Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
Del med…
Et politisk slagsmål.
I 1892 ansøgte den 74-årige ugifte Johannes Nilsson fra Sverige om dansk indfødsret. Året før var det ved lov bestemt, at indfødsret var en forudsætning for at få fattighjælp og alderdomsunderstøttelse. Blandt den ældre og fattige del af befolkningen var det især muligheden for at få alderdomsunderstøttelse, der var eftertragtet, da den kunne gøre alderdommen en smule tryggere. Samtidig var alderdomsunderstøttelsen ikke som fattighjælpen behæftet med tab af borgerlige rettigheder og dermed af social position. En naturlig følge ikke mindst af den nye alderdomsunderstøttelseslov var derfor en voldsom stigning i antallet af ansøgninger om indfødsret.
Et politisk slagsmål
Johannes Nilssons ansøgning skulle igennem en lang række instanser, før det endelige svar forelå. Amt og bopælskommune skulle anbefale ansøgningen, inden den blev videresendt til behandling i indenrigsministeriet. Her blev de ansøgere sorteret fra, der ikke blev fundet egnet til at få dansk indfødsret. De øvrige blev optaget på det lovforslag, som landstinget og folketinget skulle tage stilling til – og blive enige om, hvis det skulle gå igennem.
Det var med grundloven fra 1849 bestemt, at indfødsret skulle gives ved lov. Siden da havde der været stadige diskussioner i de to ting om, hvorvidt der burde udarbejdes faste regler for, hvornår en ansøger var egnet til at opnå indfødsret. Disse diskussioner og diskussionerne om de enkelte ansøgere havde endnu ikke udartet sig til fastlåste situationer. Ikke før i rigsdagssamlingen 1892-93, hvor den voldsomme stigning i antallet af ansøgninger førte til, at de forskellige positioner i landsting og folketing blev trukket skarpere op. Johannes Nilsson var en af de ansøgere, striden kom til at dreje sig om.
Billede: For de svenske indvandrere blev Danmark ikke ligefrem det slaraffenland, de havde håbet på. Og slet ikke for dem, der havde brug for offentlig understøttelse, men endnu ikke var forsørgelsesberettiget. Mange kunne ikke klare betalingen af huslejen og blev som her sat på gaden. Billedet er udateret, men formodentlig fra begyndelsen af 1900-tallet. Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.
Arbejdsspørgsmål
1. Hvilke procedurer skulle ifølge indenrigsministeriets cirkulære fra 1874 følges ved ansøgning om indfødsret og på hvilken måde blev proceduren strammet op i 1895? Se kilde 1. Cirkulærer fra indenrigsministeriet 1874 og 1895.
2. Hvilke betænkeligheder gav landstingets indfødsretsudvalg udtryk for i sin betænkning i 1893? Brug kilde 12. Lov om indfødsret 1893. Landstinget behandling (s.1-3).
3. Hvilke principielle og konkrete uenigheder var der ifølge folketingets betænkning af 1893 mellem de to ting omkring tildeling af indfødsret. Se kilde 13. Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling (s. 1-3). Inddrag også kilde 11. Indfødsretsudvalg, Folketinget 1889.
4. Hvilke holdninger omkring tildeling af indfødsret blev der givet udtryk for under henholdsvis landstingets og folketingets behandling af lovforslaget. Brug kilde kilde 12. Lov om indfødsret 1893. Landstinget behandling (s.4-10 ) og kilde 13. Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling (s. 4-8).
5. Hvad var grunden til, at Johannes Nilsson først blev udstemt og siden igen indsat i lovforslaget om indfødsret i 1893? Brug kilde12. Lov om indfødsret 1893. Landstinget behandling (s. 9-10).
6. Hvad hentydede magistraten til, når der i afslaget om indfødsret for Johannes Nilsson stod, at ” han i øvrigt ikke har set sig i stand til behørig at oplyse sit Andragende”. Se kilde 9. Indfødsretssag. Johannes Nilsson.
7. Diskuter forskelle og ligheder mellem de holdninger, der kom til udtryk i den politiske debat i forhold til nydanskere sidst i 1800-tallet og i dag.
