Centrale begreber
Om
Religionsstyret og sekulært samfund, principielt
Der er utallige afvigelser og nuancer. I skemaet nedenfor er på den sekulære side fortrinsvis regnet med demokratier, selv om langt fra alle sekulære samfund er demokratiske.
|
Religionsstyret samfund (skrift-religion). Teokrati |
Sekulært samfund (stat og religion adskilt). Demokrati (dog ikke nødvendigvis!) |
Menneskeopfattelse |
Skabt af Gud/Allah/Jahve. Underlagt Guds/Allahs/Jahves vilje/plan, som tolkes ud fra en hellig skrift. Kvinden er underlagt manden. |
Mennesket er frit og ansvarligt. Menneskerettighedserklæringen gælder. Alle mennesker er lige. |
Lovgivning |
Stat, lovgivning, styre og dømmende magt er en enhed underlagt religionen.
Love gives og udøves, og domme afgøres ud fra præsteskabets tolkning af den hellige skrift. |
Love vedtages af en folkevalgt forsamlings flertal. |
Styre (udøvende magt) |
En regering, som har den lovgivende forsamlings tillid, udøver styret i overensstemmelse med lovene. |
|
Dømmende magt |
Dommere, som er uafhængige af lovgiverne og regeringen, dømmer i overensstemmelse med lovene. |
|
Sociale netværk |
Klanens, slægtens, familiens ansvar. |
Udvikling fra slægtens til statens ansvar. |
Historiske rødder |
Jødiske, Kristne europæiske (indtil 1500-tallet) og islamiske samfund. Hyrde-, nomade- og landbrugssamfund, overvejende statiske. Tro og viden er ét. Udgangspunktet er den hellige skrift. Fornuften er styret af religionen og traditionen. |
Europa efter "middelalderen". Forudsætningen er videnskabelig-teknologisk-industriel udvikling. Fra renæssancen adskillelse af tro og viden. Udgangspunktet for viden er empiri, målbare iagttagelser. Rationalismen, oplysningstiden, sætter den menneskelige fornuft (ratio) over tro i verdslige anliggender. Magtens tredeling er siden den amerikanske og den franske revolution et ufravigeligt princip. (Ellers ikke demokrati.) |

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

