Bush Doktrinen

The great struggles of the twentieth century between liberty and totalitarianism ended with a decisive victory for the forces of freedom—and a single sustainable model for national success: freedom, democracy, and free enterprise.

(…) 

Today, the United States enjoys a position of unparalleled military strength and great economic and political influence. In keeping with our heritage and principles, we do not use our strength to press for unilateral advantage.We seek instead to create a balance of power that favors human freedom: conditions in which all nations and all societies can choose for themselves the rewards and challenges of political and economic liberty. In a world that is safe, people will be able to make their own lives better.We will defend the peace by fighting terrorists and tyrants.We will preserve the peace by building good relations among the great powers. We will extend the peace by encouraging free and open societies on every continent.

(…)

The gravest danger our Nation faces lies at the crossroads of radicalism and technology. Our enemies have openly declared that they are seeking weapons of mass destruction, and evidence indicates that they are doing so with determination. The United States will not allow these efforts to succeed.We will build defenses against ballistic missiles and other means of delivery. We will cooperate with other nations to deny, contain, and curtail our enemies’ efforts to acquire dangerous technologies. And, as a matter of common sense and self-defense, America will act against such emerging threats before they are fully formed.

(…)

The United States of America is fighting a war against terrorists of global reach. The enemy is not a single political regime or person or religion or ideology. The enemy is terrorism— premeditated, politically motivated violence perpetrated against innocents.

In many regions, legitimate grievances prevent the emergence of a lasting peace. Such grievances deserve to be, and must be, addressed within a political process. But no cause justifies terror. The United States will make no concessions to terrorist demands and strike no deals with them.We make no distinction between terrorists and those who knowingly harbor or provide aid to them.

(…)

We will disrupt and destroy terrorist organizations by:

(…)

defending the United States, the American people, and our interests at home and abroad by identifying and destroying the threat before it reaches our borders.While the United States will constantly strive to enlist the support of the international community, we will not hesitate to act alone, if necessary, to exercise our right of selfdefense by acting preemptively against such terrorists, to prevent them from doing harm against our people and our country;  (…)

At the time of the Gulf War, we acquired irrefutable proof that Iraq’s designs were not limited to the chemical weapons it had used against Iran and its own people, but also extended to the acquisition of nuclear weapons and biological agents.   (…)

Our comprehensive strategy to combat WMD includes:

Proactive counterproliferation efforts. We must deter and defend against the threat before it is unleashed.

(…)

For centuries, international law recognized that nations need not suffer an attack before they can lawfully take action to defend themselves against forces that present an imminent danger of attack. Legal scholars and international jurists often conditioned the legitimacy of preemption on the existence of an imminent threat—most often a visible mobilization of armies, navies, and air forces preparing to attack.

We must adapt the concept of imminent threat to the capabilities and objectives of today’s adversaries. Rogue states and terrorists do not seek to attack us using conventional means. They know such attacks would fail. Instead, they rely on acts of terror and, potentially, the use of weapons of mass destruction—weapons that can be easily concealed, delivered covertly, and used without warning.

(…)

The United States has long maintained the option of preemptive actions to counter a sufficient threat to our national security. The greater the threat, the greater is the risk of inaction— and the more compelling the case for taking anticipatory action to defend ourselves, even if uncertainty remains as to the time and place of the enemy’s attack. To forestall or prevent such hostile acts by our adversaries, the United States will, if necessary, act preemptively.

(…)

We will take the actions necessary to ensure that our efforts to meet our global security commitments and protect Americans are not impaired by the potential for investigations, inquiry, or prosecution by the International Criminal Court (ICC), whose jurisdiction does not extend to Americans and which we do not accept.

(…)

Det tyvende århundredes store kamp mellem frihed og totalitarisme endte med en afgørende sejr for frihedens kræfter – og med én bærende model for national succes: frihed, demokrati og fri foretagsomhed.

(…)

I dag har De Forenede Stater en position af militær styrke uden sidestykke og af stor økonomisk og politisk indflydelse. I overensstemmelse med vor tradition og principper benytter vi ikke vor styrke til at opnå fordele for os selv alene. I stedet søger vi at skabe en magtbalance, som fremmer menneskelig frihed – forudsætninger for, at alle nationer og alle samfund kan vælge den politiske og økonomiske friheds fordele og udfordringer. I en verden, som er sikker, vil folk være i stand til at forbedre deres egne livsbetingelser. Vi vil forsvare freden ved at bekæmpe terrorister og tyranner. Vi vil sikre fred ved at bygge gode forbindelser mellem stormagterne. Vi vil udvide freden ved at støtte frie og åbne samfund på alle kontinenter.

(…)

Den alvorligste fare, vor nation står over for, ligger i mødet mellem radikalisme og teknologi. Vore fjender har åbent tilkendegivet, at de søger at skaffe sig masseødelæggelsesvåben, og der er beviser på, at de gør det beslutsomt. De Forenede Stater vil ikke tillade, at disse bestræbelser lykkes. Vi vil bygge forsvarsværker mod ballistiske missiler og andre midler til fremførelse. Vi vil samarbejde med andre nationer om at afvise, bremse og forhindre vore fjenders bestræbelser på at skaffe sig farlig teknologi. Og i overensstemmelse med almindelig sund fornuft og selvforsvar vil Amerika gribe til handling imod trusler, inden de er klar til udførelse.

(…)

Amerikas Forenede Stater kæmper en kamp mod verdensomspændende terror­isme. Fjenden er ikke en enkelt politisk regering eller person eller ideologi. Fjenden er terrorisme – forsætlig, politisk motiveret vold begået mod sagesløse.

Mange steder i verden forhindrer berettigede klager, at varig fred kan opnås. Sådanne klager fortjener at blive og skal behandles inden for en politisk ramme.

Men  ingen sag kan retfærdiggøre terror. De Forenede Stater vil ikke give nogen indrømmelser til terroristers krav og vil ikke indgå nogen aftaler med dem. Vi gør ingen forskel mellem terrorister og dem, som bevidst huser dem eller hjælper dem.

(…)

Vi vil splitte og ødelægge terroristorganisationer ved at:

(…)

forsvare De Forenede Stater, det amerikanske folk og vore interesser hjemme og ude i verden ved at identificere og ødelægge truslen, før den når vore grænser. Samtidig med, at De Forenede Stater uafbrudt vil stræbe efter at opnå støtte i det internationale samfund, vil vi ikke tøve med om nødvendigt at handle alene for at udøve vor ret til selvforsvar ved at komme sådanne terrorister i forkøbet for at hindre dem i at gøre skade på vort folk og vort land;  (…)

Under Golfkrigen fik vi uafviselige beviser på, at Iraks planer ikke var begrænset til de kemiske våben, det havde benyttet mod Iran og dets eget folk, men ydermere gik ud på at skaffe sig kernevåben og biologiske våben.  (…)

Vor modsvarende strategi til at bekæmpe masseødelæggelsesvåben omfatter:

Forebyggende aktion mod udbredelse. Vi skal afskrække og træffe forholdsregler mod truslen, inden den sættes i værk.

(…)

Gennem århundreder har international ret anerkendt, at ingen nation behøver at blive angrebet, før den har ret til at handle for at forsvare sig mod magter, som indebærer en overhængende fare for angreb. Retseksperter og internationale jurister har ofte forbeholdt retten til forebyggende handling til situationer, hvor der foreligger en overhængende trussel – oftest i form af åbenbar mobilisering af hære, flåder og luftstridskræfter parate til angreb.

Vi skal udvide begrebet overhængende trussel til også at omfatte nutidens fjenders muligheder og hensigter. Slyngelstater og terrorister prøver ikke at angribe os med konventionelle våben. De ved, at sådanne angreb ville mislykkes. I stedet benytter de terrorhandlinger og i givet fald masseødelæggelsesvåben – våben, som let kan skjules, fremføres i det skjulte og anvendes uden varsel.

(…)

De Forenede Stater har længe forbeholdt sig muligheden for forebyggende handling for at imødegå en tilstrækkelig (: "sufficient")  trussel mod vor nationale sikkerhed. Jo større truslen er, desto større er risikoen  ved en afventende holdning – og desto mere tvingende er grunden til at gribe til forebyggende handling for at forsvare os, også i tilfælde af, at der kan være usikkerhed om tidspunktet og stedet for fjendens angreb. For at komme fjenden i forkøbet eller forebygge sådanne fjendtlige handlinger af vore modstandere, vil De Forenede Stater om nødvendigt gribe til præventiv handling.

(…)

Vi vil benytte sådanne handlinger, som er nødvendige for at sikre, at vore bestræbelser på at opfylde vore verdensomspændende sikkerhedsforpligtelser og beskytte Amerika ikke svækkes af muligheden for undersøgelser, efterforskning eller anklager af Den Internationale Domstol (ICC), hvis jurisdiktion ikke omfatter amerikanere, og som vi ikke anerkender.

(…)