17. Lov af 1875 om fremmede

Lov nr. 52, 15. Mai 1875

 Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m.m.

 

Uddrag af loven.

 

§1

Forpligtelsen til ved Ankomsten her i Landet at være forsynet med Reisepas ophæves. Dog kan en saadan Forpligtelse ved kongelig Anordning paalægges Personer, der ere hjemmehørende i Stater, som kun tilstede danske Undersaatter Adgang, naar de ere forsynede med Pas.

 

Udenlandske Tatere, Musikanter, Forevisere af Dyr og Andet, Udøvere af Kraft- og Behændighedskunster og lignende Personer er det, forsaavidt de ville søge Erhverv ved Omvandring, ikke tilladt at tage Ophold her i Landet. Ligeledes er Adgang til Landet forment andre udenlandske arbeidssøgende Personer, naar de ikke ere i Stand til at legitimere sig ved et af en offentlig Myndighed udstedt Dokument.

 

§2

Udlændinge, som ikke ere i Besiddelse af Forsørgelsesret her i Landet, og som findes blottede for tilstrækkelige Subsistensmidler, samt Personer, hvem det i Henhold til §1 2det Stykke ikke er tilladt at tage Ophold her i Landet, skulle ved Politiets Foranstaltning snarest muligt udsendes eller udvises af Landet. I Forbindelse hermed kan der gives den Paagjældende Tilhold til Politiprotokollen om ikke paany at lade sig finde her i Landet med Tilkjendegivelse af det Ansvar (§22), han paadrager sig ved at overtræde Tilholdet.

 

§4

Politimesteren, til hvem Udlændingen … henvender sig, skal undersøge, om den Paagjældende er i det Tilfælde, at det med Rimelighed kan ventes, at han kan og vil ernære sig her i Landet ved lovligt Arbeide;[1] han bør i saa Henseende nøie prøve de Legitimationsdokumenter, som den Paagjældende foreviser, samt forlange godtgjort, at der enten er sikkret ham Arbeide eller Tjeneste, eller at han er i Besiddelse af de fornødne Penge til at bestride sit tarvelige Ophold i 8 Dage og til derefter at komme ud af Landet.

 

Finder Politimesteren efter det Oplyste, at videre Ophold her i Landet kan tilstedes den Paagjældende, forsyner han ham med en Opholdsbog, indrettet efter de Forskrifter og for den Betaling, som fastsættes af Justitsministeriet, hvorhos der om Opholdsbogens Udfærdigelse gives Legitimationsdokumenterne Paategning; i modsat Fald drager han Omsorg for den Paagjældendes Udvisning eller Udsendelse af Landet.[2] 

 

Foranstaaende Bestemmelser ere ogsaa anvendelige paa de i §3 nævnte Udlændinge, som paa den Tid, da nærværende Lov træder i Kraft, opholde sig her i Landet uden at have erhvervet Forsørgelsesret, dog at der gives dem en Frist af 1 Maaned til at anmelde sig for Politimesteren paa deres Opholdsted. Forsaavidt de ere forsynede med Vandrebog[3], Skudsmaalsbog[4] eller andet Legitimationsdokument, erholde de Opholdsbogen udleveret paa Politikassens Regning, og om dens Udfærdigelse gives der Legitimationsdokumentet Paategning, hvilket den Paagjældende dog har at opbevare og paa Forlangende at forevise.

 

§5

Den, som er forsynet med Opholdsbog, skal, naar han vil forlade den Jurisdiktion, hvori han har Ophold, anmelde det for stedets Politi med Opgivelse af Reisens Maal. Politiet skal da undersøge, hvorvidt den Paagjældende er i Besiddelse af de fornødne Midler til at naae Bestemmelsesstedet, og hvorvidt der enten paa dette er tilsikkret den Paagjældende Arbeide eller Erhverv, eller han i modsat Fald er forsynet med Midler til 8 Dages tarveligt Ophold efter Ankomsten. Kan den Paagjældende ikke godtgjøre saadant, kan han udsendes eller udvises af Landet. Findes der ikke Grund til Udvisning, forsynes Bogen med Paategning om den stedfundne Anmeldelse og Tilladelse til Reisen, hvorhos Politimesteren under tilbørligt Hensyn til de Ønsker, der i saa Henseende fremsættes, fastsætter og i Opholdsbogen i Almindelighed betegner den Route, ad hvilken Reisen skal foregaa, samt den Tid, inden hvilken Reisen skal være endt, hvilke Bestemmelser ikke uden skjellig Grund maa fraviges uden Polities Tilladelse.

 

§6

Ved Adkomsten til Bestemmelsestedet, saavelsom naar den Paagjældende paa Reisen tager Natteophold i nogen Kjøbstad eller i Frederiksberg, Frederiksværk, Silkeborg, Nørresundby og Løgstør, eller naar han paa Landet tager Ophold noget Sted for længere Tid end 24 timer, skal Opholdsbogen uopholdelig forevises for politiet, der forsyner Bogen med Paategning om Forevisningen.

 

§7

Ihændehaveren af Opholdsbog er, naar han ikke har fundet Arbeide eller Erhverv i 8 Dage efter, at han senest har anmeldt sig til Politiet, pligtig paany at anmelde sig for Politiet paa det sted, hvor han befinder sig, og kan da, forsaavidt han ikke er i Besiddelse af Midler til 8 Dages tarveligt Ophold, udvises eller udsendes af Landet.

 

Den, som ikke har havt Arbeide i 6 Uger, skal altid udsendes eller udvises af Landet, medmindre han godtgjør, hvorledes han i det nævnte Tidsrum har ernæret sig paa lovlig Maade.

 

§8

Enhver, der tager en Udlænding i Arbeide, bør paase, at denne er forsynet med Opholdsbog. Naar Udlændingen forlader hans Arbeide, er han pligtig at meddele Bogen Paategning om den Tid, Arbeidet har varet. I Vægringstilfælde skal Boghaveren strax derom gjøre Anmeldelse hos Politiet, som da forsyner Bogen med fornøden Paategning.

 

Om Enhver den Paagjældende overgaaet Straffedom meddeles der Opholdsbogen Paategning; dog kan han forlange ny Opholdsbog meddelt uden Paategning, naar der i Løbet af de sidste 5 Aar ikke er overgaaet han nogen saadan Dom.

 

§10

Bestemmelserne i §§ 5-9 finde ikke anvendelse, saalænge Vedkommende har fast Tjeneste som Tyende eller kun forlader en saadan Tjeneste for strax at tiltræde en anden; saalænge dette er Tilfældet, tjener Opholdsbogen som Skudsmaalsbog …

 

§11

Forkommer Opholdsbogen, skal det strax anmeldes Politimesteren. Saafremt der da ikke, ifølge det over den Paagjældende i den Anledning optagne Forhør eller paa anden Maade, foreligger Noget, som vækker Formodning om, at Bogen forsætlig er skaffet til Side, forsynes han med en ny Bog, hvori indføres de Oplysning om hans tidligere Ophold her i Landet, som uden vidtløftige Undersøgelser kunne tilveiebringes; i modsat Fald skal han strax udsendes eller udvises af Landet med saadan Tilhold som i §2 ommeldes.

 

§12

Forpligtelse til at være forsynet med Opholdsbog ophører, naar den Paagjældende erhverver Forsørgelsesret her i Landet, og han bliver da, forsaavidt Bestemmelserne i nærværende Lov angaar, at betragte som Indlænding. Den Paagjældende kan fordre Bogen forsynet med Paategning om Forpligtelsens Ophør.

 

§13

De, der ikke er i Besiddelse af Indfødsret og ikke har erhvervet Forsørgelsesret her i Landet, kan, forsaavidt han ikke har havt stadigt Ophold her i Landet i 2 Aar, efter Justitsministerens Befaling udsendes eller udvises, naar hans Forhold dertil maatte give Anledning. ….

 

§14

I de Tilfælde, hvor det i Medfør af denne Lov nægtes Nogen at opholde sig her i Landet, kan den Paagjældende undergives Politiets Tilsyn og Bevogtning indtil Bortsendelse kan finde Sted.

 

§16

I de i nærværende Lov nævnte Tilfælde skal Udsendelse af Landet ske ved Politiets Foranstaltning og under fornøden Ledsagelse paa den efter Omstændighederne billigste Maade ved Jernbane, Fragtvogn, til søs eller til fods, hvorimod leiet Befordring kun undtagelsesvis maa benyttes.

 

Udvisning af Landet sker uden Ledsagelse ved et af Politimesteren udfærdiget Tvangspas, og saaledes at den Paagjældende ved Hjælp af de forannævnte offentlige Befordringsmidler, saavidt muligt under Kontrol, sendes direkte ud af Landet. Tvangspasset maa indeholde nøiagtige Angivelser af Reiseplanen, hos hvilke Politiøvrigheder den Udviste skal melde sig, samt hvad der er medgivet ham i Tærepenge. Kun hvor de nævnte offentlige Befordringsmidler mangle, tilstedes det den Paagjældende at gaa, og Politimesteren skal da tillige i Tvangspasset fastsætte en vis Tid, inden hvilken Reisen skal være fuldført; sidstnævnte Reisemaade maa dog ikke tillades Personer, der have været straffede for Løsgængeri og Betleri. …

 

Forinden Bortsendelsen paa nogen af de i denne Paragraf nævnte Maader bliver det at paase, at den Paagjældende er forsynet med de fornødne Beklædningsgjenstande, at han ikke er befængt med Fnat eller andre smitsomme Sygdomme, samt at hans Helbredstilstand ikke er til hinder for, at Bortsendelsen iværksættes.

 

§ 19

…. Politiet kan paalægge Hoteleiere, Gjæstgivere, Herberger og Værter i Logihuse i Stedet for at afgive daglig Anmedeldelser at føre en af Politiets autoriseret Bog, der til enhver Tid skal være til gjennemsyn for Politet. …

 

§21

Ethvert Byraad eller Sogneraad kan bestemme, at der indtil 2 Gange aarlig skal omdeles Skemata, paa hvilke enhver Huseier da er pligtig inden 8 Dage nøiagtig for enhver i Huset sig opholdende Persons Vedkommende at meddele Oplysning om Personens Navn, Stilling, Alder og det Tidspunkt, da Vedkommende tog Ophold i Kommunen. …

 

§22

Overtrædelse af de Tilhold, som gives i Medfør af §2, 11 og 13, anses med Straf af Fængsel paa Vand og Brød indtil 6x5 Dage eller Tvangsarbeide indtil 180 Dage.

 

§22 fortsætter med følgende bestemmelser: at udgive sig for en anden, at give urigtige oplysninger straffes med fængsel på vand og brød indtil 2x5 dage, simpelt fængsel i indtil 2 måneder, tvangsarbejde i indtil 60 dage eller under formidlende omstændigheder med bøder fra 5 til 100 kr. Afvigelse fra den vej, der er fastlagt i tvangspasset i udvisningssager, straffes med fængsel på vand og brød, dog ikke på over 5 dage. Andre overtrædelser af loven straffes med bøder fra 2-50 kroner. Sager vedr. overtrædelse af loven behandles som offentlige politisager

 

 

Love og anordninger 1875 

---

[1] Ulovligt arbejde var, når folk ernærede sig som tiggere, omvandrende prædikanter, prostituerede mv. Det ulovlige ophørte for den prostitueredes vedkommende, når hun i overensstemmelse med prostitutionsloven af 1874 blev indskrevet hos politiet som offentligt fruentimmer. Dvs. hun fik foretaget regelmæssige lægeundersøgelser og underkastede sig politiets tilsyn og de regler der var for, hvordan de prostituerede skulle opføre sig og hvor de måtte færdes.

[2]  Kravet om opholdsbog blev i 1917 erstattet af pas- og visumtvang.

[3]  Vandrerbøger blev indført i 1828 og udstedt til håndværkssvende. De fungerede som et slags pas, der gjorde myndighederne i stand til at følge de vandrende håndværkssvendes færden.

[4]  Skudsmålsbogen blev indført i 1832 til kontrol af tjenestefolk. Heri indførtes deres navn og andre personoplysninger samt arbejdsgivernes vurdering af personen. Skudsmålsbogen, der blev forelagt arbejdsgiveren ved ansættelsen og fungerede som en slags pas, blev afskaffet i 1921.