Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Ikke ønsket.

Mange af de indvandrere, der sidst i 1800-tallet søgte om dansk indfødsret, nåede aldrig at blive optaget på lovforslaget om indfødsret. De blev sorteret fra, inden det kom til behandling i rigsdagen. Hvor mange det drejede sig om, er det ikke muligt at sige noget om, da de ikke kom til at figurere i statistikken. Det eneste statistikken afspejler er, hvor mange der fik indfødsret

Ikke ønsket

fra Adresseavisens kontor

I de fleste indfødsretssager var kommunernes afvisning af ansøgernes egnethed udslagsgivende for indenrigsministeriet og begrundelserne for ikke at blive optaget på lovforslaget var af meget forskellig karakter.

Den 45-årige tyske barber og familiefar Ernst Wilhelm Klein var en af dem, der ikke kom gennem nåleøjet, da han i 1875 søgte om dansk indfødsret. Det samme gjaldt den 65-årige svenske landarbejder Bengta Andersdatter og den 16-årige Rudolf Hansen Kaehne, da de i begyndelsen af 1890’erne ansøgte om det samme.

Men hvor de to sidste tilsyneladende opgav efter det første afslag, søgte Ernst Wilhelm Klein endnu engang om den eftertragtede indfødsret. Men forgæves. Fælles for dem var, at de trods længerevarende ophold i Danmark efter myndighedernes vurdering ikke var værdige til at opnå dansk indfødsret og dermed blive optaget som rigtige danskere i det danske samfund. Men der ophører lighedspunkterne så også. 

Læs også artikel om Klein af Jan Ingemann Sørensen, "Ernst Wilhelm Klein. En tysk barbersvend kom til København 1853-63" i Historiske Meddelelser om København 2003 (pdf format).

 

Billede: Adresseavisen studeres på avisens kontor. Avisen udkom første gang i 1759 og indeholdt alverdens oplysninger om ”hvad der er til Salg eller forlangtes tilkjøbs, om forestaaende Auctioner, seilfærdige Skippere, om ledige Tjenester og Tjenestefolk ….” Tegnet af Christian Deichmann, Illustreret Tidende nr. 388, 1866-67.

Arbejdsspørgsmål.

1. Hvor mange mænd, kvinder og børn fik indfødsret i perioden 1850-1915 (tiårs perioder) og hvor kom de fra? Brug kilde 25. Register over personer, der fik indfødsret 1850-1915.

 

2. Ernst Wilhelm Klein indfødsretssag:
a. Hvilke oplysninger giver Klein om sig selv? Kilde 5. Indfødsretssag. E.W.Klein. ansøgning.
b. Hvad anklages han for og hvad siger han til sit forsvar? Kilde 6. Indfødsretssag. E.W.Klein. Politirapport.
c. Hvordan beskriver politidirektøren Klein og hvordan argumenterer han for afvisning af hans ansøgning? Kilde 7. Indfødsretssag. E.W.Klein. Politidirektørens indstilling.
d. Hvilke argumenter bruger indenrigsministeriet i sin afvisning af Kleins ansøgning? Kilde 8. Indfødsretssag. E.W.Klein. Indenrigsministeriets afgørelse.
e. Hvorfor mener indenrigsministeriet, at det er ”unyttigt” at begrunde afslaget over for Klein? Kilde 8. Indfødsretssag. E.W.Klein. Indenrigsministeriets afgørelse.
f. Gør rede for den politiske situation i starten af 1870´erne og diskuter afvisningen af Kleins ansøgning i relation hertil.

 

3. Bengta Andersdatters indfødsretssag. Brug kilde 4. Indfødsretssag. Bengta Andersdatter:
a. Hvilke oplysninger om Bengta Andersdatter kan der læses ud af hendes ansøgning?
b. Hvordan stiller kommunen sig til hendes ansøgning?
c. Hvad var indenrigsministeriets argument for at nægte hende indfødsret?  
d. Diskuter hvad den reelle baggrund for en sådan begrundelse kan have været.

 

4. Rudolf Hansen Kaehnes indfødsretssag. Brug kilde 10. Indfødsretssag. Rudolf Hansen Kaehne.
a. Hvilke oplysninger om Rudolf Hansen Kaehne fremgår af kilderne?
b. Hvorfor havde Rudolf ikke dansk indfødsret ligesom sin mor?
c. Hvordan ville det have været, hvis han havde været født 100 år senere?
d. Hvordan forholder myndighederne sig til hans ansøgning og hvad er begrundelsen for afvisningen?

 

5. Undersøg hvilke begrundelser myndighederne kommer med i dag, når de giver afslag i indfødsretssager, og sammenlign med begrundelserne i de tre sager.