Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Begreberne religionsstyret og sekulært samfund.

 

Centrale begreber

Om

Religionsstyret og sekulært samfund, principielt

  

 

Der er utallige afvigelser og nuancer. I skemaet nedenfor er på den sekulære side fortrinsvis regnet med demokratier, selv om langt fra alle sekulære samfund er demokratiske.

 

 

Religionsstyret samfund (skrift-religion).

Teokrati

Sekulært samfund (stat og religion adskilt).

Demokrati (dog ikke nødvendigvis!)

Menneskeopfattelse

Skabt af Gud/Allah/Jahve.

Underlagt Guds/Allahs/Jahves vilje/plan, som tolkes ud fra en hellig skrift.

Kvinden er underlagt manden.

Mennesket er frit og ansvarligt.

Menneskerettighedserklæringen gælder.

Alle mennesker er lige.

Lovgivning

Stat, lovgivning, styre og dømmende magt er en enhed underlagt religionen.

 

Love gives og udøves, og domme afgøres ud fra præsteskabets tolkning af den hellige skrift.

Love vedtages af en folkevalgt forsamlings flertal.

Styre (udøvende magt)

En regering, som har den lovgivende forsamlings tillid, udøver styret i overensstemmelse med lovene.

Dømmende magt

Dommere, som er uafhængige af lovgiverne og regeringen, dømmer i overensstemmelse med lovene.

Sociale netværk

Klanens, slægtens, familiens ansvar.

Udvikling fra slægtens til statens ansvar.

Historiske rødder

Jødiske, Kristne europæiske (indtil 1500-tallet) og islamiske samfund.

Hyrde-, nomade- og landbrugssamfund, overvejende statiske.

Tro og viden er ét. Udgangspunktet er den hellige skrift.

Fornuften er styret af religionen og traditionen.

Europa efter "middelalderen".

Forudsætningen er vi­den­ska­be­lig-tek­no­lo­gisk-in­du­stri­el udvikling.

Fra renæssancen adskillelse af tro og viden. Udgangspunktet for viden er empiri, målbare iagttagelser.

Rationalismen, oplysningstiden, sætter den menneskelige fornuft (ratio) over tro i verdslige anliggender.

Magtens tredeling er siden den amerikanske og den franske revolution et ufravigeligt princip. (Ellers ikke demokrati.)