Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Resolution 1441

Resolution 1441 i uddrag   

Forenede Nationer,   Sikkerhedsrådet   (…)
Storbritannien og Nordirland og Amerikas Forenede Stater: Udkast til resolution
(Godkendt som Resolution 1441 på Sikkerhedsrådets møde 4644, 8. november 2002)
Oversættelse: TWP

Resolution 1441

Idet Sikkerhedsrådet
 minder om alle dets tidligere relevante resolutioner,
Især dets resolutioner 661 (1990) af 6. august 1990, 678 (1990) af 29. november 1990, 686 (1991) af 2 March 1991, 687 (1991) af 3. april 1991, 688 (1991) af 5. april 1991, 707 (1991) af 15. august 1991, 715 (1991) af 11. oktober 1991, 986 (1995) af 14. april 1995, og 1284 (1999) af 17. december 1999, og alle dets formands relevante udtalelser, 
(…)


 erkender den trussel, Iraks obstruktion af Rådets resolutioner og dets spredning af masseødelæggelsesvåben og langdistancemissiler, påfører international politik og sikkerhed,


 minder om at dets resolution 678 (1990) autoriserede medlemsstater til at benytte alle nødvendige midler til at opfylde dets resolution 660 (1990) af 2. august 1990 og alle relevante resolutioner, som fulgte efter resolution 660 (1990) og at genoprette international fred og sikkerhed i området,


 minder endvidere om, at dets resolution 687 (1991) pålagde Irak forpligtelser som et nødvendigt skridt mod dets pålagte pligt til at genoprette international fred og sikkerhed i området,


 beklager den kendsgerning, at Irak ikke har tilvejebragt en præcis og fyldestgørende redegørelse, som krævet i resolution 687 (1991), for alle elementer i sit program for udvikling af masseødelæggelsesvåben og ballistiske missiler med større rækkevidde end et hundrede og halvtreds kilometer og for sin beholdning af sådanne våben (…)


 endvidere beklager, at Irak gentagne gange har modvirket umiddelbar, ubetinget og ubegrænset adgang til lokaliteter udpeget af De Forenede nationers Særlige Kommission (UNSCOM) og Det Internationale Atomenergi-agentur (IAEA), undlod at samarbejde fuldstændigt og betingelsesløst med UNSCOMs og IAEAs våbeninspektører, som krævet i resolution 687 (1991), og endelig standsede alt samarbejde med UNSCOM og IAEA i 1998,


 beklager fraværet, siden december 1998, i Irak af international overvågning, inspektion og verifikation af masseødelæggelsesvåben og ballistiske missiler, som krævet i relevante resolutioner, på trods af Rådets gentagne krav om, at Irak sørger for umiddelbar, ubetinget og ubegrænset adgang for De Forenede Nationers Overvågnings-, Verifikations- og Inspektionskommission (UNMOVIC), etableret i resolution 1284 (1999) som efterfølger af UNSCOM og IAEA, og beklager den deraf følgende forlængelse af krisen i regionen og det irakiske folks lidelser,


 endvidere beklager, at Iraks regering ikke har opfyldt sine forpligtelser i overensstemmelse med resolution 687 (1991) hvad angår terrorisme, i overensstemmelse med resolution 688 (1991) hvad angår undertrykkelse af den irakiske befolkning og at sørge for adgang for internationale humanitære organisationer for alle, der behøver hjælp i Irak, og i overensstemmelse med resolutionerne 686 (1991), 687 (1991) og 1284 (1999) at tilbagesende eller samarbejde med at registrere kuwaitere og tredjelandes borgere, som uretmæssigt er talbageholdt af Irak, eller tilbagesende kuwaitisk ejendom, som Irak uretmæssigt har taget,


 minder om, at Rådet i resolution 687 (1991) har bekendtgjort, at en våbenstilstand vil være baseret på Iraks indvilligelse i at opfylde sine forpligtelser heri,
(…)


 1. 

Afgør det [Sikkerhedsrådet, twp], at Irak bastant har forbrudt sig og fremdeles forbryder sig mod sine forpligtelser til at overholde relevante resolutioner, herunder resolution 687 (1991), særlig ved at undlade at samarbejde med De Forenede nationers inspektører og IAEA, og at udføre det, som forlanges ifølge paragraf 8 til 13 i resolution 687 (1991);
 2. 

Beslutter det, i medfør af paragraf 1 ovenfor, med denne resolution at give Irak en sidste mulighed for at opfylde sine nedrustningsforpligtelser ifølge Rådets relevante beslutninger, og beslutter i denne forbindelse at oprette en særlig inspektionsledelse, med det formål at sikre en fuldstændig og verificeret gennemførelse af den nedrustningsproces, som er etableret ved Rådets resolution 687 (1991) og følgende resolutioner;  (…)
 3. 

Beslutter det, at Iraks regering, for at gennemføre sine nedrustningsforpligtelser (…), i forbindelse med sine pligtige toårige bekendtgørelser inden for 30 dage efter denne resolutions ikrafttrædelsesdato, løbende skal forsyne UNMOVIC, IAEA og Rådet med en nøjagtig, fyldestgørende redegørelse for alle aspekter af dens program for at udvikle kemiske, biologiske og nukleare våben, ballistiske missiler og andre fremføringssystemer (…)
 5. 

Beslutter det, at Irak skal sikre UNMOVIC og IAEA umiddelbar, uhindret, ubetinget og ubegrænset adgang til [alt], hvad de ønsker at inspicere,  (…)  såvel som umiddelbar, uhindret, ubegrænset og privat adgang til alle embedsmænd og personer iøvrigt, som UNMOVIC eller IAEA ønsker at udspørge (…)
uden tilstedeværelse af observatører fra Iraks regering (…)
 13. 

Minder det i denne forbindelse om, at Rådet gentagne gange har advaret Irak om, at det vil møde alvorlige konsekvenser som følge af fortsat misligholdelse af dets forpligtelser;
(…)