Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Den første indvandrerlov

Vandringer fra et land til et andet er en del af den europæiske og dermed også af den danske historie. Danmarks beliggenhed som nabo til Tyskland og Sverige har betydet, at det før i tiden var  herfra, at det store flertal af indvandrere kom. Nutidens indvandrerspørgsmål er således ikke nyt og har også før i dag været debatteret i medier og på politisk niveau.

Den første indvandrerlov

udvandrerskib

Fra omkring midten af 1800-tallet tog tilstrømningen især af svenske indvandrere til. I tusindvis flygtede de fra fattigdommen i deres eget hjemland i håb om at kunne skabe sig en tryggere tilværelse i USA eller på den danske side af Øresund. Her var der rift om arbejdskraften både til landbruget, den ekspanderende industri og de store anlægs- og udbygningsarbejder, der på den tid var i gang i København.

Det var en grundlæggende regel, at udlændinge frit kunne bosætte og ernære sig i 1800-tallets Danmark. En regel, der kunne stride mod statens ret til at beskytte landet mod uønskede elementer. Det resulterede i, at der blev vedtaget kontrollerende og begrænsende bestemmelser i forhold til landets indvandrere. 

Lov om Tilsyn med Fremmede og Rejsende, der blev vedtaget i 1875, er en sådan bestemmelse. Det var især den voksende tilstrømning af fattige svenske arbejdere, der aktualiserede behovet hos de danske myndigheder for et sådant lovindgreb. Med denne Danmarks første indvandrerlov i hånden fik myndighederne et redskab, der gjorde det muligt at føre en omfattende og effektiv kontrol med de udenlandske arbejdssøgende og efter skøn udvise personer, der kunne blive en belastning for landet.


Billede: Ikke alle de fattige svenskere, der krydsede Øresund, blev i Danmark. Nogle tog videre til USA som her med udvandrerskibet fra Larsens Plads. Tegnet af Vilhelm Tilly. Illustreret Tidende bd. 23, 1881/82.

Arbejdsspørgsmål

1. Beskriv kort indvandrermønsteret i Danmark årene 1850-1901 ud fra kilde 26. Statistik om indvandring 1850-80 (s. 486-89) og kilde 27. Statistik om indvandring 1870-1901. Hvilke forklaringer kan der gives på de udsving, som tallene for den svenske indvandring udviser.

2. Gør rede for hvem 1875-loven rettede sig imod og hvilke regler den fremmede blev underlagt med loven – herunder hvornår hjemsendelse og udvisning kom på tale og hvor længe den enkelte indvandrer var underlagt kravet om at have en opholdsbog. Brug kilde 17. Lov af 1875 om tilsyn med fremmede.

3. Hvad var ifølge justitsministeren formålet med lovforslaget om tilsyn med fremmede? Brug kilde 14. Lov af 1875. Landstingets behandling (s.1).

4. Gør rede for hvilke synspunkter om udvisning af udlændinge, der bliver fremført under debatten om lovforslagets §13. Diskuter hvad baggrunden for en paragraf med den ordlyd kunne være. Brug kilde 14. Lov af 1875. Landstingets behandling (s.2-11), kilde 15. Lov af 1875. Folketingets behandling (s.1-4), kilde 16. Lov af 1875. Landstingets afsluttende behandling s. (1-3).

5. Diskuter hvilke menenskesyn der afspejler sig i debatten om lovforslagets §8. Brug kilde 14. Lov af 1875. Landstingets behandling (s.2-11), kilde 15. Lov af 1875. Folketingets behandling (s.1-4), kilde 16. Lov af 1875. Landstingets afsluttende behandling s. (1-3).

6. Sammenlign § 8 og  §13 i regeringens oprindelige lovforslag med den endelige lov af 1875 om tilsyn med fremmede og rejsende. Hvilke synspunkter ”vandt” i debatten? Se kilde 14. Lov af 1875. Landstingets behandling (s.2),  kilde 15. Lov af 1875. Folketingets behandling (s.4), kilde 17. Lov af 1875 om tilsyn med fremmede.

7. Diskuter hvorfor indvandrerne kunne gå hen og udgøre et samfunsdmæssigt problem og om der i argumenterne fra dengang findes elementer, der kan genfindes i nutidens indvandrerdebat.