10. Indfødsretssag. Rudolf Hansen Kaehne

Den del, der står i kursiv, er ikke afskrift af den oprindelige tekst, men kommentarer eller anden oplysning.

 

Ansøgning om dansk indfødsret fra Rudolfs mor på hans vegne[1] 

 

Til Indenrigsministeriet

 

Undertegnede Amalie Isidora Hansen, som er født i Odense den 31. Mai 1848, og som i 2½ Aar fra Aaret 1877 til Foraaret 1880, var Bosiddende i Hamburg, men siden har haft fast Ophold i min Fødeby Odense. Ansøger herved det høie Ministerium om Indfødselsrets Erholdelse for min i Hamburg fødte Søn, som nu er 16 Aar og har opholdt sig samtidig med mig her i Landet siden 1880, har gaaet i Skole her, som og er Confirmeret her i St. Knuds Kirke, vedlagte Attester bevidner Sandheden heraf. Da nu min Søn, idet han er født i Tyskland ikke har Dansk Indfødsret,[2] tillader jeg mig allerunderdanigst at ansøge det høie Ministerium og høie Rigsdag om Drengen maa erholde Dansk Indfødsret, navnlig fordi han ønskes optaget i den Danske Lægdsrulle[3]. Bevidnes at han opholder sig i Hjemmet.

 

                                                                 Odense den 7. December 1894

 

                                            Allerunderdanigst Amalie Isidora Hansen

                                                                         Thorsgade 56, Odense

 

 

Moren, Amalie Isidora Hansen, har selv skrevet ansøgning, hvilket viser, at hun har lært at skrive og at hun kan skrive et officielt brev, hvad ikke alle kunne på den tid. Hun var enke efter malersvend Ferdinand Kaehne.

 

Den 13. maj 1895 skriver indenrigsministeriet til amtmanden for Odense amt for at få flere oplysninger og underskrifter.

 

De ønskede oplysninger, der sendes tilbage, er alle noteret på selve ansøgningen. Det drejer sig om:

 

Rudolf Hansen Kaehnes egen underskrift dateret den 20. maj 1895

 

En anbefaling fra Odense byfogedkontor[4] dateret den 21. maj 1895

 

En anbefaling fra Odense byråd, dateret den 27. februar 1896. Den lyder:

 

Foranstaaende Andragende tillader Byraadet sig at anbefale, idet bemærkes, at Hansen Rudolf Kaehne har ernæret sig uden Hjælp af det Offentlige og har ført et ædrueligt Levned samt i øvrigt vundet sine Medborgeres Agtelse.

 

Fra den 25. Marts 1896 findes en anden notits fra byrådet:

 

Efterat Byraadet har afgivet foranstaaende Erklæring af 27de f.M.[5] er det kommet til Raadets Kundskab, at Andrageren H. R. Kaehne ved Odense Herreds Extraret under 29. Juni f.A.[6] for Overtrædelse af Straffelovens §177[7] jfr. §46[8] og §185[9], sammenholdt med §37[10] og 29[11] er bleven idømt 20 Rottingslag, hvilken Dom er bleven fuldbyrdet.[12]

Som Følge heraf kan Byraadet nu ikke anbefale Andragendet.

 

Og fra Odense byfogedkontor lyder det den 1. april 1896:

 

. at Hansen Rudolf Kaehne efter Udstaaelsen af den ham idømte Straf af 20 Rottingslag har sejlet med Skonnerten Annete af Fanø og at han ved Juletid var i Brasilien, skal jeg tillade mig at udtale, at jeg ikke finder, der for Tiden er Anledning til at meddele bemeldte Person Indfødsret.

 

Den 20. april meldes der fra indenrigsministeriet til amtmanden:

 

… at efter de nu om den Paagjældendes Vandel fremkomne Oplysninger har Ministeriet ikke fundet Anledning til at fremme Sagen. 

 

Den 15. marts 1901 sendte Rudolfs mor følgende forespørgsel til indenrigsministeriet:

 

For cirka 6 Aar siden sendte jeg herfra Odense en Ansøgning ind om Indfødsret Erholdelse for min Søn, som dog ikke blev bevilliget dengang. Hans Papirer ligger inde endnu og da han nu efter 6 Aars Fraværelse er kommen hjem vilde han gjerne have Papirerne tilsendt, da hans Dåbsattest er der iblandt, ogsaa vilde han gjerne forespørge det ærede Ministerium hvad der udfordres for at faa bemeldte Indfødsret da han er saa god Dansk Mand som Nogen og født af Danske Forældre og opfødt her i Landet.

Han er født i Hamburg den 21. November 1878

 

Den 10. april 1901 kommer svaret fra indenrigsministeriet til amtmanden i Odense. Bilagene burde Amalie Hansen have fået tilbage. Ministeriet ville ikke udtale sig om, hvorvidt hendes søn nu kunne få indfødsret, før der forelå en ansøgning.

 

Tilsyneladende opgiver Amalie Hansen og hendes søn at sende en ny ansøgning. I hvert fald ligger der ikke flere ved sagen og det fremgår ingen steder, at Rudolf Kaehne Hansen skulle have fået indfødsret senere.

 

 

Indfødsretssager, Indenrigsministeriet, jr.nr. 62 – 362/1894. Rigsarkivet

---

[1] Indfødsretsbegrebet blev indført i 1776. Siden grundlovens indførelse i 1849 har udlændinge kun kunnet få dansk indfødsret ved lov. Tidligere sondrede man mellem at være statsborger i kraft af indfødsret og i kraft af bopæl. I dag operere vi ikke med to former for statsborgerskab, men sætter statsborgerskab lig med indfødsret. Med indfødsrets­forordningen af 1776 blev det bestemt, at visse embeder krævede indfødsret. Andre stramninger fulgte over tid, f.eks. skulle man ifølge grundloven have dansk indfødsret for at være stemmeberettiget og fra 1891 have indfødsret for at blive berettiget til offentlig hjælp.

[2]  Var Rudolf blevet født i Danmark, ville han automatisk have fået dansk indfødsret, når han nåede myndighedsalderen. Fra 1898 var det dog muligt at frabede sig det. I 1950 blev det ændret til, at børn født af  udenlandske  forældre i Danmark skulle bede om at få indfødsret. Fra 2004 skal de søge om det på lige fod med udlændinge i øvrigt.

[3]  Når unge mænd med fast ophold i Danmark nåede den værnepligtige alder, blev de indskrevet i lægdsrullen og kunne dermed blive soldat, også selv om de ikke havde dansk indfødsret med mindre det stred mod lovgivningen i det land, hvor de havde indfødsret.  

[4]  En byfoged var byens politimester og ofte også underdommer

[5] forrige måned

[6] forrige år

[7]  §177: Omgængelse mod Naturen straffes med Forbedringshuusarbeide. Paragrafferne henviser til Straffeloven af 1866.

[8]  §46: Naar ikke anerledes med Hensyn til enkelte Forbrydelser er bestemt, bliver Forsøg paa en Forbrydelse at straffe med en forholdsviis mildere Straf end den, Gjerningsmanden vilde have forskyldt, hvis Forbrydelsen var blevet fuldbyrdet. …  

[9]  §185: Den, som ved uteerligt Forhold krænker Blufærdigheden eller giver offentlig Forargelse, straffes med Fængsel paa Vand og Brød eller med Forbedringshuusarbeide.

[10]  § 37: Begaaes en Forbrydelse af en Person imellem 15 og 18 Aars Alderen, bliver den lovbestemte Straf at nedsætte efter Omstændighederne indtil det Halve; dog kan for Personer i den nævnte Alder i intet Tilfælde høiere Straf anvendes end Strafarbeide i 8 Aar.

[11]  §29: Legemlige Straffe ere to slags: Rottingstraf og Riis. Rottingstraf, som bestaar i Slag af et Spanskrør 1½ Tomme i Omkreds og ikke længere end 1½ Alen (ca. 1 meter langt og 4 cm i omkreds) anvendes paa Mandspersoner mellem 15 og 18 Aar, forsaavidt de efter indhentet Lægeerklæring maa antages at kunne taale saadan Straf. Slagenes Antal, der ikke maa være under 10 og ikke over 25, bestemmes i Dommen. Riis tildeles under Fogdens Opsyn Drenge mellem 10 og 15 Aar og Piger mellem 10 og 12 Aar, og bestemmes Slagenes Antal, der ikke maa være under 10 og ikke over 25, ligeledes i Dommen. For særdeles vanartige Børn kan Straffen fastsættes til 2 Gange 25 Slag Riis, fordelt paa 2 Dage.

[12]  Fysiske afstraffelser kunne foregå på rådhuset, hvor byens arrest ofte befandt sig. For børn under 15 år blev fysiske afstraffelser afskaffet med børneloven af 1905. Fra 1911 kunne fysiske afstraffelser kun foregå i fængslerne, hvor de blev afskaffet i 1930.