disse børn lærte tidligt barske arbejdsvilkår og disciplin at kende. Deres hverdag var delt op i skolegang og arbejde, tid til leg var der ikke meget af.
Børn på fabrikker

I begyndelsen af 1870´erne, hvor den danske industri endnu var i sin opstartsfase, arbejdede der omkring 2.500 børn under 14 år på knap 500 fabrikker landet over. Blandt læger var der stigende bekymring for de konsekvenser, fabriksarbejdet kunne få for børnenes fysiske udvikling og dermed for den opvoksende arbejdsstyrkes konstitution – en bekymring, der bredte sig til de industrielle kredse.
Derfor kom spørgsmålet om børns fabriksarbejde på dagsordenen på det første nordiske industrimøde, der blev afholdt juli 1872. Den socialt engagerede læge Emil Hornemann holdt det indledende foredrag og rettede en stærk kritik mod de arbejdsvilkår, de små arbejdere blev udsat for. Men et forbud mod børns fabriksarbejde gjorde han sig ikke til talsmand for.
Billede: Smådrenge deltager i produktionen af cigarer på C.W. Obels tobaksfabrik i Ålborg o. 1900. Billedet tilhører Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.
Arbejdsspørgsmål
1. Redegør for hvilket materiale Emil Hornemann bygger sine oplysninger og sin viden på? Kilde 9. Hornemann: Om Børns Anvendelse i Fabriker, s. 5-7, sidetallene nederst på siderne.
2. Hvorfor begyndte de store industrilande at interessere sig for børns arbejde? Kilde 9. Hornemann: Om Børns Anvendelse i Fabriker, s. 9-10.
3. Hvad er Hornemanns syn på børns fabriksarbejde? Kilde 9. Hornemann: Om Børns Anvendelse i Fabriker, s. 10-12.
4. Beskriv fabriksbørnenes arbejdsvilkår og sundhedstilstand i Danmark indenfor de forskellige industrigrene, sådan som det fremgår af kilde 9. Hornemann: Om Børns Anvendelse i Fabriker, s. 34-43. Inddrag også kilde 2. Beretning fra arbejdstilsynet for 1875, s. 184, hvor børnenes arbejdsopgaver beskrives.
5. Hvorved adskiller børns fabriksarbejde i Danmark sig ifølge Hornemann fra børnearbejdet i andre europæiske lande? Kilde 9. Hornemann: Om Børns Anvendelse i Fabriker, s. 43-44.
6. Diskuter Hornemanns forslag til forbedring af forholdene for de små fabriksarbejdere og afslut med en kritisk stillingtagen til, hvorfor han ikke gik ind for et forbud mod børnearbejde. Kilde 9. Hornemann: Om Børns Anvendelse i Fabriker, s. 8-11 og 43-48.
Om Arbejdsspørgsmål
Kildemateriale til spørgsmålene
9. Hornemann om børns anvendelse i fabrikker (pdf)
2. Beretning fra Arbejdstilsynet for 1875

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

