21. Overenskomst mellem Danmark og Sverige 1888.

Bekjendtgørelse

angaaende

en mellem Danmark og Sverige afsluttet Overenskomst

angaaende det ene Riges Undersaatter, som paa det andet Riges Omraade

falde Fattigvæsenets til Byrde.

 

Under 26de Juli 1888 er der mellem Danmark og Sverige blevet udvexlet følgende

Deklarationer:

 

Artikel 1

Enhver af de kontraherende Parter forpligter sig til at yde dem af den ene Parts Undersaatter, som paa den anden Parts Omraade blive trængende til Fattighjælp, Understøttelse efter de samme Grundsætninger, som gjælde med Hensyn til dens egne Undersaatter, indtil de oversendes til Hjemlandet.

 

Artikel 2

Forinden saadan Hjemsendelse iværksættes, bør fornødne Oplysninger indhentes angaaende den Trængende og Henvendelse ske om hans Modtagelse i Hjemlandet. ….

 

Artikel 3

Den af de kontraherende Parter, paa hvis Omraade den Trængende opholder sig, har, saasnart det efter foregaaet Brevveksling er blevet afgjort, at han skal modtages i sit Hjemland, at foranstalte hans Oversendelse til et passende Grændsested, hvilket bør vælges saaledes, at der ikke paadrages det Land, hvorfra Hjemsendelsen sker, ufornødne Omkostninger. …

 

Artikel 4

Ingen af de kontraherende Parter er berettiget til af den anden Part at erholde Erstatning for ydet Fattighjælp eller Hjemsendelsesomkostninger.

 

Artikel 5

Hver af parterne forpligter sig til paa Begjæring af den anden Part at modtage sine nærværende og tidligere Undersaatter, medmindre de efter deres fyldte 21 Aar have havt Hjemsted paa fri fod paa sidstnævnte Parts Omraade de sidste 12 Aar. Ved tidligere Undersaat forstaaes Dansk eller Svensk, som har forladt sit Fædreland, men ikke er bleven Statsborger i en anden Stat.

 

Lovtidende 1888

 

Ifølge et cirkulære fra den 7. september 1888 skulle udvisningen inden fem års ophold i landet ske via amtet, efter fem års ophold ad diplomatisk vej via indenrigsministeriet. Det gjorde udvisning af svenske indvandrere til en noget besværlig sag.