4. Indfødsretssag. Bengta Andersdatter

Den del, der står i kursiv, er ikke afskrift af den oprindelige tekst, men kommentarer eller anden oplysning.

 

I 1893 søgte Bengta Andersdatter dansk indfødsret[1]. Af et skema fra Studentersamfundets Retshjælp for Ubemidlede fremgår det, at

 

 

1. Ansøgerens fulde Navn og Livstilling¸naar og hvor han er født	Bengta, født den 5. oktober 1828, Mark­arbejderske
2. Hvornaar indvandrede Ansøgeren?	Ansøgerinden indvandrede April 1866
3. I hvilke Kommuner her i Landet har Ansøgeren siden Indvandringen opholdt sig, hvor længe har han opholdt sig, og hvorledes har han ernæret sig i hver af dem?	Søllerød Sogn 1866-68. Lynby Sogn 1868 - Dato. Tjente fra 1866-88 i ovennævnte Sogn
4. Er Ansøgeren ugift eller gift? Ægtefællens Navn og Nationalitet (Fødested). Naar blev Ægteskabet indgaaet?	Ugift[2]
5. Har Ansøgeren Børn af sit Ægteskab? Børnenes Antal og Alder.	Andragerinden har et Barn udenfor Ægteskab.                             25 Aar
6. Nyde eller have Børnene nydt dansk Opdragelse og Undervisning?	Barnet har nydt Undervisning i Virum Skole
7. Er Ansøgeren det danske Sprog mægtig?	Temmelig godt
8.a. Er Ansøgeren i Besiddelse af fast Ejendom her i Riget?   8.b. Er Ansøgeren paa anden særlig Maade knyttet til Danmark?	Nej     Min Søn er gift og bor i Virum sammesteds som jeg. Ved mit lange Ophold har jeg fattet Kjærlighed for at opholde mig i Danmark.

 

Lyngby sogneråd anbefalede ansøgningen og hverken Københavns amts nordre birk[3] og Sjællands stiftsamt talte imod den.

Den 25. september 1893 sendte indenrigsministeriet følgende brev til amtmanden over Københavns amt:

I Anledning af det af Amtet under 22. Juni d.A.[4] fremsendte Andragende fra Markarbejderske Bengta Andersdatter af Virum By, Lyngby Sogn, om Meddelelse af dansk Indfødsret skulde man her hosfølgende Bilags Tilbagesendelse til Efterretning og videre fornøden Bekjendtgørelse tjenstligt meddele, at Ministeriet efter de foreliggende Omstændigheder og da Andragerinden ikke er indkommen hertil i en yngre Alder, ikke har fundet Føie til at tage Andragendet til følge.

Sætningen ”da Andragerinden ikke er indkommen hertil i en yngre Alder” erstattede sætningen

”da Andragerinden ikke ses paa særlig Maade at være knyttet her til Landet”, der var streget over i kladden.

Da der ikke ligger flere ansøgninger fra Bengta Andersdatter, ser det ikke ud til at hun har søgt igen. Hun fremgår heller ikke af listen over de indvandrere, der har fået indfødsret frem til 1915.

 

Indfødsretssager, Indenrigsministeriet 1893, jr. nr. 62 - 36. Rigsarkivet

---

[1] Indfødsretsbegrebet blev indført i 1776. Siden grundlovens indførelse i 1849 har udlændinge kun kunnet få dansk indfødsret ved lov. Tidligere sondrede man mellem at være statsborger i kraft af indfødsret og i kraft af bopæl. I dag operere vi ikke med to former for statsborgerskab, men sætter statsborgerskab lig med indfødsret. Med indfødsrets­forordningen af 1776 blev det bestemt, at visse embeder krævede indfødsret. Andre stramninger fulgte over tid, f.eks. skulle man ifølge grundloven have dansk indfødsret for at være stemmeberettiget og fra 1891 have indfødsret for at blive berettiget til offentlig hjælp.

[2]  Havde Bengta været dansk gift havde hun automatisk fået dansk indfødsret ved giftermålet, da hun ville have fulgt mandens indfødsretsstatus. I 1950 blev det ændret efter pres fra kvindeorganisationer. Herefter skulle kvinder gift med danske mænd lige som andre udlændinge søge om dansk indfødsret.

[3]  Retskreds

[4]  dette år