Staten griber ind

Det blev samtidig vedtaget, at der skulle nedsættes et statsligt finansieret arbejdstilsyn, der skulle holde øje med, at lovens bestemmelser blev overholdt. Overtrædelser medførte sagsanlæg mod fabriksejeren.

Endelig blev der med en enkelt paragraf i fabriksloven fastsat regler, der skulle forebygge ulykkestilfælde ved brug af maskiner. Reglerne blev strammet op med vedtagelsen af en egentlig maskinbeskyttelseslov i april 1889. Det var dog langt fra tilstrækkeligt til at forhindre, at de små arbejdere kom ud i situationer, hvis yderste konsekvens kunne være lemlæstelse og død.

Indenfor de næste godt 25 år blev der i Rigsdagen vedtaget endnu to love, der skulle få betydning for børns arbejde på fabrikker. Med den første af de to love, vedtaget i juli 1901, fulgte en stramning af de regler, der var blevet fastlagt i loven af 1873. Den følgende lov, der blev vedtaget 12 år senere, indførte et forbud mod at ansætte skolebørn til fabriksarbejde. Det betød i praksis børn under 14 år.

Billede: Arbejdere fra øltappefirmaet Union på Frederiksberg  flankeret af firmaets ejer og hans familie. Billedet er fra 1897 og drengen yderst til venstre var da 13 år gammel. Billedet tilhører Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

 

1. Redegør for hvilke argumenter regeringen bruger for at lade staten gribe regulerende ind i forhold til børnearbejdet. Brug kilde 31. Uddrag af Anmærkninger til lovforslag.

2. Sammenlign de holdninger til børnearbejdet og dets regulering, som henholdsvis landsting-medlem C. Jessen og de to folketingsmedlemmer T. Nielsen og L. Kofod giver udtryk for under 1. behandlingen af lovforslaget. Brug kilderne 32. Uddrag af Landstingets debat og 33. Uddrag af Folketingets debat.

3. Hvori adskiller landstingsmedlem C. Jessens beskrivelse af børns arbejde i glasproduktionen sig fra beskrivelsen hos hans kilde, lægen Emil Hornemann? Hvad er Jessens  konklusion og hvad konkluderede Hornemann? Brug kilderne 32. Uddrag af Landstingets debat og 9. Hornemann: Om Børns Anvendelse i Fabriker, s. 38-42. Inddrag eventuelt også kilde 1. Beretning fra arbejdstilsynet for 1874, s. 208.

4. I perioden 1873-1901 blev der vedtaget tre love, der havde betydning for børns arbejde i fabrikker. Hvilke konkrete ændringer i fabriksbørnenes arbejdsvilkår skete der som følge af de tre love? Brug kilderne 14. Lov om børn og unges arbejde i fabrikker 1873, 15. Lov om forebyggelse af ulykkestilfælde 1889 og 16. Lov om arbejde i fabriker 1901. 

5. Hvordan søgte fabriksejerne at kompensere for de ændringer som 1873-loven medførte i forhold til anvendelsen af børns arbejdskraft? Brug kilde 1. Beretning fra arbejdstilsynet for 1874, s. 207-208.

6. På hvilke områder blev  fabrikslovgivningen overtrådt i Aksels og Theodors tilfælde og hvilke konsekvenser kunne det få for fabriksejerne? Brug kilderne 17. Pensionisterindring, Aksel, 25. Pensionisterindring Theodor, 14. Lov om børn og unges arbejde i fabrikker 1873 og 3. Beretning fra arbejdstilsynet for 1884. Inddrag eventuelt kilde 4. Beretning fra arbejdstilsynet for 1894-95.

7. Sammenlign oplysningerne fra tabellerne i arbejdstilsynets beretninger med henblik på at undersøge udviklingen i antallet af beskæftigede børn under 14 år, deres køn og procentvise andel af den samlede arbejdsstyrke inden for de enkelte virksomheder. Se kilderne 28. Tabeller fra arbejdstilsynets beretning for 1874, s. 200-201, 29. Tabeller fra arbejdstilsynets beretning for 1884, s. 74, 77-78 og 30. Tabeller fra arbejdstilsynets beretning for 1894-95, s. 260-261. Brug kilde 36. Gotiske alfabet til hjælp ved læsning af tabellerne.

8. Gør rede for børnenes gennemsnitlige arbejdstid i og uden for København i 1872 og hvorfor arbejdstiden for de københavnske fabriksbørn var så markant kortere end for børn andre steder i landet. Brug kilde 1. Beretning fra arbejdstilsynet for 1874, s. 209.

9. Diskuter på hvilke områder fabrikslovgivningen har sat sig spor i udviklingen efter 1873.